Vi så Eminem på Roskilde med en ægte dansk Stan
roskilde festival

Vi så Eminem på Roskilde med en ægte dansk Stan

Hvordan var det så at se Slim Shady for en superfan, der har ventet i 15 år og hører hans musik hver dag?
5.7.18

Årets Roskilde-plakat sparer ikke på legendariske navne. Men selv om man kunne argumentere for, at både Nick Cave og David Byrne er musikalske giganter, er der ikke tvivl om, at det er Eminem, der er årets absolutte hovednavn på Roskilde. Når man snakker med folk i dagene op til koncerten, lader det til, at alle skal se den ikoniske Detroit-rapper, der aflyste koncerter i Danmark i 1999 og igen 2005.

Annoncering

Men bare fordi alle vil se giraffen, betyder det ikke at de er helt voldsomme fans af giraffen. Og for virkelig at forstå den her historiske begivenhed, har jeg brug for at alliere mig med en ekspert. Da Saveus er ved at runde sin Orange-åbning af, mødes jeg derfor med 27-årige Martin Calaltayud, der har ventet på at se Eminem live, siden han i 8. klasse opdagede hans musik i en bus på vej til Tjekkiet. "Jeg var ikke super engageret omkring den studietur, men jeg havde The Eminem Show og 8 Mile på en walkman, som jeg brugte til at abstrahere for, hvor lidt jeg gad være på studietur," siger han.

Siden har han lyttet til Eminem hver dag, og hvis hans humør er til det, kan han sagtens høre det samme nummer 20 gange i streg. Til daglig underviser han i engelsk og historie på Ordrup Gymnasium, hvor hans elever ikke slipper for at analysere Eminems tekster.

"Jeg forelskede mig først og fremmest i hans sindssyge sprog, fordi han formår at lave ordspil og jokes, samtidig med at der er en større mening bag," siger Martin.

"Nu lykkedes det endelig, at få ham," råber Per Vers fra Orange Scene, da Saveus er gået af. Og 'endelig' er nok det ord, der er mest sigende for den forventningsfulde stemning, der har været, siden Eminem blev annonceret som hovednavn på årets Roskilde Festival.

Den danske koncert i 2005, som blev aflyst, da Eminem tog på afvænning for sovemedicin, havde Martin også billet til, og han beholdt billetten længe, selv om koncerten aldrig blev til noget. 13 år senere var Martin i gang med at undervise en 2.g-klasse, da han opdagede, at fem af hans venner havde skrevet til ham om, at Eminem var blevet annonceret til Roskilde. Han købte sin festivalbillet allerede i frokostpausen.

"Jeg har ventet på ham i 15 år, og jeg har været ret meget oppe at køre på det sidste, så jeg vil ikke udelukke, at der kommer en form for fysisk reaktion, når det først går i gang," siger Martin.

Annoncering

En time inden koncerten møder jeg efter en hel del masen Martin midt inde i mængden foran Orange Scene. Her er ikke bare mange mennesker, her er urimeligt mange mennesker. Her er flere mennesker, end jeg nogensinde har set foran Orange Scene. Flere end Bruce Springsteen, flere end Rolling Stones, flere end Rihanna. For at holde varmen har Martin har taget en ny Slim Shady-t-shirt ud over den Slim Shady-t-shirt, han havde på i forvejen.

Et par minutter før showstart er der ingen tvivl om, at det bliver en oplevelse i sig selv at se den blege, vrede mand i hættetrøje med sine egne øjne, men hvad er det egentlig for en musikalsk oplevelse, man håber på, når man har hørt Eminem hver dag de sidste mange år?

"Eftersom The Eminem Show er det bedste hiphop-album, der nogensinde er lavet, så håber jeg, han fokuserer på det," siger Martin.

Publikum begynder at tælle ned og Martins blik flakker ud over menneskemængden, mens han tripper den anelse, som den begrænsede plads tillader. Jeg spørger Martin, om han er nervøs for, at hans musikalske helt ikke dukker op.

"Ja da, men jeg har forsøgt at slå tanken væk i løbet af dagen."

På forhånd har han advaret mig om, at han nok forsvinder lidt ind i sin egen verden, når koncerten går i gang, og da det hele går i gang, behøver Martin ikke mere end to takter af "Medicine Man", før han rapper ordret med. "Jeg kan ikke høre Eminem, Jeg kan kun høre Martin," siger hans veninde, hvilket nok både siger noget om lyden og om Martin.

Annoncering

"This is perfect," siger Eminem efter et par numre, og Martin ligner en, der er enig.

Mens vi andre nøjes med at vippe med nakken og synge med på sporadiske omkvæd, bevæger Martins læber sig hurtigt til alle teksterne – også da Eminem spiller "Walk On Water", fra sin nyeste og lettere udskældte plade, Revival. "Folk, der siger, at det nye er dårligt, skal holde deres kæft. Det er skidegodt. Jeg synes faktisk, at et nummer som "Chloraseptic" er et af de bedste numre, han nogensinde har lavet. Det er ekstremt pakket med punchlines og metaforer, og så har han et sindssygt flow," siger Martin

To fyre foran os vender sig om og ser på den storrappende Martin med ærefrygt. "Årh, du er for syg!" siger de. Martin smiler og rapper videre, mens han ligner én, der hører sin yndlingssang, hver gang der bliver spillet et nyt nummer.

Solen er gået ned, og luften er kølig, men publikum sveder og rækker hænderne i vejret, når der gentagne gange bliver fyret fyrværkeri mod himlen, og især under "Stan" og "Love The Way You Lie" sørger Dido og Rihannas sangstykker for en velfortjent omgang fællessang til os, der ikke lige kan hele Eminems bagkatalog udenad. Selv om han er die hard fan, har Martin dog aldrig skrevet et fanbrev til Eminem, forsikrer han mig om.

"YES!" udbryder han og knytter næverne, da Royce Da 5'9 kommer på scenen. Det var den gæsteoptræden, han havde håbet mest på – ud over Dr. Dre, selvfølgelig. "Not Afraid" slutter, og Eminem går af scenen, mens alle holder vejret og håber og ved, at han nok skal komme tilbage for at spille "Lose Yourself". Martin tager hænderne op foran ansigtet og ligner en, der ikke helt ved, hvad han skal gøre af sig selv. Selvfølgelig kommer Eminem tilbage, og da alle er færdige med at råbe "MOM’S SPAGHETTI", og Eminem har sagt, at vi skal komme sikkert tilbage campen, bevæger vi os i post-koncert-tempo væk fra Orange.

"Det var fedt, men også et lidt spøjst valg, at han kun spillede to numre fra ende til anden, og ellers kun spillede medleys, men så kom man selvfølgelig også igennem flere numre. Jeg kunne have ønsket, at der havde været en tredjedel mennesker, og at vi havde haft bedre pladser, men derudover var det fantastisk," siger Martin.

Jeg spørger ham, hvad det var for en Eminem, vi så til rapperens første danske koncert nogensinde.
"En Eminem, der anerkendte, at han er den bedste, der nogensinde har lavet det her, men at han ikke er i sin storhedstid længere."