Unge danskere fortæller om de racistiske kommentarer, de får, når de dater

Indrømmet.

Det er ikke let at date, og nogle gange siger man ting, som er dumme, ikke giver mening, eller som man nok havde udtrykt på en mere flatterende og sofistikeret måde, hvis ikke man havde drukket fem cocktails inden. At være en smule utjekket er et udtryk for, at vi alle er dødelige (eller fulde).

Men der er også de utjekkede kommentarer, som går på ens etnicitet eller religion. Nogle vil – med rette – kalde dem racisme.

Jeg bliver for eksempel ret ofte konfronteret med mit jødiske og israelske ophav, når jeg dater. Jeg så engang en fyr, som på vores første date sagde: ”Jeg har faktisk også kun knaldet én jøde.” Han kunne vitterligt lige så godt have fortalt mig om den hemmelige liste, han har på sin iPhone, hvor han tjekker feticher/etniciteter/religioner af, hver gang han har knaldet dem. Jeg gik på to sekunder fra at være hans date til at være hans jødeprojekt.

Det er heller ikke unormalt, at jeg, når jeg siger, jeg er født i Israel, pludselig skal tage ansvar for krige i Gaza og ekstremistiske bosættere på Vestbredden. For nogle – især venstreorienterede – mænd er det en dealbreaker, og de får enten ild i øjnene eller ligner en far, som er skuffet. Lige pludselig er jeg en af dem; de onde zionister. I de situationer er jeg tilbøjelig til at tænke: Dude, jeg er israeler. Jeg er ikke Benjamin Netanyahu.

Og jeg er ikke den eneste, som oplever, at min etnicitet bliver bragt i spil – nogle gange på mere charmerende måder end andre – når jeg prøver at finde kærligheden på Tinder eller den helt perfekte bolleven ude i byen.

Her er fem unges fortællinger om at få racistiske og upassende bemærkninger baseret på deres etnicitet eller hudfarve.

Mange racistiske kommentarer, jeg får, er sådan nogle fallerede scoretricks, når jeg er i byen. Fyrene mener det for sjov – og nogle gange måske som en kompliment. Hvis de er tilstrækkeligt fulde, kan de finde på at komme hen og sige: ”Ching chong” (udtryk, som bruges til at håne det kinesiske sprog, det betyder ikke en skid, red.). Det mest vulgære er, når de siger noget a la, 'Når dine øjne er så smalle, må det være på samme måde dernede'. Jeg plejer bare at vende mig om og gå. Det er spild af min tid. Men det er først indenfor de sidste to år, det er gået op for mig, at den slags kommentarer bunder i racisme.

På Tinder og i byen bliver jeg kontaktet af mænd, som siger, de har ”yellow fever” (term brugt af mænd, som har en fetich for asiatiske kvinder, red.) De mener det måske sødt, men jeg føler mig feticheret. Og så må man heller ikke glemme dem, som midt i et samleje siger, de aldrig har været sammen med en kineser, og at det bare er mega frækt. Min første tanke er: Nej. Bare nej.

Det er ikke unormalt, at fyre beder mig sige noget på kinesisk under samleje. Engang var der endda én, som spurgte, om jeg kunne tage en klassisk kinesisk kjole på, når vi knaldede. Jeg havde fået specialsyet den til min mormors 80 års fødselsdag i Kina og kunne da godt se det sjove i at klæde sig ud, men jeg indså også, at det handlede om min etnicitet og hans personlige fantasi. Rigtigt nok viste det sig senere hen, at han var sammen med mig, fordi han syntes, jeg var eksotisk.

Mænd, som jeg har datet mere seriøst, fortæller mig, at jeg ikke skal tage mig af, hvis deres forældre spørger meget ind til mit kinesiske ophav. De kan for eksempel finde på at sige: ”Det kan godt være, mine forældre spørger, om du har prøvet at spise hund.” I de øjeblikke tænker jeg: Jeg holder Sankt Hans i fucking Brønshøj, jeg er vokset op med Dirch Passer- og Morten Korch-film, og en af mine yndlingsretter er stegt flæsk med persillesovs. Jeg hedder Larsen til efternavn. Come on.

Jeg synes tit, man oplever at få at vide af mænd, at man er virkelig smuk – for en sort pige. Mange ser det sikkert som en kompliment, men jeg ser det som super nedladende. Det er ikke kun nedladende overfor mig, men også overfor andre sorte. Det er som at sige, at det normalt ikke er pænt at være sort, men at jeg er en undtagelse.

Mænd i byen kan finde på at fortælle mig, at de godt kan lide mig og min personlighed, men at jeg er for mørk. Min reaktion på sådan nogle ting er meget forskellig. Da jeg var yngre, sagde jeg nok ikke så meget, fordi jeg ikke ville skabe dårlig stemning, ligesom når jeg lod mine venner sige N-ordet, fordi jeg ikke ville være på tværs. I dag accepterer jeg det ikke. Samtidig gider jeg ikke tage konfrontationen, for det er ikke værd at bruge sin tid på. Det er ikke mit job at lære folk ikke at være racistiske. Hvis jeg er i byen, og jeg hygger mig, har jeg ikke lyst til at bruge min tid på at lære folk at opføre sig ordentligt.

Jeg oplever det ikke kun med mænd. Kvinder kan også finde på at komme med den slags småracistiske ”komplimenter”. Man skulle ellers tro, at der i LGBTQ-miljøet er rimelig stor forståelse for, hvor ondt det gør at blive ekskluderet på baggrund af noget, man ikke selv er herre over, men der er altså lang vej igen.

Det mest racistiske, jeg har været udsat for i datinguniverset, var, da en fyr, jeg havde set i et års tid, fortalte mig, at han egentlig kun var sammen med mig, fordi han ville prøve at være sammen med en mørk pige.

Først var jeg fuldstændig i chok, for jeg havde gået og troet, vi var vilde med hinanden, så det at finde ud af, at han kun var sammen med mig på grund af min hudfarve… det er som at sige, at man ikke er andet end ens hudfarve – og at den er et projekt. Jeg følte mig udnyttet og dum, fordi jeg havde ladet mig selv blive forelsket i et menneske, som ikke ville andet end at have sex med en, der er sort. Til sidst tænkte jeg: Fuck ham.

På mit første voksenarbejde mødte jeg en gut. Vi arbejdede sammen i tre-fire måneder, inden der opstod ”noget mere” imellem os. Som tiden skred frem, blev jeg rigtigt glad for ham og troede egentlig også, at han skulle være min første rigtige kæreste. Jeg havde aldrig haft en kæreste eller fået et kys, så det var helt nyt for mig. En dag kom jeg hjem og så, han havde fjernet sine ting.

Senere kom han hjem til mig og forklarede så, at det var forkert af ham at starte noget med mig i første omgang. Han fortalte, det var startet som et væddemål blandt ham og hans venner om, hvorvidt han kunne score mig. De havde allesammen snakket om, at ingen havde været sammen med en sort pige før. Han sagde også direkte, han var sammen med mig for at prøve at være sammen med en sort pige. Det første stykke tid var jeg mundlam, og tårerne trillede bare ned. Tomrummet var der i et stykke tid, og så blev jeg rasende. Efterfølgende sagde jeg mit job op, kom ikke tilbage og flyttede ud af byen.

Jeg får ret mange klamme beskeder på Facebook og datingapps som Tinder. En af de værste, jeg kan huske, var en fyr, som spurgte, om ikke vi skulle have analsex, fordi det jo er oplagt, når man har en stor afrikansk numse og kan nogle tricks med den.

Jeg har fjernet mit billede på Tinder, og det handler til dels om, at jeg er træt af bemærkninger, som går på min etnicitet. Mit profilbillede er nu et citat, hvor der står, at jeg er mørk: “I’m drippin’ in melanin and honey. I’m black without apology.”

Da jeg havde Tinder, skete det to-tre gange, at et match som en åbningsbesked skrev ”Ching chong” eller ”nihao” (hej på kinesisk, red.) . Nogle sletter mig lige bagefter, så det er ikke, fordi det har været hele samtaler, jeg har haft med dem. Jeg synes egentlig bare, det er fucking LOL. På den måde er det ikke noget, som går mig på. Jeg hygger mig bare lidt med, at de sikkert har det sjovt.

Det kan også ske, at piger laver skæve øjne med fingrene til mig på gaden eller begynder at synge ”Tre små kinesere”. Når sådan nogle ting sker, kan man tydeligt se på dem, at de selv synes, de er vildt sjove – og det synes jeg er sjovt, fordi det er lidt latterligt. Jeg har svært ved at tage det seriøst eller relatere til det, fordi jeg ikke rigtigt ser mig selv som asiat og derfor ikke føler, det er mig, de snakker til.

Jeg bor i Island, hvor der nærmest kun er hvide mennesker – og her har jeg ofte fået at vide, at jeg er eksotisk og ikke ligner de andre piger. Det samme sker i mit datingliv – de fortæller mig, jeg er eksotisk og anderledes, og at det er spændende. Jeg kan også få at vide: ”Jeg har altid godt villet prøve at være sammen med en fra Mellemøsten.” Hvis jeg får sådan én besked på Tinder, svarer jeg ikke – jeg nægter at være et eller andet eksperiment for folk.

I Island sker det mest, når jeg møder folk personligt, men jeg har også prøvet det på Tinder i Danmark. Normalt reagerer jeg ikke på det, fordi det er uoverskueligt at fortælle de her mennesker, at det altså ikke er en kompliment, de giver mig. Derefter mister jeg interessen meget hurtigt, fordi de får mig til at føle, at de skal opfylde deres egen fantasi i stedet for at lære mig at kende. Jeg oplever det generelt mindre, når jeg er i København, og det er nok, fordi det er ret multikulturelt – i hvert fald i forhold til Island.

* Maren er et opdigtet navn. Hun har bedt om at være anonym af hensyn til sin familie. Redaktionen er bekendt med Marens identitet.