En dansk kriminel fortæller, hvordan han laver penge i fængslet

For nylig mødte jeg en dude til en morgenfest, som er røget ind og ud af danske fængsler, siden han var 18. Ved første øjekast ligner han en mellemøstlig popstjerne med en forkærlighed for Gucci og Armani. Han er ikke særlig høj og ikke særlig buff, men han kan flyvesparke – og engang smadrede han en jernstang i hovedet på en anden indsat under fredagsbøn.

Lad os kalde ham Gucci* herfra. Gucci er hardcore kriminel og har afsonet længere fængselsstraffe i fire forskellige fængsler. Han har tilbragt mest tid i en arrest med en central beliggenhed i et af Københavns tættest beboede områder. I de perioder, han har siddet inde, har han solgt masser af hash til medfanger – ifølge ham selv for op til 60.000 kroner om måneden. Det beløb er umuligt at få verificeret, men jeg har talt med flere af Guccis bekendte, der uafhængigt af hinanden bekræfter, at han har tjent store summer på hashsalg i fængslet.

Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at tjene et helt års SU på noget, der burde være umuligt i en sikret anstalt? Det har Gucci indvilget i at fortælle mig.

Videos by VICE

“Det er inside-viden. Du er i et miljø på ydersiden, som gør, at du på forhånd ved, hvordan du tjener penge, når du kommer ind at sidde. Da jeg røg ind, kendte jeg mange venner, der sad der, og de lærte fra sig. Det var sådan, jeg grundlagde min opsparing, og efter min første dom havde jeg 250.000 kroner,” fortæller Gucci.

Ifølge Gucci findes der to gængse metoder til at få smuglervarer ind i fængslet:

Gennem ‘kastere’
Det nemmeste er ifølge Gucci at få ‘kastere’, som betyder, at en person fra ydersiden forsyner dig med ulovlige varer ved at smide dem over hegnet.

”Som varetægtsfængslet har man en times gåtur i gården, hvor man kan gå frit omkring. Ud over det har man typisk en times ‘fællesskab’ med to andre indsatte, så der er som regel mulighed for at komme lidt rundt i gården, uden at vagter står og ånder dig i nakken. På forhånd har du aftalt det nøjagtige sted og tidspunkt for transaktionen, men man skal selvfølgelig holde øje med ikke at blive spottet af vagter og overvågningskameraer, når du samler pakken op.”

“Pakken skal pakkes rigtigt ind og kastes over muren af en pålidelig bro med god kastearm,” siger Gucci og tilføjer, at hans hash som regel er dumpet ned i gården i en Prince-cigaretpakke mærket med hans initial G – med småsten tapet i låget for at give tyngde til pakken, så det er nemmere smide over hegnet: “Så flyver den langt og lander godt”.

Men det lyder mere enkelt, end det er, for selvfølgelig kan du ikke bare tosse rundt i gården og gribe tilfældige pakker spækket med narko, der kommer flyvende over hegnet. Langt fra alle fængsler er indrettet på en måde, der gør det muligt, og så kommer problemet med de andre fanger, der også er ude og trække vejret, fortæller Gucci.

“De ved selvfølgelig godt, hvad der foregår, og derfor er det vigtigt, at du på forhånd har oparbejdet dig nok respekt blandt dine medfanger til, at ingen tør fucke med din levering.”

Det er en respekt, som ikke handler om, hvem du kender på ydersiden, men hvem du er i fængslet, og hvor lang tid du har siddet der: “Aldrig vær illoyal eller prøv at fucke med andre folks varer. Folk er sultne derinde. De dør for deres penge.”

Gennem besøg
Den anden metode går i al sin enkelhed ud på, at folk udefra smugler stoffer ind under besøg i fængslet. Det er en velkendt smuglervej, som kræver, at du som indsat er tilladt besøg uden opsyn. Det er ikke raketvidenskab – Gucci forklarer, at det typisk foregår ved, at en pakke skifter hænder under bordet, hvorefter den indsatte stopper pakken i bukserne og håber på det bedste på vej ud af besøgslokalet.
Stikprøvekontroller gør, at både du og din kontakt udefra løber en risiko. Og bliver man taget, er man, som Gucci’ siger “rigtig kneppet”.

Analmetoden
Hvis du ikke kan regne med privatliv i forbindelse med besøg og gårdture, får du måske alligevel brug for den muskel, som er så velkendt i smuglersammenhæng: Ringmusklen.
Gucci forklarer, at hvis der er betjente til stede under besøget, kan man være nødsaget til i stedet at koordinere et andet sted, eksempelvis toilettet, hvor varerne kan skifte røvhul ubemærket. Hvis du kun bliver overvåget, men ikke kropsvisiteres på vej tilbage til cellen, så er det tilstrækkeligt at tape det under nosserne eller gemme det i munden.

“Lige meget hvad foregår udvekslingen på samme måde. Først går din ven på toilettet og gemmer pakken bag cisternen eller inde i en toiletrulle. Lidt senere spørger du om, du må gå på toilettet, og så plukker du det op.”

Distribution
Hvordan får man afsat sit produkt, når det meste af døgnet går med at sidde og glo i en celle? “Gangmanden,” svarer Gucci. Gangmanden er en betroet indsat med forskellige opgaver, som gør, at han i dagtimerne kan bevæge sig nogenlunde frit rundt i fængslet. Han er ansvarlig for at skjule hashen på et hemmeligt sted, så større fisk som Gucci slipper for at opbevare det i sin celle. Fordi gangmanden er i en nøgleposition, ender han tit med at blive presset til at hjælpe pusherne med at gemme og distribuere hashen, fortæller Gucci:

“Som gangmand har du ikke rigtig andet valg end at følge rutinen, med mindre du ønsker at blive kneppet.”

Økonomien
Hash er rigtig dyrt i fængslet. Ifølge Gucci kan man tjene op til 30.000 kroner på en plade, som på den anden side af murene koster omkring 2.500 kroner i indkøbspris. 0,3 gram koster omkring 100 kroner, så det løber hurtigt op, hvis man har et dagligt forbrug – på samme vis begynder pengene hurtigt at blive til mange, hvis det er dig, der sidder på salget.

Og der er masser af villige købere. Medmindre man er så heldig at få sig et arbejde – noget, som ifølge Gucci ikke sker særlig tit, “hvis man er perker” – så tilbringer de fleste indsatte hovedparten af døgnet alene i deres celle. Så det er ikke overraskende, at mange vælger at fordrive tiden i en hashtåge. Ifølge Gucci er der såkaldte “hyggesælgere” der sælger en klump her og der for at finansiere eget forbrug. Det bliver man ikke rig af, men til gengæld kræver det næsten ikke noget for at komme i gang. Gucci forklarer, at hvis du opsøger de rigtige mennesker, når du kommer ind – altså de veteraner, som har været der i længst tid – så kan man relativt let køre sig selv i stilling som gårdpusher, der arbejder for de større fisk. Salget til slutbrugeren foregår som i alle fængselsfilm nogensinde. Et håndtryk og en diskret udveksling af klump og kontanter. Pengene, du tjener ind, giver du tilbage til personen, som er over dig i fødekæden, men til gengæld ryger du gratis selv.

Apropos penge. Hvad gør man med den cash, man rager til dig som fængselspusher?

“Dem kaster du over muren, hvor din ven selvfølgelig skal stå klar, eller også så taper du dem fast under nosserne, så du kan give til en person udefra under et besøg. Det er samme fremgangsmåde som med hashen,” siger Gucci.

*Gucci er, som du nok havde gættet, ikke kildens rigtige navn, men han udtaler sig under forudsætning af anonymitet. Redaktionen er bekendt med hans fulde identitet.

Vice har i forbindelse med artiklen været i kontakt med Kriminalforsorgen for at få deres kommentar til de forhold, vores kilde beskriver. Her siger sikkerhedschef Lars Rau Brysting:

“Det er almindeligt kendt, at ulovlige ting i fængsler og arrester har en handelsværdi, og at de indsatte forsøger at få ulovlige ting smuglet ind uden om vores sikkerhedsprocedurer. Vi kan selvfølgelig ikke udtale os om den konkrete sag eller de konkrete sikkerhedsforhold, men indsatsen mod ulovlige ting i vores institutioner er højt prioriteret og et område, hvor der bare i det seneste år er sket markante sikkerhedsmæssige tilpasninger. Vores indsats gradueres efter konkrete sikkerhedsvurderinger, så sikkerhedsforholdene er mest styrket i de fængsler, hvor behovet er størst.”