Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada
Hvis du har klikket på den her historie, så vil jeg først og fremmest beklage. Undskyld, at du overhovedet skal høre det her.
Videos by VICE
En mand blev anholdt i byen Kennewick i Washington for tilsyneladende at have sex med en døende bæver under den amerikanske helligdag Labour Day.
35-årige Richard Delp er anklaget for dyreplageri og besiddelse af methamfetamin, skriver adskillige nyhedsmedier.
I et Facebook-opslag skrev en kvinde ved navn Whitney Nycole, at hun havde fundet bæveren, efter den var blevet kørt over. Hun bad om hjælp til at redde den.
“Jeg rullede ham om på maven, så han kunne gå, men hans ben var brækkede. Jeg lagde ham op på et håndklæde og trak ham tættere på søen og væk fra trafikken. Stakkels fyr,” skrev hun omkring klokken 18.
Senere lavede hun en opdatering om bæverens tilstand. “Han er død nu. Jeg tog… en mand i at have sex med den. Jeg er totalt traumatiseret!!”
Ifølge Newsweek var Nycole taget hjem for at hente en kasse til at transportere bæveren i – men da hun kom tilbage, så hun manden knæle med åbne bukser ved siden af bæveren.
Politiet i Kennewick fortalte Newsweek, at de reagerede på en “anmeldelse om en mand, der havde seksuel kontakt med et vildt dyr” i Columbia Park på Labour Day.
Delp er efter sigende i fængsel.
Igen: Undskyld.