Selvom Anthony Rudolfs lange karriere i restaurationsbranchen begyndte cirka samtidig med, at han begyndte at drikke, endte et af de to elementer i hans liv med at udleve det andet.

Som teenager i Pennsylvania i USA læste Rudolf kokkefag på en teknisk skole og begyndte at arbejde i køkkener, da han var 16. Og selvom han var begyndt at drikke endnu tidligere, var introduktionen til et arbejdsmiljø, hvor alkoholindtagelse ikke bare er socialt accepteret, men noget der bliver tilskyndet, afgørende for både hans private og professionelle tilværelse. Det var Rudolfs regelmæssige sjusser på arbejdet, der dannede fundamentet for hans senere alkoholisme.

På mange måder endte jeg nok med en karriere i branchen, fordi jeg var blevet eksponeret for den livsstil og klyngede mig til den og forelskede mig i den, fordi den gav mig nem adgang til mit foretrukne rusmiddel.

“Det var dér, det startede. Mit problem er, at når jeg først har fået en, kan jeg ikke stoppe,” fortæller han. “Jeg har ikke brug for at drikke hver eneste dag, men så snart alkoholen gør sit indtog i mit system, er der ingen vej tilbage.”

Et alkoholforbrug, han i forvejen var begyndt at miste kontrollen over, var blevet normen for Rudolf, da han dimitterede fra The Culinary Institute of America.

“Det blev hele tiden værre og værre,” fortæller Rudolf. “På mange måder endte jeg nok med en karriere i branchen, fordi jeg var blevet eksponeret for den livsstil og klyngede mig til den og forelskede mig i den, fordi den gav mig nem adgang til mit foretrukne rusmiddel.”

Rudolf nød ikke blot kollegerne selskab og alkoholens berusende egenskaber, men også den følelse af sammenhold der fulgte i kølvandet. Som 16-årig kunne han godt lide, at han kunne drikke en øl med chefen og kollegerne, som han så op til. “Man drikker en fadøl, mens man rydder af og gør rent,” fortæller han. “Det er dér, hvor man bliver en del af sjakket.” Da han var i tyverne, mens han arbejdede på michelinrestauranter i New York, drak han sig fuld med kollegerne klokken 3 om natten. Det var det tidspunkt, hvor han følte sig mest tilpas.

Rudolfs tidligere drikkevaner er meget repræsentative for de normer, der stadig er gældende i branchen, og ansatte på barer og restauranter er kendt for deres fester og udskejende levevis.

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder har ansatte på barer og restauranter ikke blot et højt alkoholforbrug men også det højeste forbrug af illegale stoffer sammenlignet med alle andre professioner.

Rudolf havde måske fortsat sin livsstil med hård druk, hvis ikke han var blevet anholdt for spritkørsel i 2005. Han var på vej hjem fra endnu en sen nattetime med druk efter arbejde og havde fem kollegaer med sig i bilen, da en patruljevogn stoppede ham, hvorefter betjentene nærmede sig bilen med trukne pistoler. Et alkometer viste, at han havde 0.16 procent alkohol i blodet—det dobbelte af det tilladte.

Mødelokale på Journee, som blev grundlagt af Anthony Rudolf. Foto fra Journee.
Foto: Journee.

Det var Rudolfs domstolspålagte alkoholundervisningsprogram, der hjalp ham med at indse, at han havde et problem. Efter at være blevet ædru fortsatte Rudolf sit arbejde i restaurationsbranchen, men han stoppede med at omgås med sine kolleger på den måde, han havde været vant til.

“Barerne forsvandt, og det gjorde en stor del af mine venner og bekendte så også. Jeg var ikke længere en del af det kammeratskab, der følger med, når man ses ofte og drikker sig ned på en bar klokken 3 om natten. At få adgang til de ting, jeg havde brug for for at kunne tage næste skridt i min karriere, var meget svært, og det var sådan, konceptet bag Journee opstod.”

Rudolf grundlagde og lancerede Journee i New York sidste år, mere end ti år efter det gik op for ham, at det burde være muligt for ansatte i restaurationsbranchen at mødes og mingle og netværke udenfor byens barer.

Journee er en klub kun for medlemmer, der er dedikeret til at uddanne ansatte i restaurationsbranchen. Det er et mødested for mennesker i miljøet, der tilbyder en lang række tilbud i sunde omgivelser til alle fra tjenere og kokke til revisorer og advokater, hvor man kan lære, mødes og udvikle sit netværk.

Journee samler ikke blot ansatte i branchen men opfordrer til meningsfyldte samtaler, folk rent faktisk vil være i stand til at huske dagen efter. Stedets uddannelsmæssige program—der byder på alt fra demonstrationer i fiskeslagtning forestået af All’Ondas Chris Jaeckle til vinsmagninger med Terroir’s Paul Grieco—giver ikke tømmermænd. Det giver deltagerne et forum, hvor de kan mødes med ligesindede, inden solen er gået ned. Har man lyst til at skippe drukturen med kollegerne efter endt vagt, kan man ovenikøbet følge Journees kurser på nettet via Journee TV.

Rudolf hævder i dag, at han har været ædru i mere end 10 år. På trods af det mener han stadig, der skal meget til, før man kan starte en seriøs dialog om afhængighed og behandling i branchen.

“Det handler om at få folk til at tale åbent om en sårbarhed eller svaghed som afhængighed, fordi vi ikke taler om det,” siger han. “Jeg mener, at en af de største plager i branchen er, at sårbarhed opfattes som værende lig med svaghed—det er ikke lig med styrke. Det er en ‘Ja, Chef!’-verden, hvor man arbejder røven ud af bukserne, indtil man enten fejler eller får succes. Og i et miljø domineret af machismo, beder man ikke andre om hjælp.”