vin

Din rosé har en alt andet end lyserød fortid

Vi nævner i flæng: Sygdom, aggression og hærgende kentaurer.
14.6.17

Meget af det første vin, der nogensinde blev lavet, var rosé – men ikke den slags rosé man kender fra whiskybæltet, brunch og frosé. Det var hovedsageligt udvandede blandinger af hvide og røde druer.

I det antikke Grækenland var fortyndede vine det, man skulle drikke. Her mente man, at kun barbarer drak ren og ufortyndet vin, der gjorde dem til fulderikker, der voldtog og myrdede. Rent faktisk er der i græsk mytologi en berømt legende, der kan have startet den tankegang: Kampen mellem lapither og kentaurer. Fortællingen omhandler en bryllupsfest afholdt af lapitherne, hvor kentaurer (fordi selvfølgelig var der kentaurer til stede) drak en røvfuld ufortyndet vin, der tændte op i deres barbariske natur. Da bruden blev præsenteret for gæsterne, sprang en kentaurer på hende og voldtog hende. Det antændte de andre kentaurer, der derefter sprang på både mænd og kvinder, og det hele udviklede sig til et blodigt slag. Alt sammen takket være ufortyndet vin.

LÆS MERE: Rosé er hemmeligheden bag et langt liv, siger 100-årig

Udover at det kunne bringe den slags barbariske tendenser op til overfladen, så var ufortyndet vin også en envejs-billet til skodkøbing. Cleomenes, der var konge af bystaten Sparta, drak ufortyndet vin, blev sindssyg og endte med at begå selvmord i sin fængselscelle. Brennus, der var leder af den Galliske stamme Senonerne, brugte ufortyndet vin til at begå selvmord, efter at han var blevet besejret i kamp. Ifølge Pausanias, den berømte græske geograf og forfatter, "efterlod Brennus' sår ham uden håb; man siger at han af frygt for sine landsmænd, og fuld af skam for de lidelser de måtte gennemgå i Grækenland, døde med fuldt overlæg ved at drikke ufortyndet vin…"

"Den blegt lyserøde rosé fik tilnavnet Oeil de Perdrix – eller agerhønens øje — som er en reference til en døende agerhønes blodsprængte øjne."

I takt med at vinproduktion blev bedre, og legender blev til legender, blev det mere og mere ualmindeligt at fortynde vin. Røde og hvide druer blev adskilt, og rosé opstod som en kategori i sig selv.


VIDEO: Pinot Pioneers


I Frankrig i Middelalderen forsøgte champagneproducenterne at lave hvidvin med røde druer som pinot noir, men bleg pink var det tætteste de kunne komme på det.

Den blegt lyserøde rosé fik tilnavnet Oeil de Perdrix – eller agerhønens øje – som er en reference til en døende agerhønes blodsprængte øjne. Lækkert. Men navnet hang ved i den jagtglade region. Selvom det er de færreste producenter i Champagne, der stadig bruger den betegnelse, bruger schweizerne stadig den betegnelse om rosévine fremstillet med pinot noir. Italienerne bruger betegnelsen occhio di pernice om rosatoudgaverne af vin santo.

I Steiermark i Østrig blev kelterne fascinerede af en lokal drue de kaldte Rabiatperle. Druerne fik højst sandsynligt lov til at fermentere på rankerne og var fulde af alkohol, hvilket førte til en uventet og voldsom beruselse. Kelterne brugte de "rabiate perler" til at fremstille en kultrosé, der havde ry for at gøre folk aggressive, for at forhøje blodtrykket, og med tiden medføre podagra. Endnu en god grund til at elske den drik.

LÆS MERE: MUNCHIES guide til vin fra supermarkedet

I 1580 nævnes den antikke druevariant for første gang i Johannes Raschs bog om vin under navnet Blauer Wildbacher, og vinen fik navnet Schilcher. Navnet stammer fra det middelhøjtyske ord schillern, det betyder "farvestrålende", og det er vinen også. Den spænder fra orangeagtig til mørk rubinrød. Når det så er sagt, er de ikke bare flotte at se på. Samtidsforfatteren Reinhard Gruber fra netop Steiermark skriver, at "på grund af det høje indhold af syrer har den fået det muntre tilnavn "lortespreder'." Det er noteret.

Selvom du måske beklager dig over, hvordan rosé er blevet ødelagt af de der bros og brunchgæster fra helvede, du sidder ved siden af på din lokale bar, så tænk lige på, at de kunne have været barbariske kentaurer eller aggressive keltere. Så nyd du bare din rosé uden så meget brok.