Få partier på Christiansborg vil gøre det lettere for lesbiske at få børn med hinanden

Fra i år kan en kvinde blive gravid i Danmark, uden hun eller hendes partner deler gener med barnet. Det skyldes, at Folketinget i december 2017 vedtog at tillade såkaldt dobbeltdonation. Et par eller en enlig kan derfor modtage både æg og sæd fra en donor. Det ligner umiddelbart en ligestillingsmæssig landvinding, ikke mindst fordi ingen folkevalgte stemte mod forslaget, og fordi alle partier var repræsenteret i afstemningen.

Den nye lov, der trådte i kraft 1. januar i år, tillader dog kun dobbeltdonation ved såkaldt medicinsk indikation. Det vil sige, at man kun kan modtage æg fra donor, såfremt man ikke selv producerer sunde og raske æg. Det betyder, at lesbiske par, der ønsker at lade den ene part blive insemineret med den andens æg – en øvelse, der ikke er ukendt i LGBT-miljøet – ikke kan blive gravide med dobbeltdonation i Danmark.

Broadly har talt med Sarah Nelson og Marie Madvig Nelson, der i 2016 rejste til London for at lave et barn med dobbeltdonation, så de begge kunne føle sig som forældre. LGBT Danmark bekræfter, at de kender til andre par i samme situation.

Det lovforslag om dobbeltdonation, som et enigt folketing stemte igennem i december sidste år, er behandlet og færdigpudset i Sundhedsudvalget. Her foreslog Enhedslisten, at dobbeltdonation skulle være for alle – også dem, der ikke havde et medicinsk behov. Det forslag blev dog afvist.

“Vi stillede netop det her ændringsforlag med sigte til lesbiske par, der ønsker en fælles tilknytning til barnet. Desværre var der ikke flertal for det,” fortæller Stine Brix, der er sundhedsordfører for Enhedslisten. Alligevel stemte partiet for lovforslaget, som de mente, trods alt var en forbedring af den eksisterende lovgivning for par, der af den ene eller den anden grund ikke kan få børn.

Sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V) afviste forslaget og henviste til den aftale, der var indgået forud for lovforslaget, og som byggede på vejledningerne fra Etisk Råd.

Liberal Alliances sundheds- og ligestillings ordfører, May-Britt Kattrup, stemte imod Enhedslistens forslag, men er egentlig fortaler for at fjerne kravet om medicinsk indikation, så længe parret selv betaler for behandlingen. “For mig var det et kompromis: Flere partier ville slet ikke tillade dobbeltdonation, havde jeg stået fast på, at det også skulle være tilladt uden lægehenvisning, ville der være en risiko for, at det slet ikke blev tilladt,” forklarer hun.

SF’s ligestillingsordfører for, Trine Torp, bekræfter, at det var et spørgsmål om, at få enderne til at mødes: “Loven om dobbeltdonation er et dansk gennembrud, men også et udtryk for, hvor meget vi kunne blive enige om.”

En af de største modstander af ændringsforslaget er Dansk Folkeparti. Sundhedsordfører Liselott Blixt forklarer, at det handler om et sundhedsfagligt perspektiv: “Jeg og mit parti vil ikke stemme for lovændringer, der ikke er et medicinsk eller sundhedsmæssigt grundlag for. Vi laver ikke loven om, for at man kan føle et tættere forældreskab. Vi laver loven om for dem, der har en sygdom eller er udfordret i forhold til reproduktion.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt det ændrer partiets holdning, at lesbiske par rejser til for eksempel England og Spanien og modtager behandlingen, svarer Liselott Blixt, at man ikke kan forhindre andre lande i at tillade det, selvom partiet synes, at det er forkert. Partiet ser ikke grund til at ændre loven; de vil ikke ligge under for et pres, fordi andre landes lovgivning er anderledes.

Venstre og Socialdemokratiets sundhedsordførere er ikke vendt tilbage på Broadlys henvendelser.

Til trods for den politiske modstand tror Stine Brix, at man i fremtiden vil lempe lovgivningen: “Forhåbentlig vil vi på sigt kunne finde flertal for at tillade dobbeltdonation uden medicinsk indikation, og så vil Enhedslisten gerne stille det forslag.”

Udfordringen for lesbiske, der ønsker at få børn med hinanden, stopper dog ikke nødvendigvis ved dobbeltdonationen. Hvis man som Sarah Nelson og Marie Madvig Nelson er rejst ud af landet for at lade sig inseminere – eller hvis man er blevet insemineret i hjemmet – er man nemlig ikke juridisk ligestillet som forældre. Marie er automatisk mor til sønnen Halfdan, fordi hun har født ham, men selvom Halfdan er blevet til med Sarahs æg, anerkender den danske stat ikke hendes moderskab.

Enhedslisten har foreslået at lempe lovgivningen på adoptionsområdet, så par, der er blevet insemineret i hjemmet eller på en udenlandsk klinik, også kan søge om såkaldt medmoderskab; i dag kan man nemlig kun søge om det, når man modtager behandling på en dansk klinik.

Ligestillingsordfører Pernille Skipper stillede 23. juni 2017 et såkaldt §20-spørgsmål til Børne- og Socialminister Mai Mercado (K). Spørgsmålet var, om ministeren ville ændre lovgivningen, så lesbiske i registreret partnerskab eller ægteskab ville kunne søge om medmoderskab – også når de ikke modtager insemination ved en dansk klinik.

Ministeren svarede 28. juni, at hun ikke finder anledning til at ændre reglerne. Mai Mercado påpeger, at det er vigtigt, at assisteret reproduktion foregår i overensstemmelse med loven, så retssikkerheden er sikret for alle parter – ikke mindst den mandlige donor.

Også tidligere har Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti forsøgt at stille lesbiske par bedre. I januar 2015 foreslog partierne at afskaffe samlivskravet ved stedbarnsadoption for lesbiske par, der har planlagt en graviditet sammen, sådan som også LGBT Danmark anbefaler. Samlivskravet betyder, at man først kan søge om stedbarnsadoption, når man har haft 2,5 års samliv med barnet, hvilket betyder, at den kvinde i forholdet, der ikke føder barnet, ikke har nogle juridiske rettigheder i barnets første leveår.

Daværende minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen (R), svarede, at det var forældrenes eget ansvar. Når par vælger at blive forældre uden at gøre brug af det danske sundhedssystem, har deres valg har betydning for, hvordan morens partner er stillet juridisk. Den holdning delte de fleste andre partier – også Venstres daværende familieordfører, Tina Nedergaard.

May-Britt Kattrup (LA) sad ikke Folketinget, da forslaget om afskaffelse af samlivskravet blev stillet. I dag finder hun det problematisk, at man kun kan søge om medmoderskab, hvis man har fået hjælp til reproduktion på en dansk klinik, og hun mener, at reglerne bør ændres. Det eneste krav fra Liberal Alliance er, at det ikke bliver dyrere for staten. Til gengæld ser hun ingen grund til at ændre reglerne for stedbarnsadoption. “Der bør være samme regler for lesbiske, bøsser og heteroseksuelle par,” siger May-Britt Kattrup.

Trine Torp (SF) bekræfter, at partiet stadig står ved deres ønske om den ændring, som de fremsatte i 2015.

Lige nu ser det dog ikke ud til, at der er flertal for hverken det ene eller det andet: Hverken for ændring af loven om dobbeltdonation eller ændringer i adoptionslovgivningen. Lesbiske par må enten undvære dobbeltdonation eller acceptere, at de ikke er ligestillede som forældre. Selv hvis Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er enige, så har de kun 34 mandater tilsammen. Og i Folketinget skal man som bekendt kunne tælle til 90, hvis man vil ændre loven.