Få dit hus til at dufte af fried chicken med det her KFC-duftlys

I sommer var det solcreme. Og nu har verdens førende fried chicken-kæde sat sig for at brede duften af sprødt kyllingskind hjem i folks stuer med et specieltfremstillet lys.

Lige i tide til jul.

Videos by VICE

Duftlyset kan netop nu vindes på KFC-restauranter i New Zealand. For at få fingrene i et eksemplar skal man gå på de sociale medier og komme med ideer til ” et nyt stykke KFC-merchandise”. Kyllingekæden skriver på Facebook: “Findes der en bedre måde at lyse nætterne op på end med et limited edition KFC-duftlys? Friske?”

VIDEO: How-To: Matty Mathesons fried chicken

Og kiwierne var særdeles friske. Der er i skrivende stund skrevet 539 kommentarer på KFC New Zealands Instagram med forslag til alt fra telefoncovers og sengetøj til glidecreme med fried chicken-smag. (KFC, hvis I læser med, så se venligst bort fra det sidste forslag. Det må være foreslået af eller anden, der har set for dybt i en alt for stor spand.)

På mandag bliver det afsløret hvem af de heldige fans, der får lov til at lune deres hjem med lugten fra brændende voks og kemikalier, der skal gøre det ud for duften af fried chicken. Hvem sagde hygge?