Annoncering
natur

Mit arbejde er at flyve direkte igennem orkaner

Kommandørkaptajn Scott Price er "orkanjæger" for den amerikanske regering, og han har set nogle vilde ting.

af Rick Paulas
27 september 2017, 5:00am

Scott Price. Foto via National Oceanic and Atmospheric Administration

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Når man skal lære at flyve, får piloterne at vide, at de skal undgå voldsomt vejr for at få en rolig flyvetur. Hvis man vælger at flyve direkte ind i en orkan, har man umiddelbart ikke hørt efter i skolen. Men sådan er en almindelig dag på arbejdet for de piloter, der er "orkanjægere" under National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) i USA, som sammen med 53rd Weather Reconnaissance Squadron fra det amerikanske luftvåben udfører noget af det mest vovede meteorologiske arbejde i verden.

De har haft særlig travlt i NOAA de sidste par uger, hvor orkanerne Harvey, Irma, Jose og nu også Maria smadrer Den Mexicanske Golf og Caribien. Sidstnævnte storm har dræbt mindst ti personer i Puerto Rico og ødelagt infrastruktur på det amerikanske fastland, hvor indbyggerne kan risikere at være uden strøm i månedsvis.

Som ledende pilot de seneste ni år har kommandørkaptajn, Scott Price, hjernet gennem orkanens øje flere gange, end han kan huske ("omkring 140 gange" kommer han til sidst frem til). Officerer som Price flyver flyene, mens menige ansatte hos NOAA, som normalt består af et hold på 16 personer, herunder ingeniører, teknikkere og flymekanikere, sørger for at alt data om orkanen bliver indsamlet.

Jeg spurgte Scott Price, hvordan det er at leve af at flyve ind i orkaner, og hvor tæt han har været på, at det gik galt.


Den bedste information om stormen er inde i selve stormen, så vi flyver direkte ind og affyrer sensorer, som indsamler data om vindhastighed, vindretning, lufttryk og luftfugtighed. Vi skyder dem ud, og mens de falder ned gennem orkanen, sender de informationen tilbage til flyet, og vi sender det til de mennesker, der laver vejrudsigter. På den måde kan vi sende præcis information ud til befolkningen, så de kan træffe de rette beslutninger. Skal man evakuere eller ej? Skal der skodder for vinduerne? Vores mål er at få den bedst mulige information ud til offentligheden, så de kan gøre det rigtige.

Tit flyver vi to eller tre missioner i træk. Hver tur tager omkring ni timer. Under orkanen Jose udførte vi en mission, landede og overgav flyet til et andet hold, som fløj ind i igen. Mit hold fløj afsted klokken fire om eftermiddagen og landede igen ved midnat. Det næste hold tog afsted klokken fire om morgenen og landede ved frokost. Normalt får vi at vide, at vi skal flyve omkring 48 timer før afgang.



NOAA har et par forskellige fly, som vi kalder for orkanjægere. Det ene er et Gulf Stream IV. Det har to motorer og kan flyve meget højt - normalt mellem 12 og 14 kilometer over jorden. Det bruger vi til at undersøge atmosfæren omkring stormen og de udefrakommende påvirkninger, der er med til at holde orkanen kørende. Nogle gange bruger vi dem til at flyve henover orkanen, men normalt bruger vi dem til udkanten. Den anden slags fly, vi bruger, er et P-3 Orion. Flåden bruger dem stort set kun til at bekæmpe ubåde eller til rekognoscering, og vi bruger dem til at trænge gennem væggen til orkanens øje.

Folk tror, at der er helt roligt inde i øjet, og det kan der også godt være. Irma er et godt eksempel: Den gik fra at være en kategori 2 (160-170 km/t) til en kategori 5 (over 250 km/t). Det var relativt roligt i centrum, men selve væggen ind til øjet var kategori 5. Når man flyver ind, stiger vindhastigheden mere og mere, indtil man banker igennem muren. Inde i øjet er det relativt stille og roligt. Når vi er derinde, forsøger vi at finde lufttrykkets centrum, som gør det lettere at lave en præcis vejrudsigt. Når først vi har fundet det, er det om at komme tilbage på sporet, og flyve ud igen på den anden side af orkanen. Vi er ikke inde i øjet særlig længe. Inde i de yngre storme - for eksempel tropiske storme eller orkaner, der ikke er så voldsomme - kan øjet være meget turbulent. Det afhænger alt sammen af stormen. Men i de orkaner, som de fleste tænker på, er øjet tit mere roligt end resten.

Det er helt sikkert meget turbulent at flyve gennem en orkan. Men de fly vi har, er lavet til det. Det er ældre fly, der kan tåle nogle tæsk. Den slags fly laver man ikke længere. Men selv et 60 tons fly kan blive kastet ret meget rundt. Da vi fløj ind i Jose, var den kun kategori 1 og derfor ikke helt færdigudviklet. Der var mange konvektionsfelter med luftlommer, hvor luften steg op eller ned, og det gav en masse turbulens. I to timer var det nødvendigt, at alle blev siddende med deres sikkerhedsseler på. Det var meget trættende og hårdt at skulle holde flyet i balance og flyve derhen, hvor vi havde brug for at være for at få de rette data. Men på den næste tur, seks eller syv timer senere, oplevede de en helt anderledes storm.

Vi har visse begrænsninger i forhold til, hvad vi har tilladelse til at flyve ind i. Flyet er ekstremt hårdført og kan tage nogle tæsk, men vi er nødt til at beskytte det. Hvis vi rammer bestemte vindhastigheder, afbryder vi missionen. Jeg har personligt ikke prøvet, at det skete... Eller, det har jeg faktisk. Der var engang, hvor vi blev kastet så meget rundt, at vi blev nødt til at afbryde. Flyet havde det fint, men vi har alligevel en officiel grænse for en sikkerheds skyld. Vi skal bruge flyet igen på den næste tur, så vi skal passe på det. Der er altid en ny storm i horisonten.

Det værste, der kan ske, er, at noget på flyet går i stykker, mens vi er under de værste forhold. Jeg har været ekstremt heldig og har ikke haft nogle voldsomme problemer. Vi har da prøvet, at der gik ild i noget, uden vi forstod hvorfor, hvor der pludselig var noget på flyet, der brændte eller røg. Vi har nøds-procedurer til at tage sig af den slags, men det er særligt udfordrende, fordi det kræver, at folk holder op med at fokusere på selve orkanen. Jeg har prøvet det to gange, hvor vi var inde i en orkan, men ikke på det værst tænkelige tidspunkt. Vi var dog stadig nødt til at fjerne fokus fra stormen.