Jeg besøgte Bazar Vest for at smage på det multikulturelle Danmark
Alle billeder af artiklens forfatter.
danmark

Jeg besøgte Bazar Vest for at smage på det multikulturelle Danmark

Det er et af landets mest dynamiske og globale madmarkeder, men bazaren i Aarhus kæmper med at ryste de negative historier af sig.
5.6.18

Luftrummet over den halvtomme parkeringsplads i Aarhus forstaden Brabrand er fuld af sælsomt kragende krager. Det eneste, der sørger for, at lydsiden er mere Jylland 2018 end Game of Thrones, er den metalliske summen fra tre blankpolerede udluftningsrør, der pumper varm luft ud i formiddagssolen.

På asfalten foran den modsatte ende af Bazaren er tre jakkesætklædte mænd i fuld gang med at læsse nyindkøbte varer ind i bagagerummet på en bil.

Annoncering

Vi befinder os foran Bazar Vest små fem kilometer fra Aarhus centrum på kanten af Gellerupparken. En tværkulturel kulinarisk smeltedigel, hvor man siden 1996 har kunne købe både vandmeloner så store som hjulfælge og rejser til Addis Ababa. Et indkøbscenter, hvor du kan fylde kurven med lammemave og maven med lammekebab.

Bazaren er arbejdsplads for cirka 250 mennesker, og den første, jeg møder, er 64-årige Nima Hamadi fra restauranten Aladdin Shawarma. Han har arbejdet i bazaren i 20 år. Hamadi hiver fat i en metalkande med pandekagedej og hælder dejen ud på en pandekagepande. Ikke ligefrem et normalt syn på en shawarmabar.

“Det er atayef,” fortæller han. “Det er en speciel pandekage, der stammer fra Libanon, Syrien og Palæstina. Vi laver dem kun under ramadanen. Man fylder dem med chokolade eller flødeost og steger dem i olie, hvorefter man hælder sukker ud over.”

Resten af året sælger Nima Hamadi shawarma, men i dag er hans arbejdsbyrde påvirket af fasten.

“Her er jo lidt tomt i dag,” fortæller han. “Men normalt er her fuld af mennesker fra hele verden.”

Nima Hamadi laver atayef.

Ahmet Øcalan er daglig leder i Bazar Vest, og han anslår, at bazaren fyldes af mellem 8-10.000 mennesker i løbet af en gennemsnitlig weekend. Det sløve tempo er altså til at tage og føle på den her onsdag eftermiddag.

“Mandag er lukket, og som regel er onsdag faktisk den sløveste dag,” siger Ahmet Øcalan. “Fredag, lørdag og søndag er her som regel helt proppet.”

Annoncering

En håndværker kommer ind ad skydedøren og drejer hjemmevant næsen direkte mod Aladdin Shawarma og Nima Hamadi, der må sætte pandekagebagningen på pause for at servicere den sultne mand.

Spiseområdet hos Aladdin Shawarma.

Bazarens hovedbygning, der tidligere husede en kedelfabrik, er en labyrint af bagerier, restauranter og små forretninger med specialiteter fra blandt andet Somalia, Libanon og Pakistan. Finder man frem til labyrintens midte, mødes man af et åbent hav af frugt og grønt.

Stadeholdere, butiksindehavere og handlende fiser op og ned ad gange og passager og ind og ud af butikker. Aktiviteten er koncentreret omkring indkøb. Der er ikke så meget gang i den på restauranterne, men hos Metins Grill i hjertet af bazaren er der tændt op i kullene. Lammerullen roterer lystigt, og spyd med okse, kylling og tyrkisk fars ligger parat i glasmontren. Her møder jeg 30-årige Metin Usta.

Metin Usta.

“Ja, her er usædvanligt stille,” fortæller Metin Usta og understreger, at han altså ikke er den eponyme Metin, som restauranten er opkaldt efter. “Under ramadanen holder vi midnatsåbent. Så kommer folk ved solnedgang for at spise, og så er der tryk på.”

Metin Usta er kommet i Bazar Vest, siden han var 11-12 år gammel. “For mig er bazaren et helt specielt sted,” fortæller han. “Her er så mange forskellige nationaliteter og kulturer samlet. Det er virkelig med til at berige min hverdag. Her sker altid noget.”

Forlader man bazarens midte og bevæger sig ud i kanterne, finder man restauranter, barbersaloner, små supermarkeder, skræddere, legetøjsforretninger og rygerum. Halvvejs inde mod midten af bazaren ligger et lille “torv” med en juiceforretning og en kaffebar, hvor et par ældre mænd nyder et glas te ved borde og stole i blankpoleret stål. Hos marskandiseren på torvets hjørne kan man finde fladbrødsstegeplader og falafeljern side om side med spejle graveret med arabiske bogstaver.

Annoncering

Stadeholderne er venlige og imødekommende, men når snakken falder på interviews, frabeder de fleste sig resolut opmærksomheden. I et af bazarens største supermarkeder spørger indehaverne, om vi er i gang med at skrive en negativ historie om bazaren. Selvom vi forsikrer ham om, at vi ingen skumle bagtanker har, har han ikke lyst til at stille op. Billeder af butikken må vi dog gerne tage. Og den holdning er han ikke ene om at have.

Tilbage i januar rykkede 130 medarbejdere fra Skat, arbejdstilsynet, fødevarestyrelsens rejsehold og politiet ind i bazaren i en samlet koordineret aktion. Det resulterede blandt andet i flere påbud, sanktioner, sigtelser for socialt bedrageri og en enkelt butikslukning.

Og et halvt år før skrev Aarhus Stiftstidende historien om, at bandeaktivitet i området kostede butiksindehaverne penge i tabt omsætning, fordi det fik handlende til at blive væk.

Er det noget, der har gjort stadeholderne lidt mediesky?

“Generelt er der en vis usikkerhed forbundet med at udtale sig til medierne herude,” fortæller Ahmet Øcalan. “Folk er bange for, at det, de siger, bliver misbrugt. Det har nok noget at gøre med, at folk har følt sig udstillet en del gange.”

Ahmet Øcalan fortæller, om dengang et medie bad om lov til at filme nogle billeder fra en af bazarens grønthandlere, hvorefter billederne blev brugt som baggrund under et indslag om skattesnyd. Og om dengang et medie fortalte ham, at de ville lave et indslag om somalisk kultur i Danmark fra en af bazarens caféer, og det endte med, at caféens gæster blev spurgt ind til deres holdning til terrorgruppen Al-Shabaab.

Annoncering

Er de negative sager noget, der påvirker stemningen i bazaren?

“I sagen om bandekrigen var det jo ikke bare Bazar Vest, der blev ramt. Det var jo hele Danmark,” siger Ahmet Øcalan. “Her var én episode, men i Aarhus tænker folk automatisk på Gellerupparken, når de hører om noget negativt, der involverer personer med en anden etnisk baggrund end dansk. På den måde er det da noget, der påvirker.

Hele lam hænger hos bazarens slagter.

“Men vi har været en politisk skydeskive gennem mange år,” fortsætter Ahmet. “Der er nogle, der mener, at bazaren bare skal lukkes, fordi de mener, at bazaren er et sted, hvor folk med anden etnisk baggrund kan drive sort virksomhed. Og så er der den anden ende af det politiske spektrum, der mener, at alt her i området er en dans på roser, og at her bare er uha så flot og anderledes. Men ingen af delene er jo den fulde sandhed.”

Ahmet Øcalan fortæller, at bazaren i mange år har fungeret som et slags springbræt for forretningsdrivende med en anden etnisk baggrund end dansk, der har kunnet åbne deres første forretning i bazaren, få succes og derefter rykke videre ud til andre dele af landet.

“Vi er i hvert fald én af Danmarks største arbejdspladser for personer med anden etnisk baggrund end dansk. På den måde har vi jo været et knudepunkt for den gensidige integration her i byen. Det kræver jo bare, at en dansk kunde spørger slagteren, hvordan man skal tilberede lammeklove. Så er dialogen i gang.”

Annoncering

Klokken nærmer sig frokosttid, og bazaren fyldes af flere og flere mennesker. Det er svært at finde plads i den store grøntafdeling, og foran slagteren er der kø til fårehoveder, hele lam, kalvetunger og okseklumper. Der er en heftig aktivitet foran konditorens udvalg af baklava og pyntede lagkager, og ved bageren ved parkeringspladsen går pide som varmt brød.

“Her i bazaren kan man finde det gode, det sjove, det søde og det salte,” fortæller Metin Usta. “Bazaren er et fremragende og billigt indkøbscenter. Servicen her kan man ikke opleve andre steder.

“Her kan man godt opleve at få båret sine indkøbsposer hele vejen ud til bagagerummet.”