De fleste bartendere kender deres publikum. Stamgæsterne har deres faste pladser ved baren, stempler ind på samme tidspunkt hver dag og skal have “det sædvanlige”.
Jeg står bag baren på et dansk spillested, og her er ingen stamgæster. Alligevel kan man sige temmelig meget om, hvordan folk vil opføre sig, og hvad de skal have at drikke, allerede inden dørene er åbnet.
Videos by VICE
Det gælder bare om at kigge på aftenenes musikgenre, og straks ved bartenderen, hvad der er i vente. Og nej, selvfølgelig kan man ikke skære alle punkere og hiphoppere over én kam, men efter en del år bag baren er der begyndt at tegne sig nogle mønstre.
Punk
Unge punkere har sjældent penge, så der bliver virkelig fyret op for den stygge algebra, når de går i baren. Alternativt spørger de direkte, hvordan man bliver billigst stiv, og vi laver i fællesskab en cost/benefit analyse af alkoholindhold kontra pris og volumen. Punkere kan i den forstand sagtens finde på at drikke sprut (især rent), hvis de ved hjælp af formler fra skolen kommer frem til, at det bedst kan betale sig, men ellers er de klart mest til øl. Det er i øvrigt nødvendigt at lave en klar aldersopdeling. De ældre punkere har fået penge på lommen, så de går ikke så meget op i, hvad tingene koster. Desuden har deres hedonistiske ungdom også sat sine spor: Til ingen andre arrangementer sælger jeg så mange alkoholfri øl som til punk.
Techno
Publikum til technofester er nemme at have med at gøre. Det eneste, de vil have fra baren, er vand og et kram. Jeg har engang oplevet, at der stod en fyr i baren med en bøtte, hvor der havde været altheabolsjer i, og bad om at få den fyldt op med iskoldt vand. De få, der skal have noget stærkere, vil gerne have energidrik med eller uden vodka, for de har travlt. Med opspilede øjne og intense smil drøner de rundt i løbetøj med hurtige hænder og hurtige fødder, og overraskende mange er forkølede. De går i hvert fald rundt og snøfter. Vi sælger ikke så meget i baren på technoaftener, men det er selvfølgelig også svært at drikke, når bas-armen kører.
Hiphop
Et segment, der betaler kontant, er hiphoppere. De har ofte et kæmpe bundt sedler, som de flasher på en meget karakteristisk måde, hvor det skal ligne, at de prøver at skjule, hvor mange penge de har, men samtidig virkelig gerne vil have, at hele baren ser det.
Man kan altid kende forskel på en ægte G og en poser. Amatørerne har været nede i Nordea og hæve børneopsparingen, inden de kom, så der lander kun 100-kroner sedler på disken. De ægte pushere ruller kun med 500 og 1000 kroner ad gangen. For hver betaling får de byttepenge tilbage, men det er sgu for fattigt at betale med mønter, så bunken vokser i lommen i løbet af aftenen, og bukserne hænger lavere. Alt efter hvilken slags rap, der er tale om, kan der være ren hygge eller helt igennem konfrontatorisk stemning i baren, men lige meget hvad skal de fleste have drinks. Gerne ”noget med vodka”. Der er også altid en sjoller, der skal spørge efter Hennessy.
Pop
Ligesom man ikke entydigt kan kategorisere popmusik som noget bestemt, kan man heller ikke konkludere, at pop-publikummet køber noget bestemt at drikke. Til gengæld har de tendens til at være mindre erfarne koncertgængere, og med få undtagelser drikker de sjældent specielt meget. Men jeg har helt sikkert serveret en masse kønsløs gin og tonic. Det er en drink, der er lige så generisk og gennemsigtig som musikken.
Metal
Metalpublikummet er det bedste publikum. Jeg ved godt, at man ikke må have favoritter, men sådan er det, og der er flere grunde. For det første skal de bare have øl, så betjeningen går super hurtigt. For det andet skal de have mange øl, og i takt med beruselsen kommer drikkepenge. Og for det tredje er de simpelthen de sødeste og mest høflige mennesker. De har fundet et fællesskab, hvor alle er accepteret, og hvor alle går i denimveste med patches fra alle de store bands. De ganske få, der ikke skal have øl, skal have en ”Lemmy”, som er Coca-Cola og Jack Daniel’s. I tilfælde af at man ikke har bourbon, fnyser folk fornærmet og bestiller en fadøl.
Metalcore
Metalpublikummet drikker øl, lige meget om det er helte-metal fra 80’erne, norsk blackmetal eller tung doom. Men der er en undtagelse: Metalcore. Genren er en slags hybrid mellem skate-punk, thrash-metal og elektronisk dance, og den tiltrækker en helt særlig form for bros. De går til crossfit og har motivational quotes eller asiatiske tegn tatoveret på de pumpede arme, og de er svært glade for vodka/Red Bull og Jägerbombs. I modsætning til alle andre metalhoveder kan metalcore-entusiasterne virkelig ikke lide Fernet.
Indie
Hvis ellers de kan få strøget pandehåret til side, så de rent faktisk kan se, hvad vi har på menuen, skal de sandsynligvis have en drink med gin eller lys rom, som de går og spytter i den næste time eller to. Selvom meget af det musik, de hører, er lavet af folk på førsteklasses stoffer, er indie-folket overraskende afholdende. De er klart det mest ædru crowd, og så snart koncerten er slut, går de hjem og falder ned til noget Sigur Rós.
Temafest/firmafest
Festen kan have forskellige udformninger, men hvis der bliver spillet pop fra 80’erne, sker der en kortslutning i folks hoveder. Gennemsnitsalderen til de her fester er lige omkring de 45, og det er mennesker, der er overbevist om, at de kan drikke, som da de var helt unge. Hvis der samtidig er fri bar, er der garanti for bræk, #metoo og halvhjertede slagsmål. Jeg har oplevet, at mænd står og bestiller drinks til alle de damer, der står i nærheden, selvom der er fri bar. Og så skal der hældes sukkersøde shots ned i en mængde, som ville få 2.G på studietur til at blegne. Har man først set en midaldrende mand i jakkesæt savle ned af sig selv, mens han forsøger at lægge an på den 20-årige praktikant, begynder man virkelig at overveje, om man burde stoppe helt med at drikke alkohol. Især når der bliver spillet Danser med Drenge i baggrunden.
Far-rock
Navnet dækker over rock, der var hårdt dengang, det udkom, men i dag er det rimelig tandløst – ligesom klientellet. Maven buler under den forvaskede Led Zeppelin t-shirt, og der er gerne en habit udover, så de stadig ser lidt pænere ud, når nu de skal i byen. Allerede inden de er kommet op til baren, er jeg i gang med at skænke fadøl. De seneste år har de dog også fået øjnene op for specialøl, så hvis baren har en IPA eller en stout, er den at foretrække. Salget bliver som oftest fulgt op af en hyggelig omgang mansplaining omkring øltyper, for den ædle alfahan går per automatik ud fra, at andre mennesker ikke aner noget om noget. Heller ikke selvom man beskæftiger sig med alkohol på semi-professionelt niveau. Hvis man smiler og nikker og griner af de utallige far-jokes, som falder lige så sikkert som guitarsolo efter tredje vers, kan tålmodigheden til gengæld udløse gode drikkepenge.
