Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA
Har du også altid haft lyst til at komme til vinsmagning langt oppe i en røv? Det får du endelig muligheden for i næste uge, hvis du tager et smut til Belgien. Vin fra Emilia-Romagna-regionen i Italien vil blive serveret i et specialbygget hotel med det velvalgte navn CasAnus, som er en bygning, der er formet til at ligne et kæmpe anus, der ligger midt på en mark. Det er den hollandske kunstner Jope Van Lieshout, der har fundet på at bygge en gigantisk skulptur af tarmen –eller i hvert fald den sidste del af den – med blodårer og det hele.
Videos by VICE

CasAnus er først og fremmest et kunstværk, som skal beundres ude fra. Men man kan også overnatte der, hvis man altid har drømt om at tilbringe en nat langt oppe i et numsehul, og i den forstand er det også et hotel. Der er en dobbeltseng og et brusebad, og det er klart, at der centralvarme ligesom i enhver anden røv. CasAnus ligger i Verbeke-fondens skulpturpark, som har over 20.000 gæster om året. Ejerne er kunstsamlerne Geert og Carla Verbeke-Lens, og de siger, at selvom man kan overnatte, skal udstillingen ikke ses som en “oase”.

Vinsmagningen er målrettet både vin- og kunstelskere. Alice Brown, som er talsperson for begivenheden, siger, at “efter ti år med ‘klassiske vinsmagninger’, der tit er virkelig kedelige for både vinproducenterne og gæsterne, begyndte vi at tænke over, hvordan vi kunne eksperimentere med vin.” Det kan da også være utrolig kedeligt at høre på vinnørder, der er overdrevet analyserende, og jeg tænker, at placeringen sætter en tyk streg under, at man ikke kan stave til analyse uden anal. Denne gang bliver det ekstra vigtigt at snuse godt til vinen, inden man smager.
Jeg turde ikke spørge, hvor og hvordan gæsterne kommer ud af bygningen, men jeg har en anelse. Ærlig talt, så er der noget underligt fascinerende ved konstruktionen. Lige siden jeg så filmen Innerspace som barn, har jeg været fascineret af rejsen gennem mennesket. Og hvis jeg kan tage turen, mens jeg drikker så meget vin, at jeg til sidst føler mig tryg ved at overnatte inde i en røv, så er det et eventyr, jeg er klar til at tage!
Mere
fra VICE
-
Illustration by Reesa -
Screenshot: GSC Game World -
Screenshot: Bethesda Softworks -
Screenshot: Shaun Cichacki