Er kokain vegansk? Det kommer virkelig an på, hvem du spørger

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA

Selvom hun har været veganer i fem år, så snyder Kaitlin* nogle gange. Hun spiser honning. Hun går med lædertøj, som hun købte lang tid før, hun begyndte på sin veganske kost. For nylig købte hun et par nye sko på udsalg, og hun byttede dem ikke, da hun fandt ud af, at det var læder. ”Det kan godt være, at jeg ikke er den helt korrekte definition på en veganer,” siger hun. ”Jeg er ikke perfekt. Jeg har laster ligesom alle andre.”

Videos by VICE

For fem år siden blev hun veganer fra den ene dag til den anden. Det begyndte som en måde at tabe sig på. Hun er vokset op i sydstaterne i USA, hvor alle måltider drejer sig om kød, så hun gik fra at spise oksespidsbryst den ene aften til at spise intet andet end planter den næste morgen.

Efter omkring seks måneder som veganer begyndte hun at læse og se videoer, der gav hende større indsigt i, hvordan dyrene bliver behandlet i industrilandbrug. Hun græd. Det var et vendepunkt, fortæller hun. Lige i det øjeblik gik hun fra at være veganer af helbredsmæssige grunde til at fokusere på de etiske argumenter. ”Jeg synes, det var ret nemt at spise mad, hvor jeg ikke skadede nogle dyr,” siger hun. ”Så der var ingen grund til at spise dem overhovedet.”

LÆS MERE: Gordon Ramsay siger, at restaurationsbranchen har et kokainproblem

Tre år efter hun blev veganer, fik hun flere penge mellem hænderne. Hun havde lige pludselig råd til at eksperimentere med stoffer. Så hun besluttede sig for at prøve nogle nye ting, blandt andet kokain. Det virkede helt legitimt for hende. Hvordan skulle dyr være kommet til skade ved, at der blev plantet cannabis, psilocybinsvampe eller koka – den plante kokain kommer fra – eller ved at syntetisere mdma, 2cb eller lsd? Det virkede usandsynligt, at dyrene led overlast. Er kokain ikke teknisk set vegansk?

“Jeg efterrationaliserer ved at fortælle mig selv, at kokain i sig selv ikke skader dyr, mennesker eller miljøet, især hvis det bliver lavet i et laboratorium,” siger hun. ”Hvis det var lovligt at producere, kunne det laves uden nogle af de negative konsekvenser, der er ved det i dag. I den perfekte verden kunne vi dyrke økologiske, bæredygtige kokaplanter og sørge for, at kemikalierne, der bruges til at udvinde de aktive stoffer, bortskaffes på sikker vis. Vi kunne regulere salget og slippe for alt det vold, der er forbundet med salget.”

Den fantasi er frygtelig langt fra realiteterne, hvor både høst, produktion og distribution foregår alt andet end bæredygtigt. Kaitlin indrømmer, at hun ikke helt er klar over, hvor alvorlige realiteterne er. Det har længe været diskuteret, om kokain er vegansk eller ej. At kokain er vegansk er stadig en tankegang, som rigtig mange veganere og kokainbrugere abonnerer på, selvom den er blevet udfordret igen og igen, både i forhold til etiske og miljømæssige problemstillinger.

Hvis det var lovligt at producere, kunne det laves uden nogle af de negative konsekvenser, der er ved det i dag. I den perfekte verden kunne vi dyrke økologiske, bæredygtige kokaplanter og sørge for, at kemikalierne, der bruges til at udvinde de aktive stoffer, bortskaffes på sikker vis.”

”Tja, bliver svovlsyre, kaliumpermanganat, soda, petroleum, acetone og saltsyre betragtet som vegansk?” spørger Kendra McSweeney. ”Udover kokablade er det de kemikalier, man skal bruge for at lave kokain.”

McSweeney er professor ved Ohio State Universitys geografifakultet, og hendes arbejde har især fokuseret på den udbredte skovrydning, der spreder sig rundt omkring i Centralamerika på grund af kokainproduktionen. Hun har blandt andet været på feltarbejde i La Mosquitia-regionen i Honduras for at se realiteterne med egne øjne. ”Om du er bekymret over kokainproduktionen, afhænger nok af, om du mest er veganer af etiske grunde, og bekymrer dig om alle levende væsener, eller er miljømæssig veganer, som synes, at andre former for kost er skadeligt for planeten,” forklarer hun. ”Hvis du tilhører den sidste gruppe, så nej: Kokain er ikke en del af en vegansk kost. Hvis du tilhører førstnævnte, så kan det nok godt forsvares.”

Kokain bliver udvundet direkte af kokaplanten, hvor bladene bliver plukket, kvast, pulveriseret og blandet med en base, der som oftest består af lime, salt og petroleum. Den masse bliver filtreret og tørret, og de overskydende kemikalier bliver hældt ud i et nærliggende vandløb.

1511911284049-GettyImages-77582970
Kokaplantager i las Yungas i Bolivia i 2007. Kokaplantagerne i Bolivia har erstattet appelsin, fersken, papaya, kaffe og majs, og det truer de lokale indbyggeres adgang til mad. Foto: AIZAR RALDES/AFP/Getty Images.

“Miljøet bliver ødelagt ved hvert eneste trin på produktionsstigen”, siger Liliana M. Dávalos-Álvarez fra Stony Brook Universitys afdeling for økologi og evolution. ”Kokabønderne dyrker udelukkende koka på sårbare bjergsider, fordi det lettere kan skjules der. Alle undersøgelser peger på, at i koka-dyrkning benyttes flere sprøjtemidler for at udrydde andre planter end ved nogen anden jordbrug. Behandlingen af bladene finder sted i simple laboratorier i nærheden, og deres spildevand ryger direkte i nærliggende floder og bække, uden tanke på hvad det gør ved lokalsamfundet.”

Dávalos-Álvarezs forskning har fokuseret på de skadelige konsekvenser for dyrelivet i Columbia ved kokadyrkning. Dyrene lider uden tvivl på grund af de netværk, der tilfredsstiller det globale behov for stoffet, siger hun.

LÆS MERE: Undersøgelse antyder sammenhæng mellem energidrik og brugen af kokain

”Smuglernetværkene specialiserede sig tidligere i den ene vare – kokain – men nu sælger de også træ og guld, tømmer de resterende dele af Amazonas og Andesbjergene for dyr, og ødelægger endda de øverste jordlag,” siger hun. ”Hvis nogle forbrugere kan overbevise dem selv om, at deres valg kan forsvares, fordi der ikke er stykker af dyr i kokainen, er det en hån mod al miljø-etik.”

Men når jeg kommer med de argumenter, er de fleste veganske kokainbrugere, som jeg taler med, ikke synderligt villige til at ændre deres vaner – heller ikke dem, jeg betragter som de mest principfaste i forhold til resten af deres kost og livsstil.

Kaitlin tvivler for eksempel, da jeg fortæller hende om en polemik, der har været på det seneste, omkring veganere, der tager coke. Der er noget ved retorikken i artiklen, og i andre lidenskabelige anklager mod veganere, som får hende til at stoppe op. Hun tænker, at dem som nyder at afmontere myten om kokain som et vegansk produkt måske bare er et billede på samfundets foragt for veganere, og at den slags mennesker vil udnytte enhver mulighed for at stille spørgsmålstegn ved hendes vaner.

“Hvis nogle forbrugere kan overbevise dem selv om, at deres valg kan forsvares, fordi der ikke er stykker af dyr i kokainen, er det en hån mod miljømæssig etik.”

”Har vi højere forventninger til veganere end andre mennesker?” spørger hun. ”Er det fordi, at veganere har en tendens til at være så fordømmende omkring andres spisevaner, at deres valg skal dømmes tilsvarende hårdt?”

20-årige Arnold, der går på George Washington University, har været veganer i halvandet år. Han giver sin kost æren for sin forandrede krop: Han har tabt næsten 40 kilo, fra 100 til 63, og har bragt sit BMI ned fra 37 til 23. Han er blevet så dedikeret til veganisme, at han for nylig er begyndt at kaste sig over vegansk aktivisme.

Han har også taget sin del kokain, fortæller han, og har brugt det til fester siden high school. Han synes ikke, coke er vegansk som sådan, men han har heller ikke nogle moralske eller etiske skrupler omkring kokainproduktionen. Han sætter i stedet lighedstegn mellem brug af kokain og andre ”ikke-veganske ting”, som for eksempel mobiltelefoner fyldt med problematiske mineraler, fremstillet af børnearbejdere i Kina. Uendelige produktionskæder af relativt uundgåelige, etiske uoverenstemmelser, som han ikke synes stritter imod hans kærlighed til dyr.

”Veganisme handler mere om at få folk til at holde op med at forbruge ikke-vegansk mad, tøj og underholdning,” insisterer han. ”Andre ting som stoffer og elektronik er mindre vigtigt.”

LÆS MERE: Flormelis-‘kokain’ kostede to år i fængsel

Han siger, han ikke er overbevist af argumenterne om miljømæssig skade. ”Veganisme handler trods alt om dyrene,” minder han mig om. ”Jeg gør også andre ting, som at køre rundt i en bil, der kun kører fire kilometer på literen, eller ryge masser af joints. Der vil altid være uetiske konsekvenser ved alt, vi gør. Hvis jeg undlader at spise 200 dyr om året, så er det godt nok til mig, og det er meget mere gavnligt overfor dyrene og miljøet, end at holde mig fra et halvt gram coke.”

Påskuddet om at uvidenhed er at foretrække – at hvis man lukker øjnene overfor de grimme sider af produktionen, kan man som forbruger undgå at føle sig medskyldig – er et mantra, jeg hører fra flere andre veganere, som ikke selv kan se, at deres kokainforbrug er dobbeltmoralsk.

”Der svarer lidt til, at noget alkohol ikke er vegansk, fordi man har brugt dyreblærer i produktionen på en eller anden måde,” siger en anden kvinde ved navn Mackenzie. ”Jeg har ikke lyst til at spise et dyrs blære, men jeg kan nok godt leve med, at den har rørt min vin.”

24-årige Aaron er enig: ”Hvis nogen sagde til mig, at min yndlingssprut indeholder noget ikke-vegansk, ville jeg så holde op med at drikke det? Nej. Min logik er nok hullet, men jeg har altså ikke tænkt mig at holde mig fra de ting, jeg nyder.”

“Hvis jeg undlader at spise 200 dyr om året, så er det godt nok til mig, og det er meget mere gavnligt overfor dyrene og miljøet end at holde mig fra et halvt gram coke.”

Deres holdning hænger også sammen med en vis magtesløshed, og så er det nemt at droppe at gøre noget ved det. En person skrev: ”Hvis jeg holder op med at tage coke, vil alle de dårlige ting stadig ske, så mit lille bidrag til miljøet forandrer ikke en skid.”

John Joseph McGowan synes, at det argument er latterligt. Han blev kendt for tre årtier siden som forsanger i hardcore-bandet Cro-Mags fra New York, og han er blevet en af de mest højtråbende fortalere for plantebaseret kost som et skridt på vejen mod et ædru liv. Han har blandt andet lavet en bog med titlen Meat Is for Pussies.

Den 55-årige musiker kastede sig over rawfood i 1981, da han begyndte at arbejde i en helsekostbutik. Han blev fan af kokain i 1987, da Cro-Mags gik gennem en svær periode, og han begyndte at hænge ud med mennesker som tog mange stoffer.



“Jeg glemmer det aldrig,” siger han om sin første oplevelse med kokain. ”Det første jeg tænkte var: Nu forstår jeg, hvorfor Bruce Lee tog coke.”

Den første aften, han prøvede kokain, sov han hos en af sine bekendte i Florida. Fyren havde stjålet coken fra en gruppe mænd, han knap nok kendte. Næste morgen kom mændene forbi med to automatrifler og tømte to magasiner i det rum, hvor han lå og sov. Kuglerne var få centimeter fra Josephs hoved.

Men det afholdt ham ikke fra at kaste sig over stoffet. Hans snart ustoppelige appetit for kokain førte ham ned af en rå og voldelig sti. Han siger, at hans kokainmisbrug hang sammen med nogle af de værste perioder i hans liv – det var en dans på afgrunden. ”Det tog to år og adskillige flere af den slags oplevelser, før jeg sagde: ’okay, jeg skal fucking holde mig fra det her stof, ellers dør jeg’,” husker han.

LÆS MERE: Mit liv som tjener bød på narkohandel med de kendte og hundeslagsmål

McGowan spiste på underlige tidspunkter af døgnet i den periode, men han holdt altid sin plantebaserede kost. Nogle gange var han vågen i tre eller fire dage, helt skudt af på coke, og bagefter gik han fuldkommen kold. Når han vågnede igen drak han store mængder kvikgræsjuice som en slags detox.

”Jeg tror, det er den eneste grund til, at mit helbred ikke gik helt i hundene,” formoder han. ”Når jeg endelig spiste noget, var det økologisk plantemad.”

Joseph kom til sidst ud af sin afhængiged i 1990, men hans oplevelser med stofferne har fyldt ham med vrede mod dem, der synes, deres kokainforbrug er helt acceptabelt, selvom de er veganere.

”Du er ikke en etisk veganer, hvis du samtidig har det fint med at tage coke,” siger han.

Som Jospeh ser det, er der tre hovedgrunde til at blive veganer: Etik, miljø eller helbred. Han synes ikke, kokain kan forsvares indenfor nogle af de tre felter.

John Joseph McGowan på scenen under en koncert d. 10. november 2013 i Austin, Texas. Foto by Rick Kern/Getty Images.

”Bare se på, hvad kokain gør mod miljøet og de meget følsomme økosystemer og den regnskov, som forsyner resten af verden med ilt,” siger han. ”De fælder regnskoven for at få plads til kvæg, men de gør de samme klamme ting for at dyrke kokain, fordi der er så stor efterspørgsel. Hvis du er veganer for medmenneskelighedens skyld, så burde du kunne se, at dyrene dør, fordi de drikker forurenet vand. Hvis du er veganer for dit helbreds skyld, hvorfor fanden propper du så det lort ind i din krop?”

Joseph pakker det ikke ind, når han taler om de historier, folk fortæller sig selv for at forsvare, at de smadrer deres krop på samme måde, som han selv gjorde engang.

LÆS MERE: Kokablade er Colombias nyeste superfood

Som han ser det, er der ikke så meget at rafle om, når det gælder kokain: ”Det lort er ikke vegansk.”

* Navne er blevet ændret for at beskytte de kilder, der ikke var trygge ved at tale om ulovlige aktiviteter under deres eget navn.