Det nye nummer fra Ecstasy In Order viser, hvorfor du skal have det vildt over, at de kommer på Roskilde

Musikkollektivet Vellness Plader er kendt for at lave mixtapes med nyt materiale fra deres forskellige kunstnere. Nu har de i fællesskab med Noisey og filmkollektivet Ophav Film opgraderet til en form for video-mixtape, så vi eksklusivt kan præsentere fire helt nye sange med dertilhørende live-sessions. I dag er det Ecstasy In Order med “Material Girls”.

Da trioen Ecstasy In Order gæstede Noisey og VICEs magasin-releasefest sidste år, blæste de folk bagover med deres særegne, dansable og über-dekadente take på post-punk. Genren oplever en renæssance for tiden, men hvor mange bands forfalder til at reproducere den samme fortærskede Manchester-lyd fra de tidlige år, styrer Ecstasy In Order galant og nonchalant udenom klicheerne og leverer en omgang tilbagelænet dansegulvsnihilisme til de små timer; det tidspunkt, hvor røgen på klubben hænger lige så tungt i luften som meningsløsheden og morgendagens tømmermænd.

Det københavnske band, der er del af Vellness Plader-kollektivets landsdækkende undergrundsopråb, består af Oskar Dinesen, Rasmus Hastrup og Peter Bidstrup. De tre fremmaner funklende synthflader, pulserende, trancefremkaldende beats og drømmende guitarriffs i en insisterende men chillet bølge, som Oskar Dinesens ømme stemme sejler let henover. Trioen, der har spillet sammen i et par år, udgav sidste år verdensdebut-EP’en XIO1 og vendte i kølvandet på en annoncering til årets Roskilde Festival tilbage med en ny single i sidste uge.

I dag har vi fornøjelsen af at præsentere endnu et helt nyt nummer fra gruppen, “Material Girls”, med en dertilhørende live-session. På et bagtæppe af glatte, institutionshvide fliser toner Ecstasy In Order frem, med skjorterne stukket strammere ned i bukserne, end selv din bankrådgiver tør, mens det flimrende prøvebillede-agtige lys skaber en panisk kontrast til de køligt distancerede toner.

Se videoen herunder, og scroll videre for at læse, hvad Oskar, Rasmus og Peter sagde, da vi ringede til dem for at snakke lidt om den nye video, bortrejste kærester, sufisme og bandets paradoksale navn.

Noisey: Hej, drenge. Hvad handler ”Material Girls” om?
Oskar Dinesen: Det er en mærkelig sang. Vi fik tilbud om at være med i det her projekt, og vi havde en demo liggende, som ikke var færdig. Det skulle være noget uudgivet, og vi havde lige lavet ep, så vi havde kastet alt vores nye musik af os.
Peter Bidstrup: Den er lidt skrevet til lejligheden, kan man sige. Man kan også sige, at den på mange måder ligger fjernt fra vores øvrige lydbillede. Det er et eksperiment ud i det poppede.
Oskar: Den handler om en pige, der tager i byen…
Rasmus Hastrup: Handler den ikke om din kæreste?
Oskar: Nåh jo, nu blander jeg den sammen med anden. Den handler om, at jeg savnede min kæreste. Min kæreste var væk i herrelang tid. Så var jeg i byen, og der ser man jo en masse piger og får lyst til dem, men i virkeligheden er der kun én, som betyder noget.

Kom din kæreste hjem?
Oskar: Ja, det gjorde hun. Men hun er flyttet igen… Det kan være, der kommer en ny sang om det senere.

Hvor er videoen optaget henne?
Oskar: Den er optaget ude i Gents’ øvelokale ude på Refshaleøen. De har et flot øvelokale med store vinduespartier. Vi skulle have en stor location til at blæse visuals op, og det kunne vi der. Det skulle jo være flot at se på.
Peter: Vi ville have en location, hvor det ikke virkede for opstillet. Vi havde mange ideer, men vi fandt ud af, at det egentlig bare var sejt, hvis vi stod og spillede et nummer. Øvelokalet er en naturlig arena for det.

Er det svært at spille med visuals i øjnene?
Rasmus: Ikke lige så slemt som at spille med en masse røg og stroboskoplys, skulle jeg hilse og sige.
Oskar: Vi bruger ikke live-visuals så tit, men vi gør det nogle gange og har planer om at bruge det mere i fremtiden.

Hvordan er samarbejdet med Vellness? Vil I hellere det end et stort selskab?
Peter: Det er et tætknyttet samarbejde. Det sociale, der er i det, er rigtig fedt.
Rasmus: Vi er sparringspartnere om musikken i kollektivet. Det er altid sjovere og nemmere, når man løfter i flok.
Oskar: Jeg har ikke prøvet at være del af et stort label, men vi står meget selv for at indspille musikken. Lige nu er vi i gang med at indspille en ny plade sammen med Jakob Günter fra Franske Piger, som vi har mødt gennem Vellness. Han hjælper med at facilitere studie og er inde over den kreative proces også. Vi har brugt hinanden i stedet for at bruge en producer, som et label måske ville have smidt os ind i et studie sammen med.

Hvor kommer jeres stenede navn fra?
Oskar: Det kommer fra en bog om lyd, der hedder Mysticism of Sound, som en gammel pakistansk sufi har skrevet. Jeg synes bare, det lød herrefedt. Det handler om alle mulige ting, man kan gøre for at opnå ekstase. Det passer godt til det der lidt trancede, vi kan. Samtidig har det en rocket klang.

Er I meget inspireret af sufisme ellers?
Oskar: Bogen handler mere om lyd end om sufisme. Man er vel lidt interesseret i nogle af de samme ting i ambient og techno, som sufier er, sådan rent konceptuelt, men nej, jeg står ikke snurrer rundt i en lang hvid kjole.

Fair nok. Tak for snakken.