Annoncering
Science

Her er den bedste måde at få ketchup ud af flasken ifølge videnskaben

Dine tomatbaserede kvaler er ovre.

af Daisy Meager
04 januar 2017, 11:00am

Du vil bare have en lille smule ketchup til dine fritter. Men der ingen af de dér små pose-ketchupper i nærheden. Du er tvunget til at benytte dig af glasflasken. De efterfølgende ti minutter går med at ryste og banke opgivende på flasken, inden en lavine af flydende tomater ruinerer dine fritter.

Men den slags ketchup-fadæser kan snart være fortid.

Sidste år afslørede videnskaben den ideelle måde at skære pizza ud på, og vi kom også et skridt nærmere den perfekte måde at brygge kaffe på. Og nu har fysikere, fra University of Melbourne i Australien, fundet den bedste måde at få ketchup ud af en glasflaske på.

LÆS MERE: Derfor kan DNA være skyld i din trang til ost

Ifølge Dr. Anthony Strickland er første skridt at anerkende, at ketchup egentlig ikke burde serveres i en glasflaske. Strickland, der publicerede resultatet af sin forskning for to uger siden, fortalte, at ketchup er en suspension af et fast legeme, i dette tilfælde tomat, og det skal derfor behandles som et "blødt fast legeme" rettere end som en flydende væske. Den opfører sig altså ikke i overenstemmelse med Isaac Newtons love for legemer i bevægelse, der går ud på, at ketchuppen burde bevæge sig med samme fart, som den kraft, der overføres til flasken.

Strickland udtænkte en tre-punkts angrebsplan for, hvordan man får ketchuppen til at flyde, uden at det ender med at se ud som om, nogen har tæsket løs på hinanden ved bordet.

Først: Sørg for at låget sidder på, ryst flasken opad for at fordele de solide partikler i ketchuppen jævnt. Derefter kommer den magiske bevægelse: Vend bunden i vejret på flasken, og ryst den hurtigt nedad, inden du stopper bevægelserne brat, så ketchuppen bevæger sig ned i flaskehalsen.

LÆS MERE: Vi snakkede med forskeren der siger at fem sekunders-reglen er noget pjat

Men du skal endnu ikke åbne den. Strickland foreslår, at man vender flasken om igen, før man skruer låget af, og hælder fra den i en vinkel på 45 grader. Er ketchuppen endnu ikke helt klar til at flyde, skal man banke på flasken, mens man langsomt øger kraften. Strickland udtalte i en artikel til universitetets hjemmeside, at "tricket er at få ketchuppen til at flyde, men ikke for hurtigt," så man undgår en eksplosion af tomat.

Eller også kunne man bare anskaffe sig ketchup på plastikflaske.