Folk fortæller om de vildeste ting, de har set, når de trippede

"Jeg flød rundt i havet... Et hav lavet af hunde. Hunde, der spiser delfine. Delfiner, der spiser hunde, der spiser delfiner, der spiser hunde.”

|
jul 13 2018, 1:51pm

Foto: Pixabay / CC0

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Pointen med hallucinogene stoffer er at se ting. Nogle gange er det godt, nogle gange er det det modsatte, og sommetider kan det forandre din opfattelse af virkeligheden for altid. Personligt er det mærkeligste, jeg har set under et trip, en flok flyvende, lyserøde elefanter. Det skete, mens jeg var påvirket af et ekstremt stærkt morfinbaseret bedøvelsespræparat, fordi jeg skulle have stukket et kamera op i røven (ja, rimelig standard).

Andre mennesker har haft mindre hyggelige og mere Fear and Loathing-agtige oplevelser. Jeg talte med nogle af dem om det mest vanvittige lort, de har oplevet i løbet af et trip.

Pippa, 27

Sidste Halloween tog jeg lidt syre omkring klokken fire om morgenen, og jeg havde en smuk morgen på en idyllisk strand. Det var ikke så intenst - syren var faktisk lidt skuffende. Efterhånden som det holdt op med at virke, havde jeg en ret almindelig dag, hvor jeg gik og passede mine tømmermænd. Omkring solnedgang gik jeg en tur på stranden og så en hund, der var i gang med at spise noget, der var skyllet op på stranden - en død delfin. Da jeg stod der og kiggede på i efterdønningerne af syren og uden søvn, dukkede flere hunde op og begyndte at tage for sig af delfinen.

Jeg havde det lidt skidt og havde svært ved at håndtere synet, så jeg kravlede tilbage til den sovesal, jeg boede på, og så gik alting fuldstændig amok. Ud af ingenting, og 16 timer efter jeg havde taget syren, begyndte jeg at trippe mere, end jeg nogen-fucking-sinde har gjort før. Rummet begyndte at smelte og hive mig ned i gulvet, min seng forvandlede sig til et kæmpe øje, som jeg red på gennem min egen underbevisthed. Je"Jeg flød rundt i havet... Et hav lavet af hunde. Hunde, der spiser delfine. Delfiner, der spiser hunde, der spiser delfiner, der spiser hunde og så videre. Jeg farede vild i en by af blødende øjne og gik rundt i det, der føltes som en evighed. Min mand blev til en sindssyg djævleklovn med en næse som Pinocchio, mens han forsøgte at få mig til at falde til ro. Hele min krop begyndte at ryste voldsomt i et stykke tid, og så blev jeg helt paralyseret.

Hvert kvarter kom jeg tilbage til virkeligheden og landede i værelset, hvor jeg fik vejret og hørte min mands betryggende ord, for kort efter at blive trukket tilbage i det, som jeg var overbevist om, jeg skulle dø af. Efter to timer i helvede, accepterede jeg min grumme skæbne, og så holdt min hjerne op med sit sludder. Det, som jeg går ud fra var min sjæl eller en fucked up engel, tog over. Den forklarede mig om alle mine visioner og sagde, at de alle havde en funktion og betydning for mig. Stemmen fortalte mig hemmeligheder om min fremtid og sagde, jeg skulle holde op med at ryge hash. Da jeg endelig kunne bevæge mig igen, fortog synerne sig, så jeg kun hallucinerede, når jeg havde åbne øjne, og jeg faldt i en underlig form for "søvn". Da jeg vågnede næste dag, var jeg fuldstændig forvirret og udmattet og besluttede mig for at gå ned til stranden for at få ro på... Det første, jeg så, var endnu en delfin, der skyllede op på stranden og en sulten hund, der ventede på sin morgenmad.

Tom, 30

Crash Bandicoot. Screenshot: Activision

Jeg var til et rave i en mose, da jeg var 16. Jeg tog ecstasy, som jeg havde gjort masser af gange før, men mens vi trippede, kom en fyr og lagde frimærker på min og min vens tunge. Først var jeg helt rolig - jeg stod og dansede ved siden af højtalerne og havde det skønt. Efter et stykke tid satte vi os ned og begyndte at snakke, og så kom det væltende ind over mig. Jeg kan huske, at det så ud, som om nogen havde sprøjtet blæk i mine øjne, og jeg mærkede det løbe ned over pupillerne, og da det skyllede væk, var jeg helt i syrens vold. Det begyndte med, at jeg blev overbevist om, at alle de pletter, hvor der ikke groede græs, i virkeligheden var døde kroppe, som jeg endelig ikke måtte træde på. Derefter blev det til en dyb frygt, der fik os til at gå ned til stranden alene, for at "få noget plads."

Der sad vi bogstaveligt talt i timevis og grinede af himlen. Ikke engang af noget bestemt — bare hvordan den så ud. På et tidspunkt kiggede jeg på min ven, som pludselig var forvandlet til Crash Bandicoot med tegneserieøjne og skør tunge hængende ud af munden. Vi gik videre, og jeg kan huske, at græsset havde et lag regnbueglinsende trekanter fint stablet ovenpå hinanden, der dækkede hele overfladen. Jeg så også en busk, hvor bladene blev til slanger, men de havde ingen øjne - de var bare flydende, mørkegrønne slanger.

Til sidst blev jeg nødt til at få min mor til at hente mig. Jeg ringede til min bedste ven fra bagsædet og stillede hende det klassiske "skal jeg dø?"-spørgsmål. Hun sagde, at alt ville være godt igen, når jeg havde sovet, og hun havde ret. Da jeg vågnede, følte jeg mig som forvandlet - jeg var helt klar i hovedet. Jeg har taget trips jævnligt lige siden.

Daisy, 24

Mens jeg var på 2cb, sad jeg engang oppe hele natten og stirrede på min vens kat, fordi dens poter var blevet til små hjul. Jeg ventede på, at hun ville rejse sig, så jeg kunne se hjulene i aktion, men den stod der bare i timevis. I bagklogskabens lys var det nok kun nogle få minutter - jeg kan ikke forestille mig, at en kat ville stå helt stille i seks timer, men det føltes som en evighed.

Jenny, 32

Jeg sniffede et halvt gram ketamin på én gang, mens jeg ventede på en af mine venner, som var nede og hente sin kæreste på stationen. Det var i øvrigt under den store ketaminbølge i London i 2008, hvor sådan en vanvittig opførsel var helt normalt. Mens hun var væk, lå jeg og fladede ud i en stol og stirrede på en række tasker under hendes skrivebord. De havde alle sammen fået ansigter og fortalte pludselig om deres liv som tasker. De havde forskellige personligheder, og jeg snakkede løs med dem alle sammen i mit hoved. Da min veninde kom tilbage med sin kæreste, var jeg stadig rimelig langt nede i et K-hole, og mumlede noget om, at hun skulle være sødere ved sin røde taske.

Sam, 25

Første - og eneste - gang, jeg har taget svampe, var i Amsterdam, da jeg var 18. Jeg var ung og dum, så jeg spiste hele æsken, og derfra gik det hurtigt ned ad bakke. Jeg begyndte at hallucinere og se de frygteligste ting: En reklame for en renæssanceudstilling blev til et billede af hundredvis af dæmonsoldater fra helvede med høtyve, som ville slå mig ihjel. En mand i en bar, som forsøgte at tale til mig, forvandlede sig til en gris med horn. Jeg var hundrede procent sikker på, at jeg var ved at blive sindssyg. Min ven blev nødt til at holde mig i hånden under hele trippet - hver gang hun gav slip, begyndte jeg at skrige helt vildt. Det stod på i omkring seks timer, selvom jeg drak litervis af appelsinjuice, for at få det til at holde op. Jeg har endnu ikke turdet prøve svampe igen.

Mere VICE
VICE kanaler