For den 30-årige dj Mai Schaarup har ensomheden flere sider. Den kan både være ond, hård og destruktiv, men også positiv og kunstnerisk, når hun hviler i den. ”Jeg bruger ensomheden, når jeg laver musik. Der, hvor man ikke har behov for at opsøge alt muligt, men er rolig og bliver inspireret, og man ikke er ked af det i den,” fortæller hun.
”Som dj bevæger jeg mig rundt i en verden, hvor det kan virke, som om man er godt kørende hele tiden, og hvor der er masser af mennesker. Men ligesom alle andre steder, kan man også føle sig ensom her.”
Videos by VICE
For ensomheden kan også ramme midt i festen, på dansegulvet, midt i samtalerne. ”Ensomhed handler ikke om, hvor mange mennesker, man har omkring sig,” siger Mai.
I Danmark, viser undersøgelser, føler især unge sig ensomme, og i 2017 lavede Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, der viste, at 8,5 procent af mænd og 10,3 procent af kvinder mellem 16 og 24 år ofte er uønsket alene. Ifølge organisationen Ventilen, som forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge, føler 64.000 unge mellem 16 og 29 år sig ensomme.
Vi gav tre unge mennesker et engangskamera og bad dem fotografere situationerne, hvor ensomheden ramte. De er Stevan, Line og Mai. Herunder skal du møde Mai Schaarup. Hun er 30 år, bor på Nørrebro i København og arbejder som dj og som nattevagt på et krisecenter for voldsramte kvinder. Her fortæller hun om de billeder, hun tog.
Jeg kan godt føle mig lidt som en enspænder, og derfor føler jeg mig tryg og rolig i mit hjem. Den dag, jeg tog det her billede, skinnede solen udenfor, mens jeg lå syg indenfor. Jeg havde faktisk ikke lyst til at være alene, men jeg kunne samtidig heller ikke komme på, hvem jeg kunne skrive til. Jeg blev mindet om, at jeg faktisk godt kan lide at være social. Jeg kiggede på sociale medier og følte mig ensom over, at der ikke var nogen, der havde ringet og inviteret mig med til alle de ting, de lavede.
Det kræver en indsats at være social. Jeg kan godt lide at være alene, men det er kammet over i perioder, og pludselig har jeg indset, at jeg var nødt til at være sammen med andre mennesker for at have det godt. Det behov er jeg mere bevidst om i dag.
Jeg har tidligere tvivlet meget på mig selv, og det kan gøre det svært at være sammen med andre. Jeg kan godt også føle mig akavet i sociale sammenhænge, så jeg har skullet øve mig. Som dj har jeg altid kunnet gemme mig lidt bag pulten, men tidligere, når jeg skulle ud til festen og menneskene bagefter, kunne jeg ikke helt finde ud af, hvor jeg skulle gøre af mig selv.
Socialt liv kræver træning, når man som jeg har siddet alene med musikken i mange år. Jeg blev bange for, hvordan jeg egentlig er med andre mennesker og uden alkohol. I dag hviler jeg mere i mig selv.
Det her bord er min bedste ven og værste fjende. Det er her, jeg har det for fedt, når det kører med musikken, men det er også et sted, hvor jeg kan føle mig meget ensom.
Ensomhed har i perioder fyldt for meget i mit liv – især i takt med, at jeg drak for meget. Fordi jeg følte mig lidt socialt akavet, brugte jeg alkohol til at møde mennesker og opsøge folk. Det gjorde jeg, fordi jeg ikke lyttede godt nok til mig selv, når jeg havde brug for at have venner omkring mig. Så drak jeg i stedet og fandt trøst i alkohol.
Jeg har selv truffet et valg om at lave musik alene, og jeg bruger også min ensomhed i mit arbejde. Jeg havde ikke fået de samme resultater, hvis jeg ikke var kommet dybt ind i den følelse, og derfor er det heller ikke udelukkende negativt at føle sig ensom, det synes jeg er vigtigt at forstå. Du kan lade ensomheden ødelægge dig eller bygge dig op. Jeg forsøger at gøre det sidste.
Det bedste i verden er at være ude og spille. Jeg er på, der er masser af mennesker, larm, lys og musik. Når jeg så går hjem, rammer stilheden. Her kan selv Jagtvej føles stille og tom. Det kan føles meget ensomt, når jeg skal hjem i en tom lejlighed, lige efter jeg har været på; adrenalinen bruser, og mine følelser er helt uden på tøjet. Så kan det være en rigtig flad fornemmelse at komme hjem.
På det her billede har jeg prøvet at lege med mit spejlbillede. Mine følelser sidder jo netop i mig selv, i mit hoved og i min krop. Det kan være svært at sætte ord på dem og svært at acceptere, at ingen nogensinde kommer til at kunne forstå 100 procent, hvad jeg føler.
Jeg har fundet ud af, at det er vigtigt at snakke om sine følelser, både de gode og dårlige. Når man gør det, opdager man, at man ikke er alene med dem. Jeg tror, vi alle sammen går igennem perioder med en form for ensomhed i vores liv, jeg kommer sikkert også til det igen, og derfor skal vi også tale om følelsen og bruge den til at forstå os selv og hinanden.
Når jeg har tømmermænd, som jeg havde, da jeg tog det her billede, så kan følelsen af ensomhed ramme mig hårdt. Alkohol kan jo virkelig fucke med ens hjerne. Selv om man har haft en fucking fest, grinet og været omringet af mennesker aftenen inden, ligger man pludselig her alene. Jeg har fundet ud af, at jo mindre jeg drikker, jo mere stabilt er mit humør også. Og jeg er heldigvis blevet meget bedre til at kontrollere min brandert og ikke drikke i hverdagene.
Det er svært at leve af at være dj, så jeg arbejder også på et krisecenter for voldsramte kvinder. Her er jeg på vej hjem fra en nattevagt. Jeg havde ekstreme mandags-blues og var utrolig følsom. Min kæreste var lige ved at gå fra mig, og det var selvfølgelig en hård, hård omgang. Det der med at blive forladt, er jo altid hårdt, men når man som mig ikke er et socialt menneske og endelig har fået en tæt på sig, så er det virkelig hårdt, når den person går.
Der er noget tilvænning og noget savn, som man ikke kan undgå. Vi havde ikke været sammen så længe, men jeg var meget glad for hende. Jeg var ældre end hende og lidt længere fremme i skoene. For mig gik det hurtigt, og for hende gik det for stærkt.
Den dag, min kæreste gik fra mig, havde vi ekstreme tømmermænd. Vi havde haft den hårde snak, og så havde vi drukket os fulde for at glemme, at vi var gået fra hinanden. Hun tog alligevel med mig hjem. Om morgenen tog hun kameraet og tog billedet af mig. Det er lige der, bruddet er. Jeg er glad for, at det billede er så sløret, for jeg ligner sikkert lort.
Det er en ond følelse at blive forladt. Jeg græd i to dage efter. Tidligere har jeg ikke brugt det at græde, det er kommet med alderen. Før havde jeg nok bare drukket videre. Jeg følte, at nu var alt ligegyldigt. Pludselig mistede jeg min bedste ven og sparringspartner. Så skal man lære at balancere igen. Jeg tænkte: ‘Fuck, jeg får det aldrig godt, jeg finder aldrig en kæreste. Jeg kommer nok til at ligge her for evigt.’
Men lige pludselig går det hele jo videre.
Jeg træner meget. Jeg elsker at løbe, jeg føler total ro. Det er frihed. Det her var lige efter bruddet, og det var lige meget, hvor jeg gik hen – selv det sted, hvor jeg altid har det godt, gjorde mig ensom.
Min kæreste var skredet, og jeg tog på Roskilde for at sige fuck det hele. Det var en farlig tur. Jeg mødte en anden kvinde, det var derudaf, fordi jeg bare skulle glemme.
Billedet er en klassisk Roskilde Festival-situation. Jeg ligger i et alt for lille telt. Jeg har festet for hårdt, mens jeg i virkeligheden har det alt for skidt indeni, og jeg skal hive mig selv op til at komme ud til en dag mere. Det er også fucking blevet gråvejr, og der er 100.000 mennesker ude foran mit telt. Lige der følte jeg mig så alene.
Normalt elsker jeg at sidde i mit studie. Også når jeg er alene. Det her var en dag, hvor alt drillede. Jeg var frustreret over musikken, og når det går dårligt, kan jeg i øjeblikket blive meget opgivende. Det er også her, min ensomhed kan bruges positivt. For magien sker jo ofte, når jeg er alene. De hårde følelser hjælper mig med at skabe lyd og musik. Der bliver ensomheden nærmest smuk.
Læs også: