Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien
I årtier har videnskab forsøgt at finde ud af hvilke biologiske faktorer, der bestemmer vores seksualitet. En af de mere uforklarlige opdagelser på området er, at homoseksualitet er mere udbredt blandt mænd, som har storebrødre – også kendt som ”storebror-effekten”. Indtil nu var det uklart hvorfor.
Videos by VICE
Ny forskning fra Brock University i Canada peger på, at kvinder, som føder drenge gentagende gange løbende opbygger antistoffer, som påvirker de næste drenge, når de er i livmoderen. Forskerne mener, at de antistoffer opstår som reaktion på proteiner, der findes i mandens hjerne, og at de kan føre til forandringer i hjernes udvikling. Det kan påvirke seksuel orientering.
”Det tyder på, at efter deres første graviditet med en dreng eller lige efter fødslen, er der nogle kvinder, der fornemmer den her fremmede substans i deres krop (NLGN4Y-protein), og de begynder derfor at producere et immunsvar. Senere, når de igen bliver gravid med en dreng, kan et højt niveau af de her antistoffer måske forandre hjernens udvikling hos de ufødte mænd,” siger den ledende forsker Tony Bogaert i en pressemeddelelse.
Selvom undersøgelsen stadig mangler at blive gentaget af et andet forskerhold, tyder det på, at storebror-effekten hænger sammen med faktorer før fødslen. Med andre ord er det endnu et bevis på, at seksuel orientering er biologisk bestemt – et synspunkt som i årevis er blevet betvivlet af anti-homoseksuelle kræfter.
”Betydningen af den her undersøgelse er enorm – især hvis den bliver gentaget af et uafhængigt hold,” forklarer Bogaert.
”Udover en dybere forståelse af hvor storebror-effekten stammer fra, er resultatet med til at slå fast, at seksuel orientering i høj grad er biologisk betinget, i hvert fald hos mænd.”
”Det her er kulminationen på over 20 års forskning, hvor vi begyndte at se på storebror-effekten, eller hvad ens søskendes køn betyder. Undersøgelsen forstærker kun den voksende videnskabelige konsensus om, at homoseksualitet ikke er et valg, men i stedet er medfødt.”
Der er ikke en enkelt faktor, der bestemmer om en person er homoseksuel eller ej, men forskning som det her bliver ved med at underbygge teorien om, at seksuel orientering i hvert fald er påvirket af biologiske faktorer. Så længe der stadig er grupper, der protesterer mod homoseksualitet og mener, at det er et valg, der kan ændres med skadelig omvendingsterapi og den slags, så er den type forskning meget vigtig.
Mere
fra VICE
-
Perplexity Comet – Credit: Perplexity -
-
Pawel Kacperek/Getty Images -
Xia Yuan/Getty Images