Er du ikke klar til at holde op med at spise kød? Bliv ”reducetarian” i stedet

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES US

Det kan godt være, du synes, der allerede er rigeligt med ismer i verden – i sær i det kulinariske univers. Der er nærmest ikke nogen grænser for, hvor mange underkategorier – vegetar, veganer, pescetar, fleksitar og selvfølgelig carnivor – folk kan inddeles efter. Men Brian Kateman synes, vi har brug for en mere. På engelsk hedder den kategori “reducetarianism“.

Brian Kateman og hans ven Tyler Alterman har opfundet begrebet. De to har sammen stiftet Reducetarian Foundation, en non-profit organisation, der forsøger at højne folkesundheden, beskytte miljøet og redde dyr fra dårlige forhold med en meget simpel plan: Vi skal holde op med at skændes over, hvilken kategori er den korrekte og i stedet enes om at nedsætte (heraf “reduce”) vores forbrug af animalske produkter. Brian Kateman har for nyligt redigeret bogen The Reducetarian Solution og forbereder sig nu på at afholde verdens første kongres for reducetarianere i New York senere på måneden. Vi ville gerne vide mere, så vi talte med Brian Kateman om argumentet for reducetarianism, og hvad han håber at opnå med sit arbejde.

Videos by VICE

MUNCHIES: Kan du forklare, hvordan ideen opstod, hvad den går ud på, og hvordan den adskiller sig fra vegetarisme, veganisme og fleksitarisme?
Brian Kateman: Jeg voksede op på Staten Island i New York, der som bekendt ikke er det mest progressive sted i verden. Min familie spiste på Applebee’s, hvor jeg fik burger. Vi spiste på Chili’s, hvor jeg fik buffalo hot wings. En af de ting, jeg godt kan lide ved min opvækst der, er, at der er mange parker og grønne områder. Jeg lærte at elske naturen og dyrene, der bor i den.

Da jeg gik på universitetet, var jeg den typiske miljøaktivist, indtil en af mine venner gav mig en bog, der hedder The Ethics of What We Eat af Peter Singer. Jeg blev ret chokeret. Jeg fandt ud af, at industrialiseret landbrug ikke alene var skyld i mange af de miljøproblemer, der bekymrede mig, men også stod for at slagte syv milliarder dyr årligt i USA og 70 milliarder på verdensplan. Jeg var helt blæst bagover.

Jeg blev vegetar, men problemet var, at jeg ikke altid kunne holde det. Engang til Thanksgiving tog jeg et stykke kalkun til middagen, og så påpegede min søster mit hykleri. Jeg forklarede hende: “Det handler ikke om at være perfekt. Det handler om oftest muligt at træffe valg, der er gode for os og for planeten.” Jeg besluttede mig for at lave lidt research og se, om der var et begreb for, hvad jeg var. Jeg stødte på betegnelser som fleksitar, semi-vegetar og deltidsvegetar, og de er alle sammen gode, men problemet er, at der findes mange mennesker, som ikke er interesserede i hovedsageligt at leve på en plantebaseret kost. Det slog mig, at vi skulle fokusere på det enkelte individ og opmuntre folk til at starte med små ændringer. Det er fjollet at forsøge at være perfekte. Vi skal i stedet prøve på at reducere forbruget af animalske produkter på samfundsbasis. Så fandt vi på begrebet “reducetarian”. Lige siden har jeg arbejdet på at sprede budskabet.

Folk har det med at se ting i klart definerede kategorier, men du er fortaler for en gråzone som ståsted for at tackle store problemer. Du får sikkert en masse kritik fra både hardcore vegetarer såvel som folk, der spiser kød. Hvad har den største udfordring været med at få folk til at acceptere en mellemvej?
Sandheden er, at der skal forskellige budskaber til for forskellige mennesker. Jeg tænker tit på mine forældre: De er i tresserne, og det, der påvirker dem mest, er sundhedsovervejelser. Når jeg taler med mine venner, som er generation Y, så handler det om en frygt for klimaforandringer, eller også tænker de i retning af etiske og moralfilosofiske baner, så det er lettere at overbevise dem om, at dyr fortjener en bedre behandling. Men du har helt afgjort ret. Det er let at falde tilbage i de der kategoriske kasser.

LÆS MERE: Mød manden, der lever af råt kød

Som du ser det, hvor skadelig er så den der veganske hardline-mentalitet, der fokuserer på ideologi over at nå ud til folk?
Når jeg taler med veganere eller vegetarer, der synes, vores budskab er for tyndt, prøver jeg altid at få dem til at forstå, at vi grundlæggende er på samme side. Freud kaldte det, “de små forskelles narcissisme”. Nogle psykologer kalder det for horisontalt fjendskab. Det er grundlæggende ideen om, at folk, der deler visse værdier og holdninger, sommetider fokuserer på de små detaljer, der adskiller dem, i stedet for at fokusere på dem, de slet ikke har noget til fælles med.

Jeg prøver at samle hele bevægelsen og få miljøforkæmperne, dyreværnsaktivisterne, sundhedseksperterne, veganerne og vegetarerne til at forstå, hvor meget de har til fælles. Vi deler 99 procent af de samme holdninger – industrilandbrug er forfærdeligt, og verden bliver et bedre sted, hvis vi spiser mindre kød – og omnivorer er typisk ganske åbne overfor ideen. Vi må være pragmatiske.

Jeg tror dog, der er en lille minoritet blandt veganere og dyreværnsaktivister, der ikke vil indse, at budskabet skal vinkles til de forskellige grupper, og at vi i sidste ende skal gøre, hvad der er bedst for planeten – også hvis det betyder, at vi må gå på kompromis med det budskab, vi søger at sprede. For mig handler det hele om at gøre en forskel. De fleste veganere og vegetarer falder ikke ind under ovennævnte kategori, men der er desværre folk derude, som er meget højrøstede og skriger “Kød er mord!” De skræmmer andre folk væk. Vi skal ikke bare lægge vægt på at behandle dyr godt, men også mennesker, hvis vi skal forstå folks begrænsede evne til at træffe valg, der er gode for planeten. Vi må forstå, at mange mennesker primært køber mad baseret på prisen, og hvor let tilgængeligt det er og i forhold til sociale normer – hvad andre gør omkring dem. Det handler tit om adgang.

LÆS MERE: Folk, der påstår, de lever af luft og lys, er fulde af lort

Hvor vigtigt er identitetspolitik for ideen om reducetarianism?
Det spiller en stor rolle. Vi ved fra flere studier i kognitiv psykologi, at folk, hvis handlinger stemmer overens med måden, de ser dem selv på, er mere tilbøjelige til at handle på den måde. For eksempel har folk, der er vant til at lave frivilligt arbejde fra barnsben, mere tilbøjelige til at fortsætte med det, fordi det er en del af deres identitet.

Jeg kan godt lide ordet reducetarianer, fordi det udstyrer folk med en identitet både på et personligt niveau, men også som borger i samfundet. Det tillader folk at gøre det til en del af dem, de er, og det hjælper dem til at være mere konsekvente i deres valg. På samme tid er jeg helt ligeglad med, om folk ønsker at identificeres som reducetarianere eller veganere. Sådan har jeg det lidt selv. Jeg bryder mig ikke om ordet “veganer”, fordi det bare ikke helt beskriver, hvem jeg er. Jeg er ikke perfekt, så det begreb abonnerer jeg ikke personligt på. Jeg taler tit med veganere, og når jeg beskriver mig selv, siger de typisk: “Du er da totalt veganer, Brian. Du har lige beskrevet en veganer for mig.” Men den identitet fungerer bare ikke for mig. Men jeg er rigtig glad for, at den fungerer for andre. Jeg synes veganisme er storartet, og jeg ville ønske, der var flere veganere i verden.

Reducetarianer beskriver, den person jeg er, og hvordan jeg føler mig. Jeg får tit beskeder fra folk, der siger: “Jeg har reduceret mit forbrug af kød i årevis, og jeg har altid manglet et ord til at beskrive, hvad jeg er. Nu kan jeg fortælle folk, jeg er reducetarianer”. Det hjælper med at udbrede kendskab.

Folk, der afholder sig fra at spise kød, især veganere, bliver ofte lagt for had af kødædere. Tror du, det kommer af en mangel på forståelse? Eller handler det mere om skam – “den her person føler sig bedre end mig”?
Forestil dig et scenarie, hvor en veganer og en omnivor går ud til middag sammen for første gang og diskuterer menuen. Så siger omnivoren: “Kyllingeretten ser rigtig god ud”, og veganeren svarer: “Jeg er faktisk veganer”. Det skaber en vis spænding, fordi det lige pludselig er blevet et spørgsmål om moral. Det skaber helt sikkert gnidninger, når vi taler om en så moralsk ladet problemstilling. Vi har det med at sætte en barriere op mellem os selv og vores handlinger, og det ser man tydeligt i modsætningen mellem veganere og omnivorer.

Kan du fortælle lidt om den kommende kongres?
Ideen er at samle alle lederne i reducetarian-bevægelsen i håb om, at vi kan finde en plan for at reducere forbruget af animalske produkter i samfundet. Vi skal ikke bruge så meget tid på at diskutere hvorfor?”, det er vi grundlæggende enige om allerede. Det store spørgsmål handler om, hvordan vi spreder budskabet og når vores mål, hvilket er det samme mål som vegetarer, veganere, fleksitarer, dyreværnsaktivister, miljøforkæmpere og sundhedseksperter er fokuserede på. I sidste ende handler det om sammenhold. Det her bliver et sted, hvor alle kan sige: “Vi har alle mindre meningsforskelle, men vi er grundlæggende enige, og det er nok til, at vi kan arbejde sammen om at nå et fælles mål”.

Tak for snakken!