Da Dance Dance Revolution udkom i 1998 genoplivede det Japans døende arkadespil ved at få indadvendte gamere til at kæmpe mod hinanden i dansekonkurrencer foran et stort publikum. Spillet tog landet med storm og de dedikere DDR-fans stod i kø for at få lov til at danse mod og med hinanden.
I dag udvikler DDR sig stadig. I den nyeste udgave Dance Dance Revolution A skal man udføre dansetrin, der afspejler, at en ny generation af gamere og musikelskere er begyndt at dyrke spillet. Derudover er musikken produceret specielt til spillet af velkendte house- og rave-musikere. Spillet er blevet så stor en kulturel institution, at de bedste DDR-dansere fra hele Asien hvert år konkurrerer mod hinanden til Konami Arcade Championships foran en enorm folkemængde.
I denne dokumentar fra VICE Gaming undersøger vært Nick Norton Tokyos loyale DDR-scene, han møder nogle af de største fans, skaberne af spillet og den nyeste generation af gamere.