Garvede klubrotter fortæller, hvad de spiser på vej hjem fra byen
Alle billeder af artiklens forfatter.
Berlin

Garvede klubrotter fortæller, hvad de spiser på vej hjem fra byen

Du skal bare følge lyset (og kulhydraterne).
7.11.17

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA. I morgen kan du grine af det, men lige nu er det et spørgsmål om liv og død. Hvad skete der, og hvordan er du nået her til? Det hele er lige så uklart som den tåge af røg og støv, du lige har brugt en hel aften på at konsumere. Men nu står du her cirka 15 timer senere. Dit hoved snurrer stadigvæk af beatet, og du prøver at forlade natklubben så normalt som muligt. Virkeligheden begynder at stå skarpere for dine øjne, og appetitten vokser. Hvad er det bedste at gøre på sådan et kritisk tidspunkt?

Annoncering

Tjah, du er i hvert fald ikke alene. Her får du indblik i andre klubrotters liv og den mad, de febrilsk jager efter en lang aften på dansegulvet, når hverdagen skal fremmanes igen.

Henning Müller-Lüdenscheidt
Alder: 27
Nationalitet: Tysker, "100%."
Beskæftigelse: Studerer bioteknologi

Henning begyndte for alvor at feste igennem, da han var 13-14 år gammel, hvilket er ret normalt blandt tyske unge i provinsen. Men det blev først rigtig vildt, da han flyttede til Berlin – hvilket også er ret normalt, når man kommer fra provinsen – for et par år siden. En hovedregel er, at han ikke fester mere end 24 timer i stræk. Når det handler om mad, er filosofien, "bekvemmelighed fremfor kvalitet".

Der tegner sig et meget klart og enkelt billede af Hennings vaner: Big Mac og vaniljeshake.

"Man fortsætter lidt i den samme selvdestruktive stil," siger han. "Jeg kan allerede mærke trangen, når jeg henter min jakke i garderoben."

Den famøse kombination er ikke bare utroligt tilfredsstillende, men også en anledning til at gøre oprør mod sine egne principper.

"Det var Big Macs, der gjorde, at jeg droppede at være vegetar for et år siden," siger han med en tilfreds tone i stemmen. "Jeg havde lyst til at gå efter det værst tænkelige alternativ. Hvis man skal bryde reglerne, så kan man lige så godt gøre det med stil."

Milshaken passer også godt ind i den filosofi. Henning er nemlig laktoseintolerant. Men når han føler sig tør i munden efter en bytur, napper han gerne en shake for at "skylle det hele igennem" og "undgå at tygge for meget". (Hvis vi skal være ærlige, så er en Big Mac heller ikke ligefrem noget, der sætter tænderne på prøve.)

Leo Thwic
Alder: 29
Nationalitet: Norsk
Beskæftigelse: Softwareingeniør

Som den videnskabsmand han er, så lavede Leo en masse snack-relateret research tilbage i 2003, inden han besluttede sig for at donere penge til crowdfunding-kampagnen for det amerikanske pulvermad Soylent. "De arbejder med mad, som man ville arbejde med et stykke software," siger han. "De laver forskellige versioner og bliver ved med at forbedre produktet, og de udgiver også dokumentation, ligesom man gør med software, der beskriver alle de ændringer, de har foretaget."

Med 15 års erfaring som festabe har Leo besluttet sig for at prøve videnskaben af. Han har haft svært ved at finde Soylent i Tyskland, så i stedet bruger han produktet Mana, som han har med i rygsækken på natklubben, så han kan nappe en snack bagefter. Sommetider går han også ud i garderoben midt på aftenen og tager en bid.

"Det er så dekadent at gå på natklub i Berlin, så det er rart at kunne stoppe noget relativt neutralt smagende i munden sidst på aftenen," fortæller han. "Det smager lidt ligesom pandekagedej, og så undgår man at kaste karrynudler op ud på natten."

Robert Wimmeroth
Alder: 26
Nationalitet: Tysk
Beskæftigelse: Studerer mode og design

"Jeg er ikke typen, der spiser donerkebab i sengen," siger Robert fra Neukölln, der elsker at klæde sig ekstravant på og spise på koreanske restauranter. Hans festuge ender som regel mandag morgen, når hans yndlingssteder – Herrensauna og Berghain – lukker og slukker.

Efter en lille lur, går han ud i køkkenet og tænder for komfuret. Her laver han en stor kimchi-pandekage. Den er stærkt krydret, sur og lige akkurat fedtet nok til at slå doneren af banen. Pandekagen kræver kun få ingredienser, men tålmodighed er desværre en af dem. Bare duften, når den står og bager på komfuret, er nok til, at man føler sig helt menneskelig igen.

Julia Grip
Alder: 24
Nationalitet: Svensk
Beskæftigelse: At leve

For seks år siden befandt Julia sig i grænselandet mellem at kaste op og besvime, da hun vaklede ud til garderoben på en klub for at finde sin frelse. Det, hun fandt, var en lille snack, der var fuld af ny energi og samtidigt krævede meget lidt behandling med tænderne for at få ned. Og så krævede det heller ikke, at hun interagerede med omverden (begge dele er vigtige både i ædru og beruset tilstand). Det var en Snickers og en banan. Som en ekstra bonus i garderoben, så kommer begge i egen frakke.

"Hvis man går på restaurant, kigger folk altid på en, fordi man ser værre ud end alle andre, der er der," siger hun. "En Snickers og en banan udgør et snack-safespace, fordi det er umuligt at forarge nogen ved at spise dem – med mindre man kommer til at mase dem i lommen."

Lisa Young, som er ernæringsekspert og lektor ved New York University, siger i hvert fald god for den portion magnesium og kalium, man får fra sådan en gul fætter (hun er nok mindre begejstret over at desserten består af en pakke cigaretter). Young har også nogle andre tips, man kan tage med sig, næste gang man skal på druk. Udover det helt oplagte valg – vand – så anbefaler hun også appelsiner og salat til at genskabe kaliumbalancen, som alkoholen udsletter. "Hønsekødsuppe er også rigtig godt! Der får man både væske og salt ind," siger Young. Det er også en kilde til cystein, som er godt for leveren og – sammen med andet fedtfattigt kød – hjælper til med at sænke blodtrykket. "Ondt i maven? Spis nogle kiks eller ristet brød for at få noget ned." Det er valgfrit om du tygger det igennem.

Der er dog brug for spyt.