Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA
I 2004 udgav en flok teenagere fra udkanten af Atlanta et track, der skulle blive en af de mest højtelskede rap-anthems overhovedet. Crime Mobs “Knuck If You Buck” var og er tre og et halvt minutters befriende headbanging. Stjernen-in-spe Diamonds vers (// I come in the club, shaking my dreads //) fik os til at kaste rundt med hovedet, selv hvis der ikke var noget hår at ryste. Sangen peakede på en 28.-plads på Billboards R’n’B/hiphop-radioliste, men den har for længst overgået sig selv og er blevet ophøjet til legendestatus.
Videos by VICE
Det, som “Knuck If You Buck” over årene har vist, er, at unge sorte i storbyerne har behov for at give udtryk for deres angst og frustration gennem musik. Waka Flocka Flames fremkomst i slutningen af 00’erne og Chicagos drill-bevægelse tidligt i 2010’erne er yderligere bevis på den tese, men det er meget få udspil, der har holdt sig så godt som Crime Mobs debutsingle. Og det mest besynderlige ved den singles gennemslagskraft og uofficielle kanonisering er det faktum, at der indtil nu ikke er nogen, der har dykket ned i forhistorien og beskrevet trackets tilblivelse, og hvad der er sket med folkene bag det siden da.
Tidligere på ugen gjorde Gimlet Media-podcasten The Nod os alle sammen en kæmpe tjeneste ved at dedikere et afsnit af udsendelsen til historien om “Knuck If You Buck”, hvor man blandt andet hører fra medlemmerne af gruppen, tidligere managere og Atlanta-journalister for komme til bunds i mysteriet om, hvad det er, der gør sangen så magisk. I udsendelsen finder vi blandt andet ud af, at beatet blev skruet sammen af produceren Lil’ Jay, at teenagegruppen blev snydt af en skruppelløs manager, og vi får også et bud på, hvorfor det er blevet en evergreen i hiphop-kulturen. For at få nogle flere detaljer om historien, og høre om nogle af de ting, der ikke kom med i udsendelsen, har vi talt med The Nods producer Wallace Mack, som har arbejdet på historien gennem tre måneder. The Nod har også delt nogle uudgivne interviewoptagelser med Crime Mob og deres kolleger, som du kan lytte til herunder.
Noisey: Hvordan kom du på at lave historien? Enhver journalists drøm er at finde den perfekte historie, som ingen har opdaget før. Det er historien om “Knuck If You Buck” et klassisk eksempel på.
Wallace Mack: Jeg havde faktisk haft historien i tankerne over de sidste par år. Da jeg søgte praktikantskab på The Nod, brugte jeg ideen i min ansøgning – man skulle pitche tre historier. Jeg har altid været interesseret i historier, der ikke er skrevet ned, men fortalt af aktørerne. Jeg var meget nysgerrig i at finde ud af, om det ville fungere på en podcast. Jeg er meget nostalgisk anlagt. Hvis jeg støder på noget fra fortiden, der minder mig om min barndom, så er jeg nærmest automatisk interesseret. “Knuck If You Buck” er et af de der numre, der opsummerer et meget bestemt tidspunkt i mit liv. Det er ligesom, når en særlig duft bringer minder frem. Den her sang aktiverer en masse sanselige minder for mig i form af lugte og følelser. Når jeg lytter til den, kan jeg huske helt bestemte scener fra mit liv, hvor jeg har hørt den sammen med mine venner.
Noget, jeg bed mærke i, er der, hvor du siger, at sangen hjalp dig af med din angst som teenager. Det er ret vigtigt, fordi kunstnere som Crime Mob, Three 6 og Lil Jon gjorde for unge sorte, hvad punkmusikken gjorde for unge hvide i forstæderne.
Ja, og for lige at sætte det i kontekst, så lever vi i en tid, hvor magtfulde kræfter dikterer, hvad der er vigtigt i kulturel forstand. Crime Mob nævnes altid i forbindelse med vold og lavkultur, men en sang som den her fortjener helt sikkert højere agtelse, som vi også ser ske for mange andre sorte kunstnere og deres værker lige nu.
“Jeg snakker i telefon med en pige, og hun er sådan: ‘Lil’ Jay, de spiller din sang i radioen.’ Jeg sagde: ‘Bullshit. De spiller sgu da ikke min sang. Hold nu op.’ ‘Jo, for real, de spiller din sang.’ Så holdt hun telefonen op til højtaleren. Jeg lagde på, løb ovenpå og tændte for radioen. Jeg sagde: ‘Mama, vi er i radioen! Shit, mand!’” -Lil’ Jay
Hvorfor, tror du, sangen er blevet marginaliseret og set ned på? Det er snart 15 år siden, den kom ud, og den er stadigvæk enormt populær.
Meget af det handler om det stigma, sangen led under, da den udkom. Jeg ved ikke, om du kan huske det, men da den kom ud, blev den meget eksplicit forbundet med vold og negative ting, der fandt sted i skoler og på klubber for teenagere. En af de ting, som Diamond fortalte mig, der desværre ikke kom med i podcasten, er, at deres koncerter tit samlede demonstranter udenfor med protestskilte.
Wow!
Ja, hun fortalte mig en vild historie om, hvordan de engang ankom til en koncert, og så var der en helikopter, som svævede i luften over stedet. Der stod politibetjente med hjelme og skjold klar. På den ene side har man så voksne og forældre, som demonstrerer og råber ting som: “Skriv jeres tekster om! Jeres tekster skader vores børn!” Men på den anden side står så alle teenagerne og skriger: “Diamond! Princess! Vi elsker jer,” mens de kaster næver i vejret til “Knuck If You Buck”. Manageren fik emails fra kommunalbestyrelser rundt omkring i landet, som forbød dem at komme til deres byer. Jeg tror stadigvæk, det stigma sidder der, selv om folk ikke taler om det. Det er også derfor, vi ikke har haft en seriøs samtale om det her nummer.
Hvad var den største udfordring ved at lave den her udsendelse? Var der øjeblikke, hvor du tvivlede på, at det hele ville flaske sig?
Altså, historiens omdrejningspunkt er jo en gruppe personer, som alle er nogle helt andre steder i deres liv i dag. Det var svært at etablere kontakt og arrangere interviews. Diamond var især problematisk, fordi hun fortsat er kendt. Hun laver Love And Hip Hop. Det tog mig tre måneder at få fat på hende. Der er flere af dem, der laver ting, som ikke ligefrem er mainstream, så meget af kommunikationen foregik via Instagram-kommentarer, at ‘slide in DM’s‘ og email-adresser til bookere. Men deres bookingfolk er ikke professionelle typer, det er bare deres homies. Jeg var i kontakt med en fyr, som sagde, han var Diamonds PR-agent. Efter vi havde emailet frem og tilbage over tre måneder, indrømmede han til sidst, at han ikke havde kontakt til hende længere.
“Vi blev booket oftere, men mange blade fokuserede kun på mig. Så skrev de, jeg var del af Crime Mob, men de andre var ikke med, og det begyndte at påvirke os internt. Vi fik taget billeder, gik ned af den røde løber og lavede interviews, men folk var kun interesseret i at tale med mig.” -Diamond
Du nævner også en samtale, du har haft med en Crime Mobs gamle managere, hvor han pralede med at have taget de fleste af deres penge?
Da jeg tog kontakt til ham, var han på lige med det samme. Han insisterede på, at vi talte sammen i et studie i Atlanta, som hedder Patchwerk. Det er der, de optog CDQ-versionen af “Knuck If You Buck”. Det var et helt vildt interview lige fra begyndelsen. Så snart det var ovre – det tog cirka en time – fik jeg studieoptagelsen. Jeg sendte den ind til transkribering, men huskede på nogle af de vigtige ting, han havde sagt. Man da jeg får udskriften, kan jeg ikke se alle de sindssyge ting, han har sagt. Jeg kontaktede studiet og sagde, at der manglede cirka fem minutter af interviewet. Så blev det endnu mere underligt. Først skrev de: “Det sender vi lige over”. Så sagde de: “Nej, det er der faktisk det hele.” Så ringede ejeren af studiet pludselig og fortalte, at han havde kontaktet lydteknikeren for at komme til bunds i mysteriet. Maskinen var åbenbart brudt sammen midt i interviewet, og han måtte genopstarte den. Sjovt nok var det lige deromkring, hvor manageren begyndte at prale af, hvordan han havde snydt gruppen for penge. De troede, de bare kunne skære det ud, og så var der ikke noget problem, men vi måtte fortælle dem, at vi havde tænkt os at bruge det alligevel.
Crime Mob annoncerede sidste år, at de havde planer om at udgive deres tredje album i slutningen af 2017, men det skete aldrig. Er det noget, du har hørt om?
J og Princess har fortalt mig, at Crime Mob har et album, som aldrig er blevet udgivet, og så er de i gang med et nyt. Det bliver helt nyt materiale.
Er Diamond med?
Det tvivler jeg stærkt på. Men J var ret oppe at køre over, at det nye materiale tilsyneladende har gospelindflydelser. Princess snakkede også om at lovprise Gud og alt, hvad han har gjort for dem. Crime Mob har jo for vane at annoncere nyt materiale hvert år, men der sker aldrig noget. Jeg skal også nævne, at jeg interviewede dem alle hver for sig. De har alle sammen forskellige syn på sagen. Jeg håber, at de lytter til historien på The Nod og hører, hvor seriøst vi tager dem og nummeret. Jeg håber, det måske kan inspirere dem til at finde sammen igen og give folk, hvad de vil have. Der findes helt sikkert et publikum derude, som er interesseret i at finde ud af, om Crime Mob stadigvæk har, hvad der skal til.
