Foto: Rasmus Malmstrøm
Du har lige løbet 20 kilometer i silende regn, musklerne er en krampetrækning fra at gå i baglås, og sveden hagler af dig som en tropisk monsun.
Så er en stor, kold, skummende øl det eneste, der virker.
Den er god nok. Der er intet galt i at drikke øl efter en lang løbetur. Tværtimod. Der er masser af gode ting i øl: kulhydrater, vitaminer og humle. Og så gør det dig glad i modsætning til en eller anden elendig sportsdrik, som nogle kemikere har lavet på et laboratorie i Holland, hvor de har proppet den med alt muligt lort og e-numre. Så vil jeg hellere drikke et naturligt produkt som øl.
Vores øl Energibajer er et alternativ til den traditionelle sportsdrik. Øllen er alkoholfri, og på etiketten er der en varedeklaration, der udreder indholdet af fedt, energi og vitaminer.
Energibajer er som udgangspunkt en amerikansk wheat beer, hvilket vil sige, at den er humlet, frisk, floral, og uden for meget bitterhed. Der er flere sportsbutikker, der har vist interesse for at sælge den, så vi håber, den kan være med til at revolutionere markedet og vise, at der ikke behøver, at være alt muligt skidt i det man drikker, når man dyrker sport.
Takket være gode råvarer kan vi lave en alkoholfri øl, som rent faktisk er en fornøjelse at drikke. Vi har adgang til en unik gær, som gærer øllen men ikke producerer alkohol. Det er umuligt at lave øl uden gær; så bliver det et håbløst produkt. De der tyske alkoholfri øl, man er vant til, er jo mere eller mindre øl, som ikke er gæret og derfor smager ad helvede til. De smager af urt - den flydende maltblanding der først skal koges under brygning - mens Energibajer smager af rigtig øl, fordi den er gæret.
Vi har også lavet en øl, der hedder Ambler, som er alkoholfri og glutenfri. Så kan både afholdsmennesker og svenskere være med.
Men man skal ikke lade være med at putte alkohol i øl, bare fordi man kan, fordi alkohol giver også meget smag. Du kan ikke lave en tysk hefeweizen uden en hvedeølsgær, fordi den er nøglen til smag. Du kan heller ikke lave en lambic uden spontangæring. Hvis du tog en geuze og fjernede alkoholen, så ville det være en udrikkelig hån mod dette fine håndværk.
For omkring et år siden blev jeg for alvor bidt af at løbe igen, og nu løber jeg minimum 100 kilometer om ugen. Og så går der hurtigt konkurrence i det; så vil jeg blive bedre og slå de andre. På de længere distancer er jeg ikke så langt fra de tider, jeg havde som eliteløber, men en 800-meter kan du sgu ikke løbe som 40-årig.
Det med at løbe handler jo fuldstændig om prioritering. Det er jo ikke fordi, 100 kilometer tager lang tid at løbe. Med omklædning tager det måske 10 timer om ugen, og det har alle tid til, hvis de bare prioriterer rigtigt. Det der med tid er simpelthen den dårligste undskyldning; det er den undskyldning, jeg selv har brug i mange år.
I november 2014 startede vi vores løbeklub, Mikkeller Running Club. Problemet var, at vi var blevet for tunge i røven. Folk i min branche rejser meget og drikker flere øl end gennemsnittet, og vi spiser også meget. For mange restauranter, for meget øl og for lidt aktivitet. Hvis vi ville blive ved med at drikke øl, så måtte vi også løbe. Der skal være en modvægt til det, man indtager. Jeg gider ikke gå og være småfed, men jeg gider heller ikke stoppe med at spise god mad og drikke øl. Så må man sgu løbe.
Første gang dukkede der 10 mand op. I dag kommer der ca. 200 mand, når vores klub mødes i København, og vi har fået afdelinger i mere end 90 byer rundt omkring i verden, som alle står klar den første lørdag i måneden. Vi har en afdeling i Minsk, og de er også ved at starte en på Færøerne.
Vi løber en tur, drikker en øl, strækker ud. Og så drikker vi måske lidt flere øl. Det sjove er, at vi også får mange folk med fra løbeverdenen, som syntes at sporten er blevet alt for hellig: de vil gerne drikke en øl efter træning og lære mere om øltyper.
I bund og grund er jeg nok mere sportsmand, end jeg er ølnørd. Jeg elsker at lave øl, men derfor behøver man jo ikke ligne en usund stereotyp. Da vi startede vores første bar i Viktoriagade i København for seks år siden, var øldrikkere sådan nogle med store vomme, der sad og høvlede fadøl i sig i mandehuler med dårlig rockmusik. Det var dunkelt og brovtent. Vi havde en ide om at gøre en ølbar mere lys og moderne. Mere feminin.
Og, ja, gøre den til et sted hvor man også godt må sidde i svedvåde tights efter et maratonløb.
Som fortalt til Lars Hinnerskov Eriksen
Mikkel Borg Bjergsø er tidligere danmarksmester i langdistanceløb og manden bag mikrobyggeriet Mikkeller. Han startede som skolelærer med at brygge for sjov hjemme i sit køkken på Vesterbro tilbage i 2003. I dag eksporterer han sit øl til over 40 forskellige lande og står desuden bag en række barer og restauranter i ind- og udland.