Annoncering
tradition

Derfor hyrer Generation Y ikke strippere til deres polterabender

Hvad er bedre end at se en kvinde tage tøjet af? Mange ting ifølge de her unge mænd.

af Angela Almeida
26 januar 2017, 6:00am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

Da Rick Gassko, spillet af Tom Hanks i filmen Bachelor Party fra 1984, slår sig ned efter et vildt singleliv, beslutter hans venner sig for at holde en kæmpe polterabend for ham. Men allerede inden den vilde fest, hvor et æsel tager piller, har Gasskos ven Rudy en replik, der bliver filmens budskab: "Lad os holde en polterabend med damer og pistoler og brandbiler og ludere og stoffer og sprut!"

Polterabender handler i deres grundform om strippere og kokain og mænd, der opfører sig dumt – bare tænk American Wedding og bukser uden røv i eller Very Bad Things og døde prostituerede eller hele The Hangover-serien. Men på det seneste er jeg faldet over historier om polterabender, der ikke engang prøver at efterleve modellen med sprut og ballade. Der findes masser af Reddit-opslag, der eksplicit efterspørger idéer til "stripperfrie" polterabender. Mine venners venner er taget til paintball eller til bryggerirundvisning i stedet for på stripklub. Sammenskudsfester for både bruden og gommen er også en ting.

Hvad sker der? Er det fordi, vi bliver gift i en senere alder og har tilegnet os en mere moden, anti-stripper holdning? Er der flere gomme og polterabendarrangører, der betragter sig selv som feminister, og er de derfor mindre tilbøjelige til at synes om agressive macho-ritualer? Er det de kommende brude, der nudger deres kommende mænd væk fra drengestregerne?

For 27-årige Brian Cook, som blev gift for to år siden, var det ingen af delene.

"Jeg ville bare gerne bruge tiden sammen med mine venner. Hvis man tager på stripklub, taler man ikke sammen. Man sidder bare der og bruger en masse penge," siger Cook om sin oplevelse på baggrund af sit polterabend i Atlantic City. "Og halvdelen af dem, du er sammen med, ved sikkert heller ikke, hvordan de skal opføre sig i sådan et miljø."

I planlægningsfasen fortalte Cook sine forlovere, at han ikke ville have nogen strippere. Han betragtede sit polterabend som en reunion, eftersom vennerne var blevet spredt ud over hele landet efter college. Derfor spiste de middag, spillede og drak sig fulde i hotelsuiten. Men da et par af deltagerne forlod gruppen for at tage på stripklub, forstod Cook det godt. "Der er en kulturel forventning om det, og derfor tror jeg, at nogle af gutterne var sådan, 'Det gør vi lige.'"

Den forventning mærkede 24-årige Drew Lamb også, da han fejrede sin polterabend i en hytte uden for Nashville. "Jeg kan huske, en af vores venner spurgte, 'Ej øv, skal vi ikke sørge for, der er en stripper?'" fortæller han.

Det korte svar var: Nej. I stedet tog Lamb og hans tætteste venner på vandretur gennem naturparker, grillede, røg cigarer og gik kolde i hytten efter rigelige mængder alkohol. For Lamb var det en relativt simpel beslutning ikke at inkludere en stripper i festlighederne. "Jeg tror ikke, nogle af os overvejede det rent etisk," siger han delvist i spøg. "Så vågner man op dagen efter og tænker, 'Gør hun det for at kunne betale for college? Er hun OK?'"

"En stripper op ad en stang i en hotelsuite er som din fars eller farfars polterabend. Trenden i dag er at eksperimentere."

Mænd er stimlet sammen for at fejre giftermål i lang tid. Helt tilbage i det femte århundrede f.kr. siges det, at soldater fra Sparta samledes for at fejre og skåle for gommens sidste aften som enlig mand. Som svar "svor den kommende gom sin fortsatte loyalitet over for sine soldaterkammerater," skriver David Bayer i Bachelor Party Confidential.

Det var også stilen for amerikanske "ungsvende-middage" i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. En undtagelse var en polterabend, som et barnebarn til P.T. Barnum (amerikansk politiker og cirkusdirektør, red.) holdt for sin bror. Den skal have indeholdt en 17-retters middag og en lidet påklædt mavedanser med kunstnernavnet Little Egypt. Da politiet fik nys om festen, lukkede de den, før de nøgne løjer nåede at løbe at stablen. 

Men det, der plejede at være skandaløst, blev efterhånden normen – og nu er det måske fortid. Den professionelle eventyrer Lee Abbamonte, som senere er blevet polterabendarrangør for eliten, fortæller mig, at hans klienter ikke er ligeså dragede af den klassiske, syndige tur til Las Vegas. "En stripper op ad en stang i en hotelsuite er som din fars eller farfars polterabend," siger han. "Trenden i dag er at eksperimentere."

Abbamonte modtager hver måned mellem 20 og 30 anmodninger fra mænd, der beder ham om hjælp til at planlægge en legendarisk soirée. Men han håndterer ikke noget med strippere, alkohol eller stoffer. Abbamonte hjælper i stedet mændene med at leje privatfly, planlægge fester i storbyer som Dubai eller Kiev og i sidste ende at skabe en oplevelse for livet til en heftig pris. (Han tager 1000 dollars for den indledende telefonkonsultation, og hans klienter betaler ham i gennemsnit en total pris på 20.000 dollar.)

"De vil have oplevelser: Flyve jagerfly, skyde tanks i Østeuropa," siger Abbamonte. "Folk vil gøre ting, de ikke normalt gør."

Den gennemsnitlige brudgom og hans hold har formentlig ikke råd til den slags fest. Men selv for dem uden for den øverste procent (i hvert fald af dem, jeg har talt med), virker tanken om at glo på damer i stripklub mere sørgelig end fræk.

"Stripperne får ikke det, de vil have. Fyrene på klubben får ikke det, de vil have," siger Theron Spiegl på 27, som skal holde sin polterabend i år. "Det er bare en masse mennesker, der giver penge for, hvad der egentlig bare er en sørgelig efterligning af sex."

En håndfuld af de mænd, jeg har interviewet, taler også om at føle sig akavede eller malplacerede i stripperes selskab. Andre er usikre på, hvorvidt det er sexistisk at tro, at en kvinde har økonomiske vanskeligheder, fordi hun stripper. Som 23-årige Rob Hartman forklarer det: "Jeg synes, det er unfair at antage, at alle strippere er på røven. Nogle kvinder gør det, fordi de har lyst, og fordi de føler sig magtfulde."

Hartman har en pointe, selvom han ikke havde en stripper til sin eget polterabend i Florida af adskillige grunde. For det første valgte han i stedet at lege laserkrig og spise middag med sine venner på et brasiliansk bøfhus. For det andet ville Hartman ikke bevæge sig ind i, hvad han mener er en moralsk gråzone. "Det føles ikke rigtigt at se på en stripper, fordi det ikke er min kone," siger han. "I sidste ende var det bare ikke det, jeg havde lyst til."

Ifølge Abbamonte er der også det argument, at "overfloden af alting" på internettet har frataget ritualet noget af sin nyhedsfaktor. Og måske har han ret, når det gælder at kunne tilbyde en oplevelse: En nyere undersøgelse foretaget af Airbnb viser, at det er vigtigere for Generation Y at rejse end at spare op til et hjem, hvilket signalerer, at den nuværende generation værdsætter eventyr højere end langsigtede investeringer. Det er en tanke, der nu også synes at være synlig i traditionen for polterabender.

"Flere og flere mennesker planlægger de her ekstravagante, dyre polterabender over hele verden," siger tidligere ungsvend Stefan Bergeron på 30. "Nu hører man, 'Vi skal til Island! Vi skal til Mexico!'"

Selvom Bergeron ikke rejste jorden rundt til sin egen polterabend for to år siden, så havde han planlagt en udflugt til Lake Michigan. Efter at have lejet en bus tog Bergeron og vennerne ud for at fange laks og endte aftenen på en restaurant i Wisconsin, hvor de fik middag og cocktails. "Der var ingen strippere involveret... bortset for fiskene," joker han.

I dag er filmen Bachelor Party sørgeligt bedaget – og ikke kun, fordi det er en kikset 80'er-komedie. Det virker, som om "ludere og stoffer og sprut" nu har overgivet sig til fordel for laks, smoking-tilpasningsfester og "tømmermændsfrie" weekendture. Men er der noget som helst tilbage af de gamle polterabend-traditioner? Er der ingen rester af lysten til "en sidste nat i frihed" før et liv med 'til døden os skiller'?

"Jeg har ikke følt, at jeg havde behov for frihed, og tanken strejfede mig slet ikke," siger 29-årige Scott Miller om refleksionerne over sin polterabend i Miami i august. "Ægteskab er i højere grad blevet et partnerskab."

"Min kones karriere er lige så vigtig som min, og vi er et hold," tilføjer han. "Gammeldags kønsroller er ikke længere normen."

Tagged:
stripper
polterabend
kønsroller
ægteskab
parforhold
bryllup
gift