Annoncering
nyheder

Formodet terrorangreb i Berlin: Lastbil påkørte julemarked – tysk politi melder om 12 dræbte

Et øjenvidne siger til CNN, at lastbilen kørte over et fortov og fortsatte mod menneskemængden med en hastighed på omkring 60-70 kilometer i timen. Politiet efterforsker sagen som et terrorangreb.

af VICE Staff
20 december 2016, 8:21am

Lastbilen på Breitscheidplatz | Foto: Grey Hutton


Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland og bringes her med bidrag fra VICE Danmark.

Senest opdateret tirsdag d. 20. december kl. 13.39.

Mandag aften påkørte en lastbil julemarkedet på Breitscheidsplatz i Berlin i nærheden af den berømte Gedächtniskirche. Berlins politi meldte først om ni omkomne, men opjusterede senere i nat tallet til 12 og melder derudover om 48 sårede:


Ifølge Thomas Neuendorf, der er talsmand for Berlins politi, ankom lastbilen via Kantstraße til julemarkedet.

Et øjenvidne siger til CNN, at lastbilen kørte over et fortov og fortsatte mod menneskemængden med en hastighed på omkring 60-70 kilometer i timen, indtil køretøjet gik i stå. Politiet efterforsker sagen som et terrorangreb.

Politiet ved en afspærring nær pladsen. | Foto: Grey Hutton

Den formodede gerningsmand flygtede fra gerningsstedet, men blev pågrebet i en park kort efter af politiet.

Den tyske avis Die Welt skrev tidligere på dagen, at er gerningsmanden på det tidspunkt formodedes at være en 23-årig pakistansk mand, men en anonym højtstående kilde i Berlins politi har senest ifølge Die Welt sagt, at det er den forkerte mand, der er blevet pågrebet, og at gerningsmanden dermed ikke er identificeret. 

Ifølge flere tyske medier stormede tysk politi klokken fire i nat en hangar, som fungerer som flygtningecenter, i den nedlagte lufthavn Tempelhof i Berlin – det har politiet endnu ikke villet kommentere.

Politiet siger til det tyske medie N24, at en person, der formodes at være lastbilens oprindelige chauffør, er fundet død i lastbilen. Der skulle angiveligt være tale om en polsk statsborger, skriver politiet på Twitter.

RP har talt med ejeren af den polske speditørvirksomhed, som fortæller, at lastbilens chauffør er en 38-årig polsk mand, der var på vej til Berlin med sin last. Politiet siger på Twitter, at lastbilen muligvis er blevet stjålet på en byggeplads:

Ejeren af den polske speditørvirksomhed udtaler til CNN, at lastbilen må være blevet kapret, da lastbilen chauffør – som er ejerens fætter – ikke kan have siddet bag rattet under angrebet. Han selv og chaufførens hustru havde gentagende gange i løbet af dagen forsøgt at få fat i chaufføren uden held. Ifølge CNN siger tysk politi også, at den polske mand, der er fundet død i lastbilen, ikke har siddet bag rattet. Han er formentlig blevet skudt af manden, der kørte lastbilen ind i folkemængden.

Motivet bag det formodede terrorangreb er endnu ukendt.

Der meldes endnu ikke om danske dræbte eller sårede. Borgerservice opfordrer danskere i Berlin til ringe hjem:

Københavns Politi melder på Twitter, at de vil skærpe tilstedeværelsen yderligere på Strøget og ved julemarkeder efter angrebet i Berlin:

Den tyske forbundskansler Angela Merkel har indkaldt til pressemøde klokken 11.

I Danmark vil der vil være en mindehøjtidelighed ved den tyske ambassade i dag klokken 17.

Tagged:
Berlin
Vice Blog
Tyskland
Angreb
lastbil
julemarked