Denne artikel er oprindeligt udgivet af TONIC USA
For flere og flere mennesker opfattes et indgående opkald på telefonen ikke nødvendigvis som et kærkomment signal om, at nogen tænker på dem. I stedet fyldes de med angst over udsigten til at starte på en ubehagelig og potentielt angstfyldt udveksling af ord, som bare skal overstås. Der var en tid, hvor de fleste af os kun hadede telefonsvarere, men nu har hele processen med at tage telefonen til øret og tale med nogen i realtid fået et dårligt ry. Der er endda en Wikipediaside for telefonfobi.
Videos by VICE
Psykologer kæder selvfølgelig denne her nye form for social angst sammen med vores stadig mere tekstbaserede kommunikation. Selvom vores telefoner er allestedsnærværende, så skriver vi størstedelen af vores samtaler. Og det giver mening: Hvorfor bruge energi på at bekymre sig om pinlig tavshed, om at snuble over ordene, eller om at samtalen ryger ud af en tangent, når man i stedet bare kan forfatte den perfekte besked?
“Angst over at tale i telefon er blevet mere udbredt, i takt med at vores kultur har bevæget sig fra verbal til skriftlig kommunikation,” siger Ellen Hendriksen, der er psykolog ved Boston University og forfatter til bogen How to Be Yourself. “Der er stor forskel på at skrive og at tale, for når du skriver, har du tid til at tænke over dine formuleringer og redigere i teksten, til dit budskab er perfekt.”
Hendriksen siger, at usikkerhed ligger til grund for alle former for angst, og telefonsamtaler er fyldt med usikkerhed. Når du taler med nogen i virkeligheden, kan du læne dig op af nonverbal kommunikation som ansigtsudtryk og kropssprog. Du kan se, om de hører efter eller tænker på noget andet. Ligesom det er tydeligt, hvornår nogen er færdig med at snakke, så man undgår at afbryde folk ved et uheld.
Når du taler med nogen i virkeligheden, ved du også, hvad de laver, inden du indleder samtalen. Hvis du går hen til en kollegas skrivebord for at spørge om noget, kan du hurtigt fornemme, om de har for travlt til at snakke. Men når du ringer til nogen, aner du ikke, hvad de laver. Mens du, når du sender sms eller mail, ikke forventer, den anden person svarer, før de har tid. På den måde virker det nærmest ligeså uhøfligt at ringe nogen op uden at advare dem først, som at møde uanmeldt op på deres adresse.
Frygt for at tale i telefon er generelt mere udbredt hos folk, som har andre former for social angst, siger Hendriksen, men det kan også stamme fra en dårlig oplevelse. Måske har du haft et telefoninterview, der gik rigtig dårligt, eller måske blev du afvist, da du ringede for at invitere en på date. Hendriksen siger, at man kan begynde at forbinde telefonsamtaler med en følelse af utilstrækkelighed eller flovhed, så man undgår at ringe til nogen for at undgå følelsen. Problemet er, at jo mere du undgår at tale i telefon, jo værre bliver din angst omkring det.
Ubehaget er mere udbredt blandt den yngre generation, der ikke er vokset op med en fastnettelefon, som deres eneste livline til resten af verden. Den verbale dans, der opstår, når man taler i munden på hinanden, den efterfølgende lange pause og det kiksede “dig først,” er ukendt territorie for dem, og derfor kan det føles intimiderende.
“Fordi den yngre generation har mindre øvelse, er der også mere usikkerhed omkring telefonsamtaler, og det kan føre til mere angst,” siger Hendriksen. “Hvis du ikke har lavet hundredevis af opkald før, har du ingen erfaringer, der kan guide dig.”
Men hvordan kan du så komme dig over det?
“Det bedste, du kan gøre, er at stå ansigt til ansigt med din frygt og gøre det, der giver dig angst,” siger David Shanley, der er psykolog med speciale i angst. “Så det hjælper, hvis du taler i telefon eller forsøger at finde situationer, hvor du kan ringe til en ven eller familiemedlem i stedet for at skrive til dem. Ring til nogen, og inviter dem på date. Ring til nogen for at have en svær samtale.”
Shanley siger desuden, at det også kan hjælpe “at være mere afslappet i sind og krop, når du kommer ind i en truende eller angstprovokerende situation,” og det kan gøres ved at lave hurtige afslapnings- eller åndedrætsøvelser.
Endelig forklarer han, at det er vigtigt, at du konfronterer, hvad der ligger til grund for frygten. “Hvad er det, du rent faktisk frygter ved at tale i telefon? Er du bange for, at ‘klappen går ned’, at du lyder som en idiot, eller at den anden synes, du er dum? Hvis du taler om din frygt og dine tanker, så er det en metode til at konfrontere dem i stedet for at undgå dem.”
