Det her er din krop på Xanax

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Det begynder at virke efter 20 minutter. Først vil du føle sig afslappet – måske lidt søvnig. Dernæst vil dit blik – afhængig af hvor meget du har taget – formentlig begynde at blive sløret. Som en let tåge, der lægger sig over alting. Virkningen peaker omkring en time senere. Hvis du har taget meget, vil du måske have svært ved at koordinere dine bevægelser eller endda få blackout. Selvom du stadig fungerer, vil din hukommelse være fuldkommen blank.

Hvis du nogensinde har taget Xanax, så ved du godt alt det allerede. Men hvad er det egentlig, der sker i hjernen, når du oplever virkningen?

Xanax er et produktnavn for en bestemt slags alprazolam, der tilhører den gruppe af stoffer, der hedder benzodiazepiner eller bare benzo, og som normalt bruges til at bekæmpe angst. Ligesom alle andre stoffer, man tager oralt, bliver Xanax optaget i kroppen gennem maven. Derfra bevæger det sig ud i blodet og arbejder sig op til hjernen. Stoffet passerer gennem blod/hjerne-barrieren, som er en membran, der skal filtrere farlige substanser fra. Benzodiazepiner kan, ligesom andre stoffer, komme igennem barrieren.

Det er inde i hjernen, at det bliver rigtig interessant. Benzodiazepiner virker på de dele af hjernen, der hedder GABAA-receptorer. Tænk på receptorerne som stikkontakter – de forskellige knapper tænder for forskellige ting. GABAA-receptorer står for at producere en bedøvende effekt. Der skal tændes for receptorerne ved hjælpe af signalstoffer, som er kemikalier, der transporterer beskeder rundt i hjernen. GABAA-receptorer bliver aktiveret af GABA-signalstoffet. Val Curran, som er professor i psykofarmakologi ved UCL, beskriver GABA som “hjernens bremser. Den giver ro på.”

SE VICE-DOKUMENTAREN ‘XANXIETY’:

Benzodiazepiner er agonister, hvilket betyder, at de forstærker GABAA-receptorernes effekt. Andre stoffer, for eksempel alkohol og sovepiller, virker på samme måde, men med en anden effekt. Det gør de ved at koble sig på GABAA-receptorerne og forstærke GABA-signalstoffets effektivitet. Så når du tager et stof som Xanax, bliver der skruet helt op for stikkontakten (eller receptoren). GABAA-receptorer er koncentreret omkring den del af hjernen, der hedder hippocampus, som er vigtig for vores hukommelse, og man mener, at det er derfor, stofferne kan give blackouts.

Hvis en læge har ordineret Xanax, har det normalt til formål at dulme angst, som kan være forårsaget af en kemisk ubalance i hjernen. I de tilfælde benyttes Xanax til at udligne den balance. Den oplevelse kan være meget anderledes, end den oplevelse du får, hvis du bare tager dem for sjov.

Cathy Montgomery er forelæser i psykofarmakologi ved Liverpool John Moores University, og hun siger: “Hvis man oplever voldsom angst, vil man have en øget tilstrømning af kemikalier som adrenalin, hvilket normalt får folk til at føle sig opmærksomme og vågne, og et underskud af GABA. Et højt niveau af adrenalin og et lavt niveau af GABA forårsager begge øget ophidselse i hjernen, og det oplever folk som angst. Når de tager Xanax, oplever de ikke nødvendigvis den samme voldsomme bedøvelse.”

Hvis du tager Xanax for din egen fornøjelses skyld, er det måske lige præcis den bedøvende effekt, du går efter. Og fordi du ikke har kemisk ubalance til at starte med, er det lige præcis, hvad du får. Konkret skaber du den samme ubalance i din hjerne, som Xanax er lavet til at udligne – bare i den anden retning. (Det skal samtidig bemærkes, at Xanax slet ikke bliver udskrevet af danske læger, og hvis du har fået din Xanax på det sorte marked, er det ikke til at sige, hvilke aktive ingredienser der er i).

Som udgangspunkt vil din krop forsøge at opretholde balance i hjernen. “Lige meget hvad du tager, vil hjernen forsøge at regulere det. Den kan for eksempel udsende adrenalin for at bekæmpe effekten,” siger Montgomery. Men mens du er på Xanax, kan du ikke rigtigt mærke det, for stoffet er kraftigt nok til at overdøve hjernens forsøg på at holde balancen. “Når du tager stoffer, bliver der frigivet så meget GABA, at du ikke kan mærke nogen angst,” siger Montgomery.

Der går flere dage, før Xanax er helt ude af kroppen. Men efter nogle timer kan du ikke længere mærke effekten. Stoffet giver slip på GABAA-receptorerne og bliver nedbrudt af enzymer og leveren, inden det forlader kroppen gennem vores afføring.

Det er på det tidspunkt, hvor stoffet ikke længere er forbundet til hjernens receptorer, at potentielle problemer kan opstå. Den bedøvende effekt begynder at aftage, men din hjerne er stadig i gang med at genoprette balancen. Det kan give en ret voldsom nedtur bagefter. “Det er den anden side af medaljen ved at tage det,” siger Montgomery. “Man får pludselig markant mere hjerneaktivitet, og det kan skabe en følelse af angst. Man kan begynde at føle sig oppe at køre og have svært ved at sove – nogle mennesker bliver bange.”

De følelser er en af grundene til, at Xanax-brugere bliver afhængige af stoffet ret hurtigt – og hvis ikke de havde problemer med angst før, kan det være de får det. Montgomery udtaler: “For rekreative brugere, som tager det jævnligt, kan abstinenssymptomer, der kan føre til dysfori, være grunden til, at de bliver ved med at tage det. Det er selvforstærkende, og de tager det for at selvmedicinere.”

Tolerance overfor den effekt, der modvirker angst, tager ret lang tid at opbygge, men de brugere, der tager Xanax for at føle sig bedøvet, kan have behov for en større doser indenfor få dage. Tony O’Neill, der underviser i psykiatri ved Queen’s University Belfast, siger: “Benzodiazepiner bliver kun ordineret i korte perioder. Problemet er, at man har brug for større og større doser for at få den samme effekt.” Brugere, som har taget store doser i en længere periode, kan opbygge nogle ret kraftige abstinenssymptomer. “Det kan være frygteligt,” siger O’Neill. Potentielle symptomer kan være søvnløshed, angst, panikanfald og kvalme. Hvis man stopper fra den ene dag til den anden, er der eksempler på, at man kan få et slagtilfælde.

Hvis du har tænkt dig at tage Xanax, er det vigtigt, at du ved, at gentagen brug kan føre til abstinenssymptomer meget hurtigt. Curran siger: “Jeg vil aldrig anbefale at tage benzodiazepiner mere end tre dage i træk – ligegyldigt om det er ordineret eller ej.” Men som med alle andre stoffer, er den eneste måde at undgå risikoen ved Xanax, at man slet ikke tager noget. En af de største farer ved Xanax er, at de fleste undersøgelser har fokuseret på, hvad der sker, når du tager den mængde, din læge har ordineret. Virkeligheden er en anden, når man tager det til rekreativ brug. Som Montgomery siger: “Der er mange spørgsmål, som vi ikke kender svaret på.”