Du læser Broadly-serien 5×5, som har fået sit navn, fordi vi i fem minutter, fem dage i streg ringer og forstyrrer et menneske på job. For hvordan det er at være komiker eller minister eller præst eller at eje en grillbar eller…

I denne uge har vi fulgt den 25-årige lokalpolitiker Christina Krzyrosiak Hansen. Hun har siddet i byrådet for Socialdemokratiet, siden hun var 20 år, og ved kommunalvalget sidste år stillede hun op som partiets spidskandidat i Holbæk Kommune – en af landets mest økonomisk udfordrede kommuner. Efter valget tog det noget tid, før borgmesterkabalen i Holbæk gik op, og Nordvestnyts chefredaktør, Tove Bonnichsen, spåede i den forbindelse: “Jeg er noget usikker på, om der er tilstrækkelig mange, som synes, at hun er erfaren nok til at skulle lede kommunen i den situation, den er i.” Men det var der, og nu har hun snart været borgmester i tre måneder. Den yngste af slagsen nogensinde, faktisk.

Mandag, klokken 20.36, på borgmesterkontoret

Christina Krzyrosiak Hansen: Det har været en rigtig lang dag, fordi vi har underskrevet en lokal arbejdstidsaftale med lærerne, som blandt andet går ud på at sikre dem forberedelsestid, hvilket jo var noget af det, de mistede tilbage i 2013. Så jeg var ude på en folkeskole og underskrive aftalen med lærerne.

Broadly: Hvordan reagerede skolelærerne på aftalen?
De blev vildt glade og klappede og hujede. Det var rigtig dejligt, og jeg har modtaget mange søde mails, beskeder og opringninger hele dagen. Jeg skal lige lave nogle opkald, men så tror jeg også, dagen er slut. Nu har den også varet fra klokken 06 til kl. 21, så jeg er godt brugt.

Hvordan har den første tid som borgmester været?
Der er mange følelser i sådan en borgmesterpost, så der har været nogle rutsjebaneture, men gudskelov har det primært været positive oplevelser ind til videre.

Hvilke rutsjebaneture har du haft?
Jeg har mange forventninger til mig selv, og til hvordan jeg gerne vil være som borgmester, og nogle gange skal man træffe rigtig svære beslutninger. Det er klart, at det kan give nogle følelsesmæssige rutsjebaneture. Jeg har også oplevet af og til at sidde med tanker og beslutninger, som jeg ikke har kunnet vende med så mange, fordi der bare er nogle opgaver, som man står alene med som borgmester. Det er den negative side af det. Men så er der også alle de helt vildt gode oplevelser, som når jeg er ude i praktik hver anden uge.

Ja, jeg har godt set, at du har været i minipraktik i en vuggestue og ude og fælde nogle træer…?
Ja, og i en folkeskole, en børnehave, ude ved Vej & Park, på et rådgivningscenter, i virksomheder og alle mulige andre steder. Så er jeg der et sted mellem tre og syv timer, afhængig af hvad min dag tillader.

Men så må der også være mange borgere, der føler, at de kan gå direkte til dig med deres bekymringer – for eksempel i forhold til lockouten?
Ja, helt klart. Det oplever jeg. Men det er vigtigt for mig at være nærværende som borgmester og være en politisk leder, som ikke er på en piedestal. Så jeg vil gerne have, de kommer og siger, når der er noget, der gør ondt.

View this post on Instagram

A post shared by Christina Krzyrosiak Hansen (@ckrzyrosiak)

Tirsdag, klokken 20.32, Svinninge Bibliotek

Christina: Jeg har kun lige fem minutter, for jeg står i en pause til en generalforsamling i den lokale partiforening i Svinninge.

Hvad har dagen budt på – udover det forestående møde med de lokale Svinninge-socialdemokrater?
Den startede igen rigtig tidligt. Jeg stod op klokken 06, spiste min morgenmad og kørte ud til Gislinge Skole, hvor jeg var i praktik i fem timer. Jeg var både med til at undervise 0.B og en femteklasse i dansk, og så var jeg en tur forbi lærerværelset. Lærerne var glade for den aftale, vi havde landet i går, men der var også en klar stemning af, at de er hårdt presset, fordi økonomien har været dårlig i så mange år.

Hvordan reagerer børnene på dig?
Der er mange, der kommer hen og spørger, om jeg er borgmester, og så vil de rigtig gerne se min bil. Men jeg kunne mærke, de blev skuffede, da de så, at det var en Volvo.

Derefter tog jeg videre til Holbæk Byskole, hvor statsminiesteren og undervisningsministeren var på besøg for at præsentere et naturfagspolitisk oplæg. Det er sjældent, man får lov at møde statsministeren i egen person, og det var en stor oplevelse at få lov at vise ham Holbæk. Derefter tog jeg tilbage på kontoret, svarede på mails og holdte møde med min kommunaldirektør. Da jeg havde fri, skulle jeg lige handle i Netto, og så kom der nogle borgere hen og ville høre, hvad den her arbejdstidsaftale gik ud på. Det blev en længere sludder henover køledisken, kan man vidst rolig sige. Jeg regnede ud, at jeg havde været der i tre kvarter. Så lang tid plejer jeg ikke være i Netto. Derefter var jeg lige hjemme og vende for at spise aftensmad og ligge ti minutter på min seng, før jeg kørte til Ugerløse. Og nu er jeg så i Svinninge.

Jeg interviewede dig jo under valgkampen i 2017, og dengang fortalte du, at folk havde sværere ved at sluge, at du er ung, end at du er kvinde. Så hvordan går det med at være en ung borgmester?
Det går rigtig fint, men jeg har haft nogle sjove episoder for at være helt ærlig. For eksempel har jeg på et tidspunkt siddet til et møde med en direktør i en stor virksomhed, som, efter vi havde siddet i ti minutters tid, spurgte: ”Hvornår kommer borgmesteren egentlig?” Der blev en lidt akavet stemning, da jeg sagde: ”Jamen, jeg sidder jo lige her,” for han var helt vildt flov og vidste ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. Men vi har en rigtig fin relation i dag.

Dengang sagde du også, at du havde tænkt meget over, hvilken slags borgmester, du gerne vil være, hvis du blev valgt. Og du var nået frem til, at det var vigtigt for dig at være tro mod det, du er, nemlig en ung kvinde. Hvad er status på det løfte til dig selv?
Status er, at jeg er blevet bekræftet i, at hvis man står ved sig selv, så tager folk ret godt imod dig. Jeg bliver mere og mere klar over, at ja, jeg er ung i forhold til, hvad man er vant til, men hvis jeg selv står ved det, så gør andre det også. Hvis jeg prøver at tage en facade på for at virke ældre eller mere erfaren, end jeg er, så står folk af. For det virker ikke ærligt. Istedet prøver jeg at fremstå, præcis som det jeg er. Selvfølgelig er der nogle på Facebook, som har spurgt, om jeg ikke er lige lovlig ung, men det er utrolig få, i forhold til hvad jeg havde forventet.

Torsdag, 18.43, i borgmesterbilen

Broadly: Det lykkedes jo ikke at fange dig igår. Hvad lavede du?
Jeg havde møder fra klokken 08 til 20, blandt andet med økonomiudvalget, de andre gruppeformænd, min direktion og kommunalbestyrelsen. Derefter tog jeg hjem og så Champions League-kampen mellem Barcelona og Chelsea. Jeg holder med Chelsea. Men jeg vil gerne indrømme, at jeg faldt i søvn, før kampen var slut.

Det lyder som en utrolig mødetung dag?
Ja. Jeg har mange dage, hvor jeg bruger meget tid på økonomiopfølgning og møder med direktionen, men det er sjældent, jeg har en hel dag, hvor jeg ikke er ude af kontoret, enten for at besøge en institution eller møde en virksomhed. Så man kan ikke sige, jeg er en borgmester, der gemmer sig bag skrivebordet.

Så i går var atypisk, fordi du var på kontoret hele dagen. Hvordan har idag så været?
I dag har været noget anderledes. Jeg har blandt andet været ude og tale med en virksomhed i Jyderup om, hvordan vi skaber udvikling i lokalområdet, og i Tølløse, hvor nogle elever havde arrangeret en venskabsdag. Nu sidder jeg i min bil på vej til København for at mødes med min bogklub.

Er det en bogklub, du har med nogle venner, eller er det ren litterær interesse?
Nja… det var faktisk en kvinde, jeg mødte til en middag hos Ritt Bjerregaard (tidligere overborgmester i København for Socialdemokratiet, red.), som har samlet en masse forskelligen – blandt andet Christine Antorini (tidligere undervisningsminister for Socialdemokratiet, red.). Vi mødes og spiser god mad, mens vi diskuterer en bog, vi har læst.

Hvad har i læst denne gang?
Dødevaskeren af Sara Omar.

Var den god?
Ja, men det er virkelig en hård bog. Jeg har læst den som godnatbog de sidste par aftener, og den kan klart anbefales, men nok bare ikke lige som godnatlæsning.

Søndag, klokken 18.43, i borgmesterbilen

Broadly: Hvad har du oplevet, siden sidst vi talte sammen i torsdags?
Inden det blev weekend, havde jeg blandt andet nogle timer, hvor jeg svarede på e-mails og Facebook-henvendelser. Der var for eksempel nogle borgere, der havde en god ide til, hvordan man kan få mere liv nede på havnen. Der er også mange skoleelever, som skriver og spørger, om jeg vil være med i et interview til deres projektopgave. Jeg har en regel om, at jeg altid tager mig tid til skoleeleverne. Det skal selvfølgelig helst have noget med kommunalpolitik at gøre. Ja, og fredag aften slappede jeg af, spiste god mad og gik tidligt i seng. Nej, det er løgn, for klokken 19 var jeg lige hurtigt nede ved havnen og holde en åbningstale for de lokale fiskere, fordi man nu officielt må fiske igen.

Hvad sagde du i din fisketale?
Jamen, nu er det begrænset hvad jeg ved om fiskeri, vil jeg gerne indrømme, men jeg ved lidt om natur, for jeg er selv vokset op med naturen, så jeg snakkede lidt om, hvor vigtigt det er, at vi passer på den.

Holder du fri, når det er weekend?
Ja, jeg prøver mit allerbedste for at holde mine weekender fri. Nogle gange er der jo et arrangement i en gymnastikklub eller et borgermøde, og selvfølgelig lægger jeg aftaler med venner, men jeg prøver så vidt muligt også at give mig selv frirum til at kunne lave spontane ting. Særligt i uger som denne, hvor der har været et tæt program.