FYI.

This story is over 5 years old.

rusmidler

Det sker der rent faktisk, når du blander cannabis og alkohol

Ny forskning lærer os mere om den dobbelte påvirkning.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Tonic

Jeg blander sjældent weed og alkohol – for så bliver jeg lige så stille som en eremitkrebs, der svæver rundt i det ydre rum.

Men den slags high, der opstår ved at kombinere de to – også betegnet som "crossfade" – er forholdvis udbredt. Til gengæld undersøger forskerne stadig videnskaben bag denne tilstand af lyksalighed, og hvorfor så mange søger den.

Lad os starte med det, du sikkert allerede ved: Alkohol virker sløvende, men i små doser virker det afslappende og dæmper hæmningerne. Marihuana er også kendt for sine afslappende egenskaber, men kan give meget varierende resultater afhængigt af, hvor meget og hvilken sort du ryger. Så hvad sker der, når du blander de to?

Annoncering

Det første du skal vide: "Ikke alle responderer ens på alkohol og marihuana," siger Skott Lukas, som er professor i psykiatri og farmakologi ved Harvard Medical School. Lukas ved det. Han har stået i spidsen for to forskningsprojekter, hvor folk ryger sig skæve, og observeret deres reaktioner.

Den ene undersøgelse kiggede på, hvordan det at ryge weed påvirker optagelsen af alkohol i systemet, og den anden kiggede på, hvordan det at drikke alkohol påvirker optagelsen af THC. Han fandt ud af, at når man ryger cannabis, aktiverer det kroppens cannabinoid 2 receptorer (CB2), hvilket påvirker, hvor hurtigt din krop absorberer alkohol.

"Marihuana gør noget unikt ved tyndtarmen og ændrer motiliteten [måden tingene bevæger sig gennem tarmene] i tarmsystemet, på en måde, så det får alkoholniveauet til rent faktisk at være lavere… end hvis du bare havde indtaget alkohol alene," siger Lukas.

Men i den anden undersøgelse fandt Lukas ud af, at alkohol faktisk har den omvendte effekt på THC: Hvis du drikker først og derefter ryger, så stiger THC-niveauet i din blodplasma eksplosivt og intensiverer din high. Det er fordi, alkohol udvider blodkarrene i fordøjelsesystemet, hvilket hjælper med at absorbere THC – en observation, der blev bekræftet i en nyere undersøgelse udført i 2015.

Som de fleste marihuanabrugere vil kunne nikke genkendende til, så er der grænser for feel-good effekten: Hvis du drikker for meget, inden du ryger, risikerer du at "grønne ud" – en kvalmefornemmelse, hvor du føler dig syg og overvældet af at være blevet for høj. (Tro mig, det er ikke sjovt.)

"Folk bliver måske blege og svedige, føler sig svimle og har kvalme og begynder at kaste op. Det efterfølges ofte af et stærkt behov for at ligge ned," skriver specialist i afhængighed Constance Scharff i en klumme for Psychology Today.

Mere moderne metoder til at indtage THC – såsom dapping, vaping eller oralt indtag – kan højne risikoen, men Lukas har endnu ikke haft chancen for at studere dem. Han noterer sig til gengæld, at THC niveauet i cannabis og cannabisprodukter generelt langt overstiger den mængde, han brugte i sine undersøgelser.

Man kommer altid længst med sund fornuft: Lukas mener ikke, der er bivirkninger ved at blande de to stoffer, som ikke også ville opstå, hvis man benyttede dem individuelt. Bare vær sikker på ikke at gå for langt og vær hellere på den sikre side.

"Hvis du sidder alene på dit værelse og har puder over det hele, og du er hydreret, og sengen ikke er for høj, så er risikoen lav," siger han.