Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
I det sidste stykke tid har der hængt en frygtelig lugt over VICEs kontor i England, mere præcist omkring redaktionen. Kontorer lugter, især om sommeren, og det er svært at snakke med kollegaerne om det, for inderst inde er der en lille del af mig, der frygter, at det måske er mig selv, der lugter. Du kender sikkert frygten:
Videos by VICE
Måske er min ånde blevet så ulidelig, at lægerne er nødt til at ombygge hele min mund og hals fra bunden. Måske har jeg trådt i en kæmpe hundelort på vej til arbejde, og opdager det først nu. Måske er min personlige hygiejne gået så meget ned ad bakke, at jeg lugter af våd og død hund. Jeg tror, det er meget menneskeligt at tænke sådan. At gå ud fra, at lugten måske kommer fra en selv.
Men da det havde stået på i et par dage, kom vi frem til, at det ikke var nogen af os.
LUGTEN
Først vil jeg lige forsøge at forklare, hvordan det lugtede. Har du nogensinde lugtet til en død rotte, der er svumlet op og begyndt at rådne bag ved en radiator? Mange katteejere kender den lugt, for selvom katte er søde, har de også en klam tendens til at fange mus og rotter, tage dem med hjem og ikke slå dem helt ihjel, så rotten løber væk og gemmer sig. Selvom katte er søde er de meget, meget dumme, og de bliver let narret af rotter. Når rotten er løbet væk, lægger den sig til at dø på sit nye gemmested bag radiatoren, og kombinationen af død og forrådnelse lugter helt afsindig dårligt. Okay? Den lugt, vi havde på kontoret, var værre.
Har du nogensinde lugtet til muggent vand? Jeg arbejdede engang på et andet kontor, hvor der også var en klam lugt. Den var slet ikke lige så slem som den her, faktisk var den ikke engang tæt på, men da vi fandt ud af, hvad det var, viste det sig at være en vandbaseret airconditioning. Man skulle fylde en lille bakke med vand hver dag, som en langsomt roterende svamp samlede op, og mens den drejede rundt, kølede vandet ned ved at blæse luft igennem, og sådan styrede den luftkvaliteten. Problemet var, at svampen var meget gammel, så selvom den sørgede for, at luftfugtigheden var lige tilpas, fungerede den også som en gigantisk maskine, hvis funktion var at sprøjte en stank af bræk ud over hele kontoret. Det lugtede seriøst som om, nogen havde brækket sig i en bakke og stillet det frem, så lugten rigtig kunne udvikle sig. Der var engang nogen på kontoret, der beskrev lugten som “rå”. Ligesom et afløb, hvor gamle, våde stykker gulerod og andre madrester ophober sig. Rå. Okay? Den lugt vi havde på kontoret var værre.
Hvis jeg sagde, at “lugten lugtede af lort,” så ville det være rigtigt. Men hvis jeg sagde, at “lugten lugtede af død og lig,” så ville det også være rigtigt. Det var en meget besynderlig lugt. En meget særlig, frygtelig lugt.
LUGTENS KONSEKVENSER
Her er nogle beskeder, som vi har sendt til hinanden via vores kommunikationsværktøj Slack™ i løbet af den måned, hvor lugten herskede. Det giver et indtryk af, hvor meget lugten påvirkede og ødelagde vores liv:
Vi har spildt vores Office Managers tid med klager om stanken. Mange timer af hendes liv er gået med at undersøge dele af udluftningssystemet. Det var så omfattende, at hun har gennemgået hver del af vores aircondition hele vejen ud af bygningen. Hun har endda talt med håndværkerne på den anden side af gaden, for at spørge om deres arbejde på nogen måde lugtede som en mellemting mellem lort og lig, og om den lugt kunne stige op i vores udluftning. De sagde nej. Vi har brugt meget tid på at efterforske stanken. Rigtig meget tid.
Kære læser: I dag identificerede vi lugten. Det var en tre måneder gammel pakke kylling, der lå og rådnede under en praktikants bord.
HVAD FUCK SKER DER?
Annie var vores praktikant i tre måneder, fra marts til juni. Hun var en helt igennem fantastisk praktikant, som lavede transkriberinger til perfektion, havde stor forståelse for metaforer og var skide hyggelig at have på et kontor, der ellers mest er befolket af anstrengte medietyper. Hun leder efter nyt arbejde, og du vil ikke fortryde det, hvis du ansætter hende.
Men kunne Annie finde på at efterlade kyllingen under bordet med vilje? Ligesom når man lægger frosne rejer ind i en gardinstang inden man flytter, hvis man har boet et sted, hvor udlejeren har været et kæmpe røvhul, så de langsomt forrådner, og det er stort set umuligt at regne ud, hvor stanken kommer fra, så udlejeren bliver drevet til vanvid og måske ender med at sælge huset til en pris, der er langt under den normale kurs (kurs er selvfølgelig et falsk koncept, der ikke eksisterer i virkeligheden)
Nej, for sådan er Annie ikke.
HVORDAN ER I SÅ KOMMET FREM TIL DEN KONKLUSION?
Tilbage i april åbnede en ny vegetarrestaurant lige rundt om hjørnet, og Annie tog ned for at dele kyllingehapsere ud til folk, der stod i kø og ventede på grøntsager. Det blev til en ret sjov foto-båret artikel, som en masse online vegetarer og militante veganere blev enormt fornærmede over. Jeg kan glæde alle de vegetarer og veganere med at karma, i form af en uforlignelig stank, har sparket os i røven for den historie. Du kan læse den her.
HER ER ET BILLEDE, HVOR HUN BOGSTAVELIGT TALT HOLDER DET KYLLING, SOM VI FANDT I DAG. BILLEDET BLEV TAGET 4. APRIL 2017, PRÆCIS TRE MÅNEDER FØR VI FANDT DET, PAKKET IND I MULEPOSER FRA RESTAURANTEN, OG KLISTRET SAMMEN MED ET STYKKE KARTON, HVOR DER STÅR AT VI KAN FÅ EN GRATIS KOP KAFFE DERNEDE.
HER ER ET BILLEDE AF MIG, DER FISKER KYLLINGEN OP AF SKRALDESPANDEN IGEN, FORDI VI SIMPELTHEN BLEV NØDT TIL AT HAVE NOGLE BILLEDER AF DET FOR EFTERTIDEN.
SÅDAN SER KYLLINGESTYKKERNE UD I DAG. DE LIGNER STADIG KYLLING LIDT, MEN DET SER OGSÅ UD SOM OM, DE ER SMELTEDE, OG DET ER BESTEMT IKKE RART AT KIGGE PÅ.
HER ER ET BILLEDE AF SIDSTE UDLØBSDATO PÅ DEN KLAMME KYLLING, OG DEM AF JER MED FALKEBLIK KAN SIKKERT SE, AT DET ER LÆNGE SIDEN
HER ET BILLEDE AF SNASK, FOR MAN SKAL ALTID HAVE ET BILLEDE AF SNASK.
HER ER ET SCREENSHOT AF VORES REDAKTØR HANNAH EWENS, DER UD AF ALLE DE MANGE FORSØG PÅ AT BESKRIVE LUGTEN, VAR MEST PRÆCIS
HER ER EN SAMTALE, JEG HAVDE MED DAVID GRAY FRA SUNDHEDSSTYRELSEN, SOM JEG RINGEDE TIL FOR AT SPØRGE OM EVENTUELLE HELBREDSMÆSSIGE FORDELE ELLER ULEMPER VED AT INHALERE MEGET GAMMEL KYLLING OVER EN LÆNGERE PERIODE
VICE: Hej, er det David Gray?
David Gray: Det er mig.
Jeg vil gerne vide, hvor farligt det er at have tre måneder gammel kylling liggende under et skrivebord.
Hvordan mener du?
Det er udskåret, stegt kylling, som man kan købe i supermarkedet, og det har ligget i en mulepose under skrivebordet i tre måneder. Hvad ville der ske, hvis man spiste det?
Det kan jeg ikke sige med sikkerhed, før jeg har testet hvilke bakterier og den slags, der er i. Men jeg vil helt sikkert ikke anbefale, at I spiser det.
Ville man blive meget syg af det?
Den slags produkter har en holdbarhedsdato, og hvis de ikke bliver opbevaret ved den rigtige temperatur i lang tid, kan det være farligt – men igen, så kan jeg ikke sige, hvad der sker, før jeg har testet indholdet.
Okay. Hvad med at inhalere stanken fra kødet i tre måneder?
Hvis der er nogen, der har haft det skidt, så synes jeg, de skulle tage til lægen, men hvis I generelt har det fint, så skal I nok ikke bekymre jer.
Beskæftiger du dig tit med kødinhalering?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg beskæftiger mig mest med spørgsmål om udløbsdato og den slags. Men I skal ikke bekymre jer – det skal nok gå.
Okay, tak David.
HER ER EN BRØDEBETYNGET OG OPRIGTIG UNDSKYLDNING FRA ANNIE, SOM KENDER LUGTEN GODT, FOR HUN HAR OGSÅ SKULLE LEVE MED DEN
“Jeg fatter ikke at kyllingelugten var min skyld. Jeg vil gerne undskylde til alle, der har været tvunget til at indånde lugten af prut og skraldespand hver dag. Jeg vil også gerne undskylde til dem, som har gjort en stor indsats for at finde ud af, hvor lugten kom fra, når den bogstaveligt talt var lige for fødderne af mig. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det om, og ikke være den person, der bare går ind på kontoret og efterlader stegt kylling, som ligger og desintegrerer.”
HER LÆGGER JEG KYLLINGEN TILBAGE I DEN HELVEDES-SKRALDESPAND, HVOR DEN HØRER TIL
