Alkohol

Sådan gør du, hvis du rent faktisk mener det seriøst, når du siger, at du vil drikke mindre i resten af 2017

'Dry January' er forbi, men her er nogle tips til, hvordan du holder fast i dit nye og forbedrede jeg.
7.2.17

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Hvis en læge tager en dyb indånding, lige efter man har fortalt ham noget, er det som regel ikke et godt tegn.

Jeg taler i telefon med Adam Winstock, der er psykiater, afhængighedsspecialist og har stiftet Global Drug Survey. For et kvarter siden brugte jeg Drinks Meter, som er en gratis app, Adam har været med til at designe. Appen giver brugere mulighed for anonymt at analysere deres drukvaner og alkoholindtag og få rådgivning om, hvor meget skade, de egentlig forvolder deres organer og økonomi. Appen giver en vurdering mellem 0 og 40, som den udregner ved at vurdere brugerens drikkevaner på flere parametre. Jeg fik 18, hvilket er ret slemt, og det var det, der vakte tydelig bekymring hos Adam. Lidt kontekst: Under otte er godt. Over otte er anledning til bekymring. Over 15 er virkelig ikke godt. Over 20 kunne tyde på, at man er afhængig.

Annoncering

Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg drikker for meget, men jeg havde aldrig rigtig set det som noget oprigtigt problematisk. Og så er jeg også ret glad for at drikke! Jeg er god til det! Det er sjovt! Jeg spritter den ikke så meget derhjemme, men det er rigtigt nok, at næsten hele mit privatliv er bygget op omkring alkohol-venlige aktiviteter. Derfor besluttede jeg mig til nytår for, at jeg – for første gang nogensinde – ville forsøge at skære ned, før jeg i sidste ende fuldstændig stoppede med at drikke. Og jeg ville have, at det skulle være permanent, ikke bare endnu et begrænset, Dry January-agtigt forløb. Derfor ringede jeg til Adam – for anden gang på en uge – for at finde ud af, hvordan jeg skulle bære mig ad med det.

VICE: Min reaktion, da appen viste mig mit resultat. var egentlig bare: 'Fuck, det er ikke godt.'
Adam Winstock: Jeg tror, at din score er ret passende. Det er godt, at du tænker på den måde.

Jeg har aldrig betragtet mine drukvaner som unormale. Stort set alle, jeg kender, er storsprittere.
Der findes en række universelle løgne, som vi fortæller os selv. En af dem er: "Jeg gør bare som alle de andre – jeg er ligesom mine venner, og de har det fint." Man prøver nærmest at overbevise sig selv om, at man er udødelig. Hvis du tror, at du er speciel, er det lige pludselig ikke nødvendigt at forholde sig kritisk til sit eget forbrug. Og så har vi selvfølgelig en tendens til at finde sammen mod folk, der deler vores interesser.

Annoncering

Betyder det så, at jeg – og andre, der gerne vil skære ned – bare skal undgå de mennesker, vi drikker sammen med?
Nej. Man kan ikke altid sige nej, og hvis du gør det, så bliver dit liv ekstremt nederen. Vær ærlig. Sig: "Jeg prøver på at skære lidt ned, så jeg ville bare lige sige, at jeg vil forsøge ikke at drikke så meget over de næste par måneder, når vi tager ud." Undgå de helt store aftener, tak nej til shots-runden, når den kommer. Tag ud klokken 21.30 i stedet for klokken 20. Lad være med at tage stoffer, for det intensiverer effekten af alt andet. Det er ret logiske strategier. Rigtige venner burde have din ryg. Jeg tror faktisk, at det kan være hjælpsomt i forhold til at begynde og ændre normerne i din omgangskreds.

Sidste år kom det frem i en undersøgelse, at vores opfattelse af, hvor fulde vi er, ikke har så meget med vores egentlige alkoholindtag at gøre, men i højere grad hvor meget menneskerne omkring os drikker. Hvis du eksempelvis tager i byen og drikker fem fadøl, og du er sammen med ti venner, men drikker mindst i forhold til de andre i gruppen, ja, så vil du faktisk føle dig relativt ædru. Men hvis du derimod tager ud og drikker fem fadøl, men drikker mere end alle andre, så vil du føle dig småstiv. Det vil altså sige, at vennegruppen kan have det lige så sjovt, som I plejer, selv hvis I skruer lidt ned for jeres indtag.

Det er interessant. Der er bare et problem: Det er meget fint at sige "bare drik lidt mindre", men handler det ikke mere om viljestyrke nogle gange?
Folk med alkoholafhængighed er den mindst behandlede gruppe med psykiske problemer i verden. Mellem 10 og 15 procent af verdens alkoholafhængige bliver behandlet for det, men langt størstedelen af dem går ubehandlede rundt ude i samfundet. En anden ting vi gjorde for et par år siden, var at se på, om folk med et alkoholforbrug, der kunne klassificeres som afhængighed, vidste, at de havde gang i noget usædvanligt. I Storbritannien troede en ud af tre, der var i farezonen for alkoholafhængighed, at deres drukvaner var gennemsnitlige eller under gennemsnittet. Det hele kan koges ned til idéen om, at man tror, man er ligesom alle de andre.

Annoncering

Betyder det så, at jeg er afhængig af alkohol?
Jeg ved ikke så meget om dig udover de samtaler, vi har haft, men med det indtag, du beskriver – hvis jeg tager min læge-hat på – kunne det godt være sværere [at skære ned], end du tror.

(Foto: Bruno Bayley)

Det er mærkeligt at have den her samtale, for det går bedre på mit arbejde end nogensinde før.
Du arbejder i en højrisiko-branche. Medier, journalistik, underholdning, beværtning og byggearbejde klassificeres alle sammen som højrisiko. Der er større sandsynlighed for, at folk vil opfatte den slags adfærd som normalt, og så er det måske en tradition at tage ud fredag aften og drikke sig i hegnet. Eller – hvis man arbejder i reklamebranchen – har du måske et job, hvor der en forventning om, at du tager kunder med ud til champagnebrunch et par gange om ugen. Det er standardiseret. Du føler ikke, at du gør noget ekstraordinært. Men det gør du.

Jeg er ret glad for mit job, men hvad med dem, der er virkelig stressede og har brug for et par drinks om aftenen for at slappe af?
Jeg havde en patient, en kvinde i begyndelsen af trediverne, der var single og en succesfuld forretningskvinde, men sluttede de fleste hverdage af med at drikke tre store glas vin derhjemme for derefter at tage ud om fredagen, hvorpå hun fik nogle drinks til sin frokost om søndagen. Hun elskede at lave mad, så størstedelen af hendes drikkeri foregik i forbindelse med et måltid. Hun var et ret velfungerende menneske, og alligevel drak hun fire gange den anbefalede mængde om ugen.

Vi udviklede en strategi, hvor hun ikke stoppede helt, men i stedet havde fire alkoholfrie dage. Hun gik til fitness to gange om ugen og lavede aktiviteter sammen med en ven, der heller ikke havde lyst til at drikke. Hun kom ned på to flasker om ugen, hvilket stadig er en del, men det var en kæmpe forbedring. Egentlig var det bare et par småjusteringer, men det haft en kæmpe indvirkning på hendes liv.

Hvilken effekt har parforhold på drikkevaner? Jeg føler, at dating og Tinder hænger ret meget sammen med druk?
Vi har ikke noget data på området, men jeg tror, du har ret. Hvis du ikke er ude med kæresten, er du sandsynligvis ude med drengen. Der er færre aftener, der ender med Netflix og chill på sofaen. Men så er der selvfølgelig folk, hvis forhold er bygget op omkring at tage stoffer og drikke sig fulde. Eller omvendt, hvis man er i et dårligt forhold, kan det måske blive anledningen til, at man begynder at drikke.

Handler det så alt sammen om at være glad og hvile i sig selv?
Der er langt større sandsynlighed for, at folk, der har psykiske problemer, bliver alkoholikere. Hvis du er fanget i et dårligt forhold eller drikker for meget på arbejdet, kan du retfærdiggøre dit drikkeri som et værktøj, du bruger til at håndtere de ting. Men samtidig er der også en legitim risiko for, at du udvikler en depression eller angst, eller at det går ud over dine relationer. Men jeg møder mange patienter, der drikker, fordi de er deprimerede, men stopper i et par uger og oplever astronomiske forbedringer, fordi de er skarpere, sover bedre, ser bedre ud og taber sig. Jeg tror også, at Drinks Meter kan blive værdifuldt. Det får dig til at læne dig tilbage og betragte dig selv, måske for første gang, ligesom du har gjort. Og så beder appen dig heller ikke om at stoppe. Den ved, at du godt kan lide at drikke, og den vil stadig gerne have, at du skal kunne nyde at drikke – den udfordrer bare de røverhistorier, du fortæller dig selv.

Enig. Tusind tak, Adam!