Denne artikel er oprindeligt udgivet af TONIC USA
Jeg har altid følt mig heldig, fordi jeg ikke får de typiske mdma-tømmermænd. Dagen efter en vild tur er jeg ikke deprimeret, som mange andre ellers klager over. Jeg føler mig kærlig, åben, afslappet og modig – næsten som om jeg stadig var høj. Men to dage efter har jeg siddet og grædt over de mest åndssvage ting, herunder “jeg har for meget arbejde til at kunne sætte mig ned i parken,” “jeg kan ikke lide det her hotel ligeså godt, som det sidste vi var på”, og “mit parforhold skal måske slutte en dag.”
Videos by VICE
Mdma skruer op for serotoninaktiviteten, og det skaber alle de behagelige følelser, som stoffet er kendt for, men også nogle knap så behagelige bivirkninger som anspændte muskler og overophedning. Det fortæller James Giordano, som er professor i neurologi og biokemi på Georgetown University Medical Center. Efterhånden, som virkningen aftager, er hjernen i underskud af serotonin, og det kan føre til depressive tanker, irritation og træthed. “Hvis du udtømmer lagrene, så kører du systemet træt,” tilføjer Giordano. “Der går et stykke tid, før din krop selv har lavet mere serotonin, og konsekvensen af et tomt serotoninlager er et voldsomt sammenbrud.”
Udover “blue mondays”, som kommer umiddelbart efter en weekends raving, er der også folk, som taler om “selvmordstirsdag,” der kommer med to dages forsinkelse. Det skyldes, at mdma øger serotoninniveauet i lang tid, før det falder igen, især hvis man tager det flere gange i løbet af en aften, siger Giordano. Det kalder vi for et “latent sammenbrud”.
Folk, der tager andre stoffer (som for eksempel antidepressiver), eller har indtaget madvarer som ingefær, kommen eller grapefrugt, der påvirker nedbrydningen af mdma, kan opleve, at serotonin bliver frigivet i længere tid end andre. Derudover er der nogen, der har et mere modstandsdygtigt serotoninsystem end andre, og nogle mennesker er mindre følsomme overfor mdma generelt, så de er mindre tilbøjelige til at opleve et rigtigt sammenbrud.
Hvordan du bruger stoffet, spiller også ind. Hvis du dypper flere gange, så “fordobler du halveringstiden,” siger Giordano. Halveringstiden er den tid, det tager for din krop at nedbryde koncentrationen af et stof med 50 procent. Hvis halveringstiden for mdma i din krop er syv timer, og du tager 100 mg klokken 23, vil halvdelen af det have forladt din krop klokken 6 om morgenen. Men hvis du har taget 50 mg klokken 23 og 50 mg igen klokken 1, så har du stadig halvdelen af den anden dosis i dit system klokken 8 om morgenen. Samtidig bliver der frigivet mere serotonin overordnet set, hvis du dypper flere gange, for det er ikke hver eneste dosis, der binder sig til dine receptorer, og når du tager det to gange, giver du det også mulighed for at binde sig to gange. Giordano siger, at hvis du tager flere små doser mdma, er der større sandsynlighed for et latent sammenbrud (men der er også risiko forbundet med at tage meget på én gang, som for eksempel hurtigere hjerteslag og voldsomt opskruet kropstemperatur).
Man kan ikke gøre meget for at dulme mdma-tømmermænd, siger Giordano, selvom afslapning, hydrering og god kost kan hjælpe. Mad med masser af tryptofan, som for eksempel kalkun og mælkeprodukter, kan hjælpe med at genskabe serotoninniveauet, selvom det kan tage lidt tid, før kroppen optager det. Alkohol og andre stoffer kan påvirke det centrale nervesystem og forhindre leverens nedbrydning af mdma, så tømmermændene varer længere.
Som en sidenote kan det bemærkes, at min oplevelse af at være en smule høj dagen efter ikke bare er noget, jeg bilder mig ind. Min krop kan muligvis stadig være i gang med at frigive store mængder serotonin, fortæller Giordano. Det betyder også, at min dømmekraft er svækket, så han anbefaler ikke, at man tager store beslutninger dagen efter et trip. (Det kan forklare, hvorfor jeg valgte at opsige min lejlighed og rejse rundt i verden dagen efter en uge på Ibiza. Jeg er nok ret heldig, at det gik alt sammen.)
De fleste symptomer efter et mdma-trip går væk efter et par dage, men nogle af dem kan være farlige – for eksempel feber eller voldsom hjertebanken. Det kan være tegn på serotoninsyndrom, som kan være livsfarligt, hvis ikke det bliver behandlet.
