Broadly

Bliver min Roskilde-oplevelse tryggere året efter “Roskilde uden samtykke” og #MeToo?

Det skal være slut med “hey, slap af, det er jo Roskilde”. Med bedre toiletter, et kortspil og en kampagne vil Roskilde Festival bekæmpe krænkende adfærd og overgreb.

af Clara Krohn
27 juni 2018, 10:32am

Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde vil have gæsterne til at tale om de alvorlige ting, der sker på festivalen. Foto: SH Luftfoto/Stiig Hougesen og Thorbjørn Kragh.

Paul McCartney har netop forladt Orange Scene, da jeg bevæger mig træt ned mod min camp for at tage hjem efter en uge på Roskilde Festival. På vejen går jeg forbi en camp med en flok fulde fyre, der tilsyneladende hellere vil spille et sidste spil ølbowling frem for at høre Paul McCartney spille “Hey Jude”. Jeg sænker blikket og håber, de ikke ser mig. “Hey kom lige herind!” råber de. Satans. Jeg er efterhånden mættet af nye stive bekendtskaber, så jeg beslutter mig for at råbe tilbage, at jeg springer over og fortsætter mod min camp. En af dem løber ud og holder mine håndled i et fast greb og prøver insisterende at hive mig med ind i campen, indtil en hans venner råber, at han skal “lade den luder gå”. Jeg går.

Når dyrskuepladsen på lørdag åbner op for Roskilde Festival for 48. gang, er det et år siden, at Politiken med serien "Roskilde uden samtykke" prikkede et stort hul på den betændte byld af alt fra ubehagelige tilråb til voldtægt, som kvinder gennem årene er blevet udsat for under festivalen. Serien satte ord på det, mange kvinder oplevede, nemlig at den frie festivalstemning nemt kunne blive en undskyldning for at overskride deres grænser.

2017 var ikke et særligt slemt år sammenlignet med andre år, men 2017 var på mange måder året, hvor nok blev nok, og hvor #MeToo-bevægelsen senere åbnede for dialogen omkring krænkende adfærd på arbejdet, i byen – og på festivaler.

I 2016 blev der ifølge Midt- og Vestsjællands Politi anmeldt fem seksuelle overgreb i forbindelse med Roskilde Festival, og i 2017 blev der anmeldt seks. Men det er langt fra alle overgreb, der bliver anmeldt. Omkring ti kvinder henvender sig hvert år til Center for Seksuelle Overgreb i forbindelse med festivalen, skrev Politiken sidste år. Når mange af de seksuelle overgreb ikke bliver anmeldt, er det ifølge Center for Seksuelle Overgreb, fordi overgrebene i mange tilfælde bliver begået af en ven, flirt eller bekendt.

Ud over overgrebene viser Roskildes egen undersøgelse, Take Care, der de seneste tre år har studeret adfærd på Roskilde Festival, at mange oplever at få et “LUDER!” eller lignende med på vejen i løbet af festivalen. En af de situationer, som flere kvinder nævner, er den i forvejen træls situation, hvor man har opgivet toiletkøen og i stedet har sat sig på hug i hegnet med shortsene nede om anklerne. Situationen bliver ikke nødvendigvis bedre af tilnærmelser og tilråb fra forbipasserende, mens man sidder låst i sit squat.

“Hvornår scorede du sidst en der tissede i hegnet?” står der derfor skrevet på et af de dialogkort, der er en del af kampagnen, Orange Together, som Roskilde lancerer i år. Det er meningen, at 120 frivillige skal spille kortspillet med festivalens deltagere og få dem til at overveje, hvordan man skal reagere, hvis man får karakterer råbt efter sig, og hvordan man egentlig spørger, om ens flirt vil med ned i teltet og have sex.

Formålet er at få gæsterne til at tale om de såkaldte gråzoner og på den måde forsøge at komme den krænkende adfærd på festivalen til livs.

Men det er ikke kortspillet alene, der skal fikse de anstrengende hændelser i hegnet. I år har campingområdet erstattet de grønne plastikkasser, hvor det for alt i verden handler om at røre ved så lidt som muligt, med rigtige træk-og-slip-toiletter (Wuw! Der er endda et lille spejl). “Det er også en ret vigtig ting, for selv om det ikke alene er af den grund, vi får toiletterne, så håber vi, at de er med til, at man ikke i samme grad får behov for at sætte sig i hegnet og tisse og dermed risikerer krænkende adfærd,” siger Christina Bilde, der er talskvinde for Roskilde Festival. Der vil desuden også være mere lys omkring toiletterne på årets festival.

Hvis vi bevæger os lidt væk fra toiletområderne, er det også vigtigt at de orange veste, der går rundt på pladsen, ved, hvad de skal gøre, hvis en festivalgæst har oplevet noget ubehageligt og har brug for hjælp. Derfor har Roskilde i år klædt dem bedre på, så de ved præcis, hvor de skal gå hen med festivalgæsten, så de kan få hjælp af en af festivalens “ social workers”, der ved, hvad de skal gøre i svære situationer.

‘Orange Togehter’ har fokus på forebyggelse, men hvis du alligevel oplever, at din grænse bliver overskredet, er det første, du skal gøre, at tale om det, lyder det fra Christina Bilde: ”Det lyder måske lidt banalt, men vi ved både fra vores egne undersøgelser og andres beretninger om krænkelser generelt, at det har været meget tabubelagt, og man ødelagde festen, hvis man sagde fra.” Hun henviser til den efterhånden skambrugte undskyldning, “hey, slap af, det er jo Roskilde”. Det vigtigste er ifølge hende at fortælle den, der krænker, at det her finder jeg mig ikke i, her går min grænse, og det skal du respektere.

“Vi oplever en tendens til, at især unge er blevet meget bedre til at sige fra, og #MeToo er i den grad også et eksempel på, at nu er nok nok,” siger hun.

Næste skridt er at finde en person, der har en orange vest på, der kan hjælpe dig videre.

Måske er det mig der er distræt, men jeg har aldrig tænkt, at det var en konkret mulighed at henvende mig til Roskildes personale, hvis jeg oplevede noget ubehageligt, der ikke involverede en forstuvet ankel eller et par ølbongs for meget.

“Det fremgår af både vores guidebog og vores app, hvad man ideelt skal gøre, hvis man har fået overskredet sine grænser, men dermed ikke sagt, at vi måske nok kunne blive bedre til at informere om det,” siger Bilde.

Hvis man er blevet udsat for et overgreb, er det i virkeligheden det samme, man skal gøre. På Roskilde er der både medicinsk personale og socialarbejdere, der kan sikre sig, at man bliver hjulpet inden man skal videre i behandling.

“Vi er opmærksomme på, at man får den hjælp og omsorg, man har behov for – uanset, hvad du har oplevet. Det kan også være, hvis du har taget stoffer, som du ikke kan håndtere, eller har drukket dig meget fuld,” siger hun.

Den nye kampagne skal os få at tale mere sammen. Ikke kun om næste band på spilleplanen, eller om det nu begynder at regne, men også om mere ubehagelige ting. Ifølge Bilde kan dialogen være med til, at flere vælger at anmelde overgrebene. Vi skal derfor sætte os tilrette i vores medbragte campingstole og tage en snak om, hvordan vi bliver bedre til at fornemmer hinandens grænser. “Vi vil bryde tabuet, så flere tager mod til sig og fortæller om overgrebet og anmelder det – også selvom man kender personen, der har gjort det,” siger Bilde.

#MeToo-bevægelsen har efterhånden slået fast, at krænkende adfærd ikke kun eksisterer på dyrskuepladsen de syv første dage i juli. Det er et større strukturelt problem, men midt i virvaret af lunkne bajere og latterlige dyrekostumer kan det være endnu sværere at spotte de i forvejen slørede gråzoner.

“Det er helt okay at tage på Roskilde Festival og prøve grænser af og afsøge sig selv, men det skal ske med respekt. Vi skal have skabt en ændring, der gør, at man selvfølgelig griber ind, selv om de måske siger, at det bare er Roskilde. Jeg siger ikke, det er let, men det er nødvendigt,” siger Christina Bilde.

Jeg skal afsted på Roskilde Festival igen i år. Jeg glæder mig til at danse under samtlige af campingområdets pavillioner og se Gorillaz lukke Orange Scene. Jeg glæder mig knap så meget at sænke blikket, når jeg går forbi en stor drenge-camp i håb om, at de så ikke råber et tal eller smider en tom dåse efter mig. Men måske bliver det ikke lige så nødvendigt at bekymre sig om i år.