Roskilde er forbi, VM har suttet røv siden den dér straffesparkskonkurrence, Tour de France-etaperne er for flade, og aviserne skriver kun om hugormebid og årets største rejsedage. Eller om kødstøvler og idioter, der ringer til politiet, fordi de ikke kan lide salat.
Men agurketid schmagurketid siger vi. Det er nu, det er tid til at tage livets store spørgsmål op til debat. Det er nu, der er tid til den slags eftertænksomhed og fordybelse, der skal til for at kunne producere kvalificerede svar på tilværelsens vigtige spørgsmål. Og mens enhver publikation kan teste isvafler og rosé og hvad fanden ved vi i sommerlandet, så er det op til os at varetage den vigtigste opgave af alle.
Videos by VICE
For agurker er det ultimative stykke sommergrønt. Det er knas i din tzatziki, fyld i din salat og sur sprødhed i din burger. Vi samlede et panel af mennesker, der har erfaring med at spise agurker, og fik dem til at teste forskellige slags agurker. Fordi agurketid.
Skoleagurk, fire for 20 kroner hos grønthandleren Solfrugt i Torvehallerne
Her er et skoleeksempel på, hvad en agurk skal kunne. Midten af agurken er præget af et tykt lag saftigt ‘agurkefedt’ med kerner, man rent faktisk kan mærke på tungen, når man tager en bid. (Agurkefedt er nok ikke den mest videnskabelige betegnelse, men en erfaren dødsmetal-connoisseur fra redaktionen brugte ordet til at beskrive agurkens indre, og vi har endnu ikke kunnet finde på en bedre betegnelse.) “Første bid oppe i spidsen, hvor den er helt sprød, er virkelig lækker, men den er for våd inde i midten,” bliver der sagt fra panelets mest anarkistiske ekspert. “Det er jo definitionen på en grøntsag, der består af 99 procent vand,” kommenterer en anden. “Det sprøjter jo ud, når jeg bider i den. Jeg har sjældent set en agurk med så meget fedt i.”
Størrelsesmæssigt er der tvivl om, skoleagurken overhovedet kan være i en madkasse, der skal kunne fragtes til skole i en Jeva-taske. Til gengæld vinder den højt på sit udseende, der lugter lidt af bondegård. “Problemet med den her er, at de fleste folk ikke vil kunne lide den,” siger en fjerde panelist “De fleste vil have en agurk, der smager af barndom, og dengang fik de sådan nogle oversprøjtede psykoagurker, der ikke rigtigt smagte af noget. Den her smager faktisk som om den kommer fra naturen.”
“Jeg kan godt forstå, de kalder den en skoleagurk,” lyder det tørt fra panelets mindst imponerede deltager. “Børn kan godt lide ting, der ikke smager af noget. Det her er bare vand i en grøn beholder.”
Agurk, 5 kroner i Lidl
Dette er den mest plain og mest monster store agurk i testen. Den er lang som en barnearm og tyk som en halvliterssodavand. Et imponerende syn og samtidig den billigste, vi kunne finde. “Den her er alt for stor til at være en agurk,” bliver der sagt. “Her får man bang for sine bucks, men 0,1 procent vand og 99,9 procent agurkekød? Den kan jo bruges som bat.” Agurken giver tænderne en smule modstand uden at være hverken hård eller sprød.
“Den har en kødfuld flavour,” lyder dommen fra panelets trap-ekspert. Det er dog ikke alle, der er enige. “Man kunne måske skære den i stykker og bruge den til at fylde i papkasser, der skal bruges til at fragte skrøbelige ting,” lyder det skuffet fra en anden af panelets deltagere. “Det er det, den smager af.” Blandt majoriteten er der dog enighed om, at den her er en solid agurk: “Den ville gøre sig godt på køl en tømmermændsdag, delt i to på langs og krydret med et godt lag flagesalt.”
Økologisk agurk Coop 365, 8 kroner i Fakta
Størrelsesmæssigt gennemsnitlig men til den grimmere side rent udseendesmæssigt. Det er en ufarlig økologisk agurk. Hvilket er noget overraskende, da dens nærmest perfekt cirkulære rundhed lugter mere af GMO end af ren gylle. “Den her er sprød med et strejf af sødme,” lyder dommen fra den af panelets deltagere, det er sværest at imponere. “Det er nok min favorit.”
Det er en lidt ufarlig agurk, der som generation 68 vil en helt masse, uden at det dog bliver til det store. “Men hvad er det også lige man forventer af en agurk?” lyder det retorisk fra panelets gastronom. “At der pludselig skal komme en eller anden kæmpe eksplosion af umami og fermenteret bæverrøv ud af den? Nej.”
Økologisk agurk ØGO, 8 kroner i Netto
Den her er vel nok den smukkeste økologiske agurk, der er fundet i et dansk supermarked til dato. Skindet er flot, omend en smule rustikt patineret som den slags økologiske råvarer bør være og med en flot krumning. Men ak, ak ak. Tager man en bid, finder man hurtigt ud af, at ikke alt ved den naturlige agurk er, som det skal være.
Agurkens indre –altså agurkefedtet – er så godt som væk. Det er her, i den næringsrigeste del af agurken, at kerner og saft skal udgøre en koncentreret modpol til den hårdt knasende del af grøntsagen. I stedet er det goldt og udtørret. “Det er en meget subtil fedtkant, vi har at gøre med her,” lyder dommen fra en af deltagerne. “Umiddelbart for mager til min smag.”
Cornichoner, 20 kroner for et glas i Irma
Syltede agurker er lækre, og cornichoner er michelinudgaven af den syltede agurk. De er små, gnubrede, knasende, sure og salte. Eller det plejer de i hvert fald at være. For her er noget galt. “Lidt for blød for en cornichon,” bliver der sagt. “At spise en isoleret cornichon uden svinefedt, leverpostej eller paté gør, at den fremstår meget mindre crunchy. Det er min teori.” En anden spytter agurken ud og tager en slurk af lagen, som ifølge ham har en meget vigtigere funktion som lindring for dødsdruk.
“Uuuh, jeg elsker conrnichoner,” lyder dommen fra en tredje. “Man føler sig som en fransk bonde i et rustikt landkøkken, når man spiser dem her.”
Dansk Agurk, 6 kroner i Aldi
Det konventionelle landbrugs svar på den ovenstående økologiske fra Fakta. Den er fuldstændig lige så lang og tyk omend en smule mere trekantet end sin forgænger. Overfladen er flot rillet, uden at agurkens skal er skændet af for mange rynker og misfarvninger. “Jeg synes, den har en fin, ukurant struktur,” lyder det fra panelets ældste deltager. “Det her er punk-agurken. Det er Brexit-agurken, der ikke gider fællesskabets konformitet.”
“Jeg får faktisk agurke-cravings, når jeg har tømmermænd,” lyder det fra en VICE-skribent. “Agurk er så læskende.” Det er den her også. Der er knas, der er saft, der er godt med agurkesmag, og agurkefedtet i midten, der hvor vandet og kernerne sidder, udgør en proportionelt fordelagtig del af agurkens samlede indhold. Altså cirka 45 procent fedt, saft og kerner til 55 procent hårdt grøntsagsknas.
Drueagurker syltet på Samsø, 7,50 kroner hos Rema 1000
Drueagurker er den syltede agurks svar på en vingummi. Det er sødt, og det er ufarligt. Det vigtigste er, at de ikke er for bløde og heller ikke for salte. De fleste af panelisterne afskriver denne udgave allerede efter et par bidder. Den bliver både beskrevet som “vulgær” og som smagende “mere af Snickers end af pickle”.
Men det er ikke alle panelister, der foragter de syltede Samsø-agurker. “Jeg kan ikke lide agurker,” lyder det konstaterende fra en af panelets alvorligere deltagere. “De minder mig om min barndom. Jeg gik i en virkelig dårlig børnehave. Jeg har heller aldrig været til sådan noget syltet noget, men drueagurker var min første gode oplevelse. Både med agurker og med ting, der er syltet. Og siden da har det været en helende oplevelse for mig, hver eneste gang jeg har sat tænderne i en drueagurk. Den her var våd og svulstig, som syltede agurker skal være. Den var lidt til den bløde side, men jeg kan godt lide dem bløde.”