Få menneskers kendskab til færdigretter kan måle sig med 53-årige Søren Woznys. I løbet af de sidste otte år har han anmeldt omtrent 270 færdigretter fra landets supermarkeder og er – så vides – Danmarks eneste færdigretsblogger.
Søren Wozny er ingen Søren Frank. Han er hverken gourmetkok eller madhistoriker og er måske netop derfor færdigretternes rette anmelder.
Videos by VICE
Til daglig arbejder han hos et bogbinderi i Odense og er frivillig ved flere af byens festivaler. Trods en interesse i film, startede han ikke en filmblog, for dem “er der rigeligt af”. Søren Wozny ville skrive om det, andre ikke skrev om, og sådan begyndte ‘sofakartoflens blog om færdigretter’.
“Egentlig var det lidt i protest,” siger han. “Dengang var det nærmest et fast indslag i Go’ morgen Danmark, at en ekspert skulle kritisere færdigretter: ‘Du kan gøre det meget bedre og billigere selv,’ sagde de altid. Ja, men det er da ikke formålet med en færdigret. Formålet er, at du kan putte retten i mikrobølgeovnen, og så syv minutter efter har du aftensmad.”
For Søren Wozny er der tre ting, en god færdigret skal kunne: Den skal være velsmagende, nem at tilberede og helst være billigt. Han køber sjældent en ret, der koster mere end 25 kroner.
“Jeg spiser egentlig kun færdigretter, når jeg skal skrive en anmeldelse. Den eneste færdigret, jeg ellers spiser, er min favorit: biksemad. Det skal være den billigste, man kan finde i Brugsen – 1 kg til 22 kroner. Den har jeg altid i fryseren.”
I løbet af Søren Woznys karriere som færdigretsblogger, har der været ét særligt højdepunkt: Da thai-cubes blev introduceret i de danske frysediske. Han mener, det er er det største fremskridt inden for færdigretter i nyere tid. “De smager altid godt, og så er nogle af dem endda produceret i Thailand,” forklarer han.
Hver 14. dag udgiver han en anmeldelse på sin blog, for det tager tid at finde nye færdigretter at afprøve. Efter at have anmeldt 270 retter begynder udvalget at være sparsomt, især når mange af retterne nærmest er identiske, påstår han.
“Problemet er, at mange færdigretter hedder noget forskelligt, men indeholder det samme, og i visse tilfælde bliver de endda produceret på samme fabrik,” siger han. “Så det er sket før, at jeg er kommet til at anmelde en ret to gange.”
Søren Wozny slår fast, at han bliver ved med at anmelde færdigretter, indtil han enten ikke længere finder det sjovt, eller indtil der simpelthen ikke er flere retter at anmelde.
Men frysepizzaer bliver de sidste retter, der får fornøjelsen af hans kritiske pen: “Frysepizzaer er det værste,” siger han. “De smager ikke godt, de er allesammen ens, og så tager de jo faktisk lang tid at lave. Man skal tænde ovnen, vente på at den bliver varm, og så skal den jo have 20 minutter i ovnen!”
Udover frysepizzaer har Søren Wozny en anden kæphest: fryselasagne.
De fleste mennesker ved, hvordan en ordentlig lasagne bør smage, og endnu vigtigere hvordan resterne bør smager, når du varmer dem op dagen efter: “Andendags-lasagne er det bedste i hele verden, er det ikke rigtigt?”
“Så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor producenterne ikke kan lave sådan en lasagne. Deres er altid noget skrammel, som smager af ingenting. Jeg forstå ikke, hvorfor man ikke kan lave en lasagne, lade den stå til dagen efter og så fryse den ned. Hvorfor er det så svært?“
Så kære læser, når du er steget af din cykel, gået ind i Føtex og har bevæget dig hen til køledisken, så husk på Sofakartoflens ord. Hold dig fra frysepizza og frossen lasagne, for det er ikke indsatsen værd. Overvej i stedet en lækker thai-cube, eller stig atter på din cykel og tag turen til Brugsen for at købe et kilo biksemad til 22 kroner.
