Lad os sige det, som det er: Det er ikke rigtig til at forudsige, hvad der kommer til at ske, hvis du planter et frimærke lsd på tungen eller sluger en håndfuld spids nøgenhat. Men du kan forberede dig bedst muligt på rejsen.
Marc Aixalá er 35 år, uddannet ingeniør, holotropisk åndedræts-facilitator og psykoterapeut. Han rejser rundt og holder oplæg om psykedelika i hele verden, og så har han sin egen praksis i Barcelona, hvor han behandler patienter, der har haft vanskelige oplevelser med for eksempel at tage ayahuasca med utrænede shamaner i Peru eller mdma med undergrundsterapeuter i Europa.
Videos by VICE
Han ved altså, hvad han taler om, når det kommer til de klassiske psykedeliske stoffer: Psilocybin, lsd, meskalin, mdma, ketamin og dmt. En helt speciel gruppe af stoffer, som Marc Aixalá mener, man kan få meget positivt ud af, hvis man er velforberedt – og tilsvarende meget negativt ud af, hvis man ikke bruger stofferne med respekt.
I september var Marc Aixalá inviteret til Psykedelisk Symposium i København, hvor han holdt workshop for en gruppe særdeles indviede psykonauter om tripsitting og integration. Altså om hvordan man kan ledsage folk på en psykedelisk rejse og hjælpe dem til at bruge den konstruktivt til at forandre deres liv bagefter.
Jeg vil gerne dele nogle af Marc Aixalás erfaringer med jer andre, så derfor tog jeg en uddybende snak med ham om, hvordan man bedst kan forberede sig på en psykedelisk oplevelse. Men inden vi kommer til rådene, er der en tjekliste med indledende spørgsmål, du bør stille dig selv, hvis du overvejer at tage et trip:
– Hvordan har jeg det for tiden?
– Hvad er min intention med at tage et psykedelisk stof?
– Hvor og eventuelt med hvem har jeg tænkt mig at gøre det?
– Hvad ved jeg om det stof, jeg tager – dosis og virkning?
– Hvordan vil jeg håndtere en vanskelig oplevelse?
– Hvordan vil jeg bruge en psykedelisk oplevelse, efter den er overstået?
Godt. Nu har du afklaret de ovenstående spørgsmål. Lad os gå videre.
1: Vend blikket indad
Du kan ikke rigtig tage et psykedelisk kørekort, men du kan tænke over, hvordan du har det i dig selv. Er du i stand til manøvrere selv, eller har du brug for en guide med mere erfaring?
“Hvis du gør det første gang, vil jeg ikke gøre det alene. Vi er sociale væsener, og den sociale dimension er noget, der ofte kommer op til overfladen under psykedeliske oplevelser, hvor du kan bruge oplevelsen til at skabe et virkeligt stærkt bånd til andre mennesker,” siger Marc Aixalá.
Det betyder især noget for rejsen, hvordan du selv har det.
“Hvis du er et svært sted i dit liv, vil det påvirke din oplevelse, og hvis du tager en meget høj dosis, vil det også kunne give dig en udfordrende oplevelse, selv om du er et stabilt sted i dit liv. Derfor er det godt at tænke over, hvorfor man gør det. Man skal vide, at det kan have konsekvenser, og det skal man være indforstået med, inden man beslutter sig for at gøre det.”
Særligt ved de højere doser kan det være svært at kontrollere oplevelsen. Så tænk lidt over, om du er klar til at skifte køn, kommunikere med aliens eller føle, at du dør – nogle af de mere dramatiske oplevelser, psykedelisk rejsende har rapporteret om – og så tager vi den del om, hvordan du håndterer, det mange kalder et bad trip, lidt senere i teksten.
2. Vælg den rette lokation og eventuelle ledsager(e)
Nogle steder på havet kan det begynde at storme på fem minutter. Stedet og konteksten betyder alverden for, hvordan rejsen ind i den anden dimension bliver.
“Jeg kommer ikke til at lave en liste, men kan fortælle så meget, at jeg har mest erfaring med de her stoffer i en ikke-terapeutisk setting – med venner og nogle gange alene – og jeg opdagede helt fra starten af, at den måde, som du indretter omgivelserne på, og hvem du tager det sammen med, har en stor indflydelse på, hvilket udbytte du får ud af oplevelsen.”
Hvor gjorde I det henne?
“Det kunne være i naturen eller i nogens hus på landet. Vi rensede rummet så at sige, lavede noget god mad og sørgede i det hele taget for, at alt var hyggeligt. Der var måske et ildsted. Vi sørgede for, at det blev betragtet som en lidt speciel anledning – lidt ligesom hvis du har en date med en pige.”
Stedet og menneskene har indflydelse på, hvor høj dosen af stoffet bør og kan være. Og om der er brug for en såkaldt tripsitter – en person, der ledsager dem, der indtager stoffet, på deres rejse, støtter dem og sikrer rummet omkring dem. Rollen kaldes også guide, shaman eller terapeut.
“Stedet, dosen og hvordan du har det, er vigtigt. Hvis du har taget hånd om de ting, så er en sitter ikke så vital, men uden en sitter skal du virkelig sørge for, at konteksten er på plads, og tag helst en lav til medium dosis.”
3. Lav dit hjemmearbejde
Marc Aixalá sætter selv stor pris på tripsitterens rolle, og han påtager sig den ofte selv. Det sker, når han afholder workshops med holotropisk åndedræt – en terapeutisk teknik, der kan føre til oplevelser, der minder om de psykedeliske. Bare uden andre hjælpemidler end lungerne.
Holotropisk åndedræt kræver ikke den store forhåndsviden. Det gør stoffer som psilocybin og lsd derimod, mener den spanske terapeut.
“Hvis man ikke kender til dosis og substansernes effekt, bør man undersøge det,” siger han og nævner hjemmesider som erowid.org og bluelight.org som gode kilder.
På dansk er der psychedelia.dk og psykedelisksamfund.dk, og på alle hjemmesiderne kan man også læse om, hvilke oplevelser man kan komme ud for på en psykedelisk rejse.
4: Bad trip findes (næsten) ikke
Du kan få en følelse af dyb kærlighed til dig selv og dine rejsefæller. Barndomsminder kan dukke op på nethinden sammen med syrede farver, og pludselig kan du observere et træ i timevis.
“Bare det at observere, hvordan vinden bevæger bladene, kan være en fantastisk oplevelse,” siger Marc Aixalá.
Andre gange kan oplevelsen være langt vanskeligere. Især hvis man ikke er klar over risikoen for, at man for eksempel kan komme til at føle, man mister kontrollen, forsvinder eller dør, skifter køn eller seksuel orientering. Der opstår måske en ustyrlig angst eller sorg.
“Det hjælper for det meste ikke at forsøge at løbe fra et vanskeligt trip. I stedet handler det om at være nysgerrig over for, hvad de her voldsomme følelser vil dig. Gå ind i dem og undersøg dem,” foreslår psykoterapeuten.
Marc Aixalá mener, at det eneste, du kan kalde for et bad trip, er, hvis du kommer fysisk til skade eller kommer op at slås med din ven.
Tager du mindre eller mellemstore doser, så kan du godt distrahere dig selv ud af de vanskelige oplevelser og gøre, som mange foreslår på de forskellige netfora: Tage et bad, indtage c-vitamin eller måske niacin (b3-vitamin).
Men så går du måske også glip af det største ved rejsen.
“De fleste oplevelser indeholder både himmel og helvede. Der er nogle dele, der føles som oplysende og andre, der kan virke skræmmende og svære, men ideen er at navigere igennem det – go with the flow – og tillade dig selv at gå igennem, hvad end der nu opstår i oplevelsen.”
Der er dog stadig en udvej: Tid. Det går altid over. Og er du til festival, eller er du bare ikke klar til at græde over for dine venner, kan du godt sige ‘stop’ undervejs. I nogle tilfælde i hvert fald.
“Hvis du nu bare ville have det sjovt, og kun har taget en mindre dosis, kan du godt distrahere dig selv med alle mulige redskaber. Hvis dosen er høj, gør det det kun værre at forsøge at bekæmpe oplevelsen,” siger han og kommer med et råd:
“Idéen i de her situationer er at gå tilbage til dit åndedræt og tillade dig selv så vidt som muligt at have den her oplevelse. Det kan være skræmmende, men hvis du slipper kontrollen og lader oplevelsen udfolde sig i den retning, den nu skal – så får du en følelse af, at frygten forsvinder.”
Mange kalder sådan en dårlig oplevelse for et bad trip. Hvorfor vil du ikke kalde det det?
“Vanskeligt behøver ikke at betyde dårligt. Efter et vanskeligt øjeblik i et trip ser du ofte, at der kommer en form for åbning, hvor du får muligheden for at lære noget nyt.”
Vær sikker, og ha’ det sjovt!
Marc Aixalá mener faktisk, at vanskelige oplevelser skal intensiveres, før man kan udnytte den åbning, de ofte er et udtryk for. I sidste ende skal alt nok blive godt.
Jeg skynder mig at teste guiden med et eksempel fra internettet:
Din ven oplever at kommunikere med aliens. Hvordan ville du håndtere det?
“Jeg ville opfordre den manifestation til at finde sted. Jeg ville opfordre vennen til at foretage kommunikationen og virkelig gå ind i det og undersøge, hvor den vil hen. Enhver underlig manifestation er velkommen.”
Og fra mine egne personlige oplevelser – at blive til en vagina?
”Det er faktisk noget, som den gode Stanislav Grof nævner i en af sine bøger, at man kan opleve – at man skifter seksuel orientering eller køn. Det kan minde om oplevelsen af at miste besindelsen og blive skør. Her er idéen at tænke på, at det her er effekten af et stof og måske håndtere det med nysgerrighed: Hvad ville der ske, hvis jeg var en mand, eller hvis jeg var en kvinde? Der er formentlig ikke noget i oplevelsen, der kommer til at ændre dit køn eller din seksuelle orientering. Det handler om, at du bliver forbundet med noget, der er større end dig selv. At vi alle er én, og der måske ikke er noget, der hedder kvinder og mænd. Vi er alle den samme enhed.”
