En dansk læge fortæller om de kortsigtede og langsigtede konsekvenser ved at suge lattergas

Artiklen er en del af ‘Safe Sesh’ – vores tema om stoffer og harm reduction. Læs mere her.

“LATTERGAS,” “KØB LATTERGAS”, råber en kvinde, mens hun ihærdigt maser sin tylpyntede Christianiacykel læsset med patroner gennem muren af mennesker på Enghave Plads. Og folk køber. Især de unge. For de har det sjovt, solen skinner over Vesterbro, Rihanna spiller ud af vinduerne, og alle er udødelige. Morgenen efter Distortion ligger de små sølv-cylindre drysset ud over hele kvarteret og glimter i solen, mens de sidste standhaftige typer slingrer hjemad på cyklerne.

“Det plejer at gå godt og – vi har det så sjovt”, siger Peter Skanning med en ironisk stemme. Han er garvet anæstesilæge, forsker i rusmidler og har tidligere været overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. I sin karriere har han derfor beskæftiget sig indgående med lattergas, og fra sidelinjen har han set, hvordan gassen er blevet mere populær som rusmiddel.

Jeg har fået en aftale i stand med Skanning for at udfritte ham om, hvad der egentlig sker med kroppen, når man tager lattergas. Først lidt baggrund:

Selve gassen blev opdaget af den britiske kemiker Joseph Priestlys i 1772, men det var først i 1799, at Humphry Davy, en anden britisk kemiker, gjorde gassen populær som rusmiddel. Lattergas har altså været misbrugt i mere end 200 år, men har inden for de seneste par år fået en renæssance. Også i Danmark. I 2016 blev salget af lattergas som rusmiddel gjort ulovligt, men det kan stadig fås helt lovligt hos isenkræmmere.

Men selvom det for flere unge er blevet lige så normalt at tage en lattergaspatron som at bunde en håndvarm dåsebajer på Roskilde, er det svært at vide, hvor mange danskere der egentlig tager lattergas. Da jeg ringede til nuværende overlæge ved Giftlinjen, Dorte Fris Palmqvist, var hendes første indskydelse, at lattergas ikke fylder særlig meget.

“Men det betyder ikke, at det ikke bliver brugt. Vi får kun besked, når det går galt, hvis pårørende er bekymrede, eller hvis der opstår forgiftningssymptomer,” siger hun.

Før i tiden jokede man med, at gamle anæstesilæger og –sygeplejersker sgu ikke helt vidste, hvilken planet de var på, fordi de havde siddet i bedøvelsesgasser – Peter Skanning

I 2016 fik Giftlinjen 14 henvendelser angående lattergas og har haft yderligere otte henvendelser siden januar i år.

“Nogle af dem, vi har talt med, har taget mere end 100 patroner på en aften,” siger Dorte Fris Palmqvist.

Og det er netop Peter Skannings pointe – at du ikke dør af at tage en enkelt patron, men det bliver farligt, når du tømmer den ene efter den anden.

“Det er ikke så mærkeligt, at nogen tager så meget. I Sverige kalder man det nemlig ‘lystgas’, for man bliver også lidt småliderlig af det, hvilket selvfølgelig er en af de ting, man går efter,” siger Peter Skanning.

“Problemet er, at alt er giftigt, det er bare et spørgsmål om mængde”, siger han og peger rundt i sin stue. Stearinlyset er også giftigt, cola light er giftigt, og ilt er giftigt, hvis vi får for meget af det – og sådan er det også med lattergas.”

Men hvor meget er så for meget?

Peter Skanning fortæller, at man kan sammenligne det med et alkoholforbrug. Hvis man hver weekend tager lattergas og tager meget af det, så er det for meget. Og man kommer hurtigt til at tage meget, fordi virkningen er så kort, forklarer Peter Skanning og understreger den store betydning, det har, at lattergas er et socialt stof, som man tager sammen med sine venner på Roskilde festival eller til en privatfest. “Lad os sige, vi fyrede et par patroner af sammen og begyndte at kysse, og det hele var sjovt. Så er det jo ikke sjovt, at det kun varer 1 minuts tid. Så derfor gør vi det igen og igen og igen. Lige pludselig har vi inhaleret 20 patroner på meget kort tid, og så risikerer man at få en overdosis,” siger han.

“Det hyppigste, man ser hos unge mennesker, er kvalme og opkast, hosten, savlen, nysen og opkørthed. På længere sigt bliver du underlig oppe i hovedet. I meget sjældne tilfælde sker det, at du dør af det,” siger Peter Skanning.(Dog mener den australske ekspert Gordian Fulde, at risikoen for at dø af lattergas alene er ekstremt lille, red.)

På kort sigt er det helt simpelt farligt at overdosere, efter at man har taget den ene patron efter den anden, fordi man overdøver det signal, der gør, at man trækker vejret:

“Ilten fortrænges og skubbes væk, ligesom hvis vi tømte lokalet for ilt og fyldte det op med noget andet. Så risikerer man at blive kvalt,” forklarer Peter Skanning pædagogisk.

Risikoen for overdosis bliver større af, at den lattergas, der inhaleres til fester, er ren lattergas. Patronerne er som bekendt ikke beregnet til at blive suget at stive teenagere, men til noget så harmløst som at lave flødeskum. Den lattergas, du kender fra tandlægen, er kun 40-50 procent lattergas, fordi den er blandet med ilt. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at tilføre din krop rigeligt med ilt undervejs i rusen.

“Når du har suget en lattergaspatron, skal du trække vejret virkelig grundigt for at lufte ud”, siger Peter Skanning og trækker demonstrativt vejret meget kraftigt. Men selv hvis du husker vejrtrækningen, løber du en risiko på længere sigt, advarer Skanning.

“Før i tiden jokede man med, at gamle anæstesilæger og –sygeplejersker sgu ikke helt vidste, hvilken planet de var på, fordi de havde siddet i bedøvelsesgasser. Her opdagede man de langsigtede konsekvenser af et stort forbrug af lattergas. Det kan have en effekt på hjertet, som kan begynde at slå meget hurtigt og gå over i et hjertesvigt. Det kan også påvirke knoglemarven, give problemer med leveren og skade forskellige væv i kroppen.”

“Hvis du har fået en stærk påvirkning af dit nervesystem, kan du få svært ved at huske, svært ved at sove, du bliver ukoncentreret, og det kan være, at du pludselig begynder at ryste. Det er alvorlige sager. Især fordi man ikke ved, om hjerneskaderne er permanente, eller om skaderne forsvinder, hvis man holder op at suge lattergas.”

Det kan være, vi er blevet klogere om nogle år, hvis tendensen blandt unge fortsætter. Indtil da har den rutinerede læge kun én ting at sige:

“Jeg ville aldrig selv tage lattergas for sjov.”