Foto: Iben Mondrup

"Jeg synes, de bøger, jeg udgiver, fortjener at være i verden"

I Danmark udgives mere kvalitetsskønlitteratur end nogensinde før, og det skyldes i høj grad en lille gruppe passionerede ildsjæle i den litterære undergrund. Broadly har mødt Christel Sunesen, der ene kvinde kører forlaget Ekbátana.

|
22 december 2017, 1:06pm

Foto: Iben Mondrup

De seneste tyve år har tech-evangelisterne nærmest stået i kø for at erklære bogen død og med det orgie af digitale underholdningstilbud, Netflix, YouTube, you name it, vi alle har til rådighed døgnet rundt, er det ikke svært at forestille sig en fremtid, hvor en ganske almindelig paperback er lige så sjælden som en Caspar Eric-digtsamling i Nordjylland.

Det kan godt virke, som om fremtidsudsigterne er dystre for læsehestene, men rygterne om bogens død er faktisk stærkt overdrevne. For til trods for at salget er dalende, så udkommer der mere spændende, udfordrende og opsigtsvækkende kvalitetslitteratur end nogensinde før. Man skal bare vide, hvor man skal lede efter det.

Den danske litteraturundergrund blomstrer, og det skyldes i høj grad et lille miljø af ildsjæle, der brænder for den gode litteratur og for at præsentere læsere for både nye danske stemmer såvel som tidligere ukendte forfatterskaber fra verdenslitteraturen. Med arrangementer som Lille Bogdag og Boghandel, skifter – der fokuserer på at promovere små, uafhængige forlag fra det litterære vægtslag – og en lang række kritikerroste anmeldelser, er der for alvor kommet fokus på de små forlag, der på mange måder er toneangivende på scenen i dag. For eksempel har forlaget Sidste Århundrede med udgivelsen af Mørkt forår været med til at genopdage den tyske ekspressionist Unica Zürn, mens OVO Press har fået stor ros for udgivelsen af den amerikanske kultforfatter Eileen Myles’ digtsamling Ikke mig.

Men i en tid, hvor bogmarkedet generelt taber penge, og selv forlagsgiganter som Gyldendal må tænke kreativt for at finde et plus på bundlinjen, hvad er det så, der driver værket for folkene bag mikroforlagene? Hvordan finder man ud af, at man skal være uafhængig forlægger, og hvordan ser fremtiden ud for litteraturen i Danmark?

For at få svar på de spørgsmål rækker jeg ud til forlaget Ekbátana, som har eksisteret siden 2013. Ekbátana har udgivet en række kritikerroste digtsamlinger og tværkunstneriske værker, der blandt andet byder på nogle af dansk litteraturs sværvægtere som Jørgen Leth, Pia Tafdrup og Ursula Andkjær Olsen samt nye talenter som Cecilie Lolk Hjort og Viggo Bjerring. Jeg arrangerer interview med både forlæggeren, den litterære redaktør, den marketingansvarlige såvel som korrekturlæseren, og det viser sig at være langt mindre omstændeligt, end man skulle tro. Det er nemlig en og samme kvinde, Christel Sunesen, der kører hele foretagendet.

”Når jeg bliver syg, bliver jeg alligevel tit nødt til at sidde foran skærmen,” siger Christel Sunesen. Vi sidder over en kop kaffe på Snabel B i Valby, og jeg har lige spurgt hende, hvordan hun finder timer nok i døgnet til at køre et forlag alene. Ud over Ekbátana er hun også selvstændig og arbejder som korrekturlæser for forskellige udgivelser – det, hun kalder for sit ”bread and butter-arbejde” – men forlaget er et passionsprojekt, som hun har drømt om at realisere, siden hun var barn.

”Det var faktisk allerede min drøm at blive forlægger, da jeg gik i syvende klasse. Jeg var virkelig en litteraturnørd,” fortæller hun. ”Jeg så nok mere noget med nogle bonede gulve, Chesterfield-møbler og store kontorer, end hvad der er realiteten i dag, men det var der, det startede.” Christel Sunesen overvejede kortvarigt at forfølge en mere traditionel karrierevej i den etablerede forlagsbranche, men i sidste ende, understreger hun, har det altid været vigtigt for hende selv at træffe de vigtige beslutninger.

”Jeg synes, der er meget spændende litteratur, som ikke får nok plads,” siger hun om sin mission med forlaget. ”Jeg udgiver bøger, der på den ene eller anden måde leger med genrer eller humor. Der skal altid være dybde, men spændingsfeltet mellem eftertænksomhed og humor er vigtigt for mig. Sproglegen og alt det knitrende.”

Ekbátanas første udgivelse i 2013 var det tværkunstneriske projekt Natatlas, en ”litpop”-udgivelse, der i virkeligheden er en slags hybrid mellem en bog og en musik-EP. Digteren Lars Emil Foder – som Christel Sunesen danner par med i privaten – optræder med sit band De Langsomme Lyn på EP'en, og udover en håndfuld digte, han også har skrevet, rummer bogen også indlagte objekter: ”Vi cyklede rundt og indsamlede guitarstrengepakker ved guitarværksteder over et halvt års tid,” fortæller Christel Sunesen. ”Så trykte vi digtet 'Han stemmer sin guitar’ og lagde det ned i pakkerne.”

Parret havde en vision om at lave en tværkunstnerisk udgivelse, som både bestod af Lars Emil Foders digte, musikken med bandet og et grafisk udtryk, og det kunne man ikke realisere på andre måder, fortæller hun. Det blev også den formelle start på hendes karriere som forlægger.

”Bogen var en fed undskyldning for mig til at komme i gang med det forlag, som jeg havde villet i lang tid. Jeg følte også, jeg kunne få lov til at øve mig lidt der,” siger Christel Sunesen. ”Jeg hoppede bare ud i det. Der var meget learning by doing. På det tidspunkt var jeg heller ikke bevidst om, at der faktisk var andre små forlag derude. Jeg kendte ikke den verden. Sådan tror jeg, mange af de små forlag har haft det.”

Selv om hun har haft travlt i tiden siden Natatlas og i gennemsnit udgiver tre til fire bøger om året – senest Carsten René Nielsens prosadigtsamling Enogfyrre ting og Viggo Bjerrings prisnominerede kortroman QWERTY – så har hun også over de sidste par år arbejdet for at skabe en større sammenhængskraft i miljøet blandt de små, uafhængige forlag. Hun er blandt andet medstifter af Lille Bogdag, der slog dørene op for første gang i 2015. Christel Sunesen ser ikke de andre mikroforlag i Danmark som konkurrenter. Tværtimod så drager forlagene nytte af hinanden og udveksler know-how om alt fra trykketeknik til markedsføringsstrategier.

”Vi ser det meget lidt som en konkurrence,” siger Christel Sunesen og tilføjer, at de fleste små forlag i Danmark har en klart defineret profil, der adskiller dem og de bøger, de udgiver, fra hinanden. ”Efter den første Lille Bogdag var der mange, der fandt sammen om forskellige projekter. Det kan være at tage sammen ud til messer og lave noget markedsføringsmateriale. Flere af os mødes en gang i mellem og brainer over ting. Vi fandt ud af, hvor meget vi kan lære af hinanden, og netop fordi vi er små, bliver vi stærkere af at slå os sammen,” fortæller hun.

En af de helt store udfordringer ved at køre et mikroforlag er markedsføringskomponenten. Når man ikke har et stort budget til at købe annoncer i aviserne eller lave andre salgsfremstød, bliver man nødt til at tænke kreativt. Christel Sunesen afholder ofte arrangementer i forbindelse med udgivelser, tager ud til boghandlerne og opsøger også bibliotekerne, hvor man også finder hendes udgivelser på hylderne. Men det handler også om at se mulighederne i hverdagen, selv om de måske ikke er så åbenlyse.

Da Ekbátana sidste år udgav digteren Cecilie Lolk Hjorts poetiske leksikon Sputnik 2, fik Christel Sunesen en god ide: ”I mit bread and butter-arbejde læser jeg korrektur på magasinet Vi med Hund, og i Sputnik 2 er der blandt andet en tekst om Laika (den første hund i rummet, red.), som der også er et billede af på forsiden,” fortæller Christel Sunesen. ”Så var det jo nemt lige at skrive til dem og spørge, om ikke de ville have et uddrag.” Det lykkedes, og Vi med Hund bragte et uddrag fra bogen. Det er i sidste ende det, der er vigtigst for Christel Sunesen, nemlig at præsentere folk for nye, litterære perspektiver på verden. ”Det er min stærkeste overbevisning, at der findes mange læsere derude, der ville synes, de her bøger fra de små forlag er fantastiske, hvis de læste dem,” siger hun. ”Det er slet ikke så underligt, avantgarde og smalt.”

Det er en lidenskab for arbejdet med litteraturen, der også kendetegner mange af de andre mikroforlag i Danmark: ”Det er utroligt professionelt. Mange af forlagene går eksempelvis meget op i det fysiske udtryk og bruger dyre trykmetoder og særligt papir. Det er jo heller ikke bare én af 500 bøger, man udgiver på et år.”

For tiden arbejder Christel Sunesen med Ekbátanas næste udgivelse en digtroman af Ida Monrad Graunbøl, der har titlen Menneskedyret, som udkommer næste år. Derudover er hun og Lars Emil Foder også i gang med at udvikle et helt nyt projekt, der kan synliggøre de små forlag og hjælpe dem med at nå ud til nye læsere. Konceptet er simpelt:

”Det er en onlineboghandel for de små forlag. Vi har det også med at forsvinde på det digitale marked,” siger hun. Et panel af udvalgte litteratureksperter skal fungere som kvalitetsvogtere, der sørger for, at de bøger, man kan købe via portalen, er af en høj litterær standard. ”Det er tit det, der er udfordringen for de små forlag. Læserne har svært ved at vurdere bøgerne, hvis de ikke i forvejen kender forfatteren. Det kan jo være det argeste lort, ikke? Så snart der kommer et stempel på, gør det en stor forskel.”

Til trods for gode anmeldelser og øget interesse i mikroforlagenes arbejde, så er ikke mange penge i forlagsbranchen på det her niveau, og som Christel Sunesen siger, er det vigtigt at arbejdet ”casher højere ind på den personlige konto”. Men man undrer sig alligevel over, hvorfor hun er villig til at lægge så meget arbejde i noget, der ikke umiddelbart betaler sig.

”Hvorfor gør folk overhovedet ting, der ikke giver penge?” svarer hun. ”Det er, fordi jeg synes, det er fedt, og fordi det giver mening. Jeg synes, de bøger, jeg udgiver, fortjener at være i verden. Og det samarbejde, jeg har med forfatterne, giver mig dyb menneskelig mening.”