Kunsten at lave sexdukker til kvinder


Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Broadly

Vi er i receptionen tilhørende en kontorbygning i Los Angeles og står over for en kvindelignende skikkelse ved en gammel stationær computer. Ved siden af hendes skrivebord hænger en hylde med parykker og afstøbninger af røve. Ved første øjekast kunne man sagtens tro, at hun var et rigtigt menneske, men hun er i virkeligheden en ‘manikin‘ (en sexdukke). Hun sidder ved indgangen til Sinthetics – firmaet som stod bag sidste sommers virale sexlegetøjssensation “The Vajankle“.

Videos by VICE

“Det er et frygteligt dyrt knald,” fortæller Bronwen Keller, som er ejer af Sinthetics.

Efter at have arbejdet for Sinthetics i et par år købte Bronwen og hendes mand Matt firmaet sidste år. De er det perfekte match. Da jeg ankommer til kontoret, drikker de begge to iste og spiser Subway sandwiches. Matt har cargo shorts på, og hans tynde hår er klippet i en hanekam, mens Bronwen har en glittersnor flettet ind i sin.

Sinthetics er best kendt for produktet The Vajankle – en silikonefod med en indbygget vagina i anklen – og Bronwen viser mig et eksemplar, som er underskrevet af pornostjernen Ron Jeremy. Hun forklarer mig, at historien bag det overraskende virale hit er rimelig enkel. En kunde efterspurgte en ankel, han kunne knalde, og Sinthetics producerede derfor et par Vajankles. Derefter lavede en person et opslag om produktet på Reddit, hvilket gik viralt på forbløffende kort tid.

I 2016 vil Sinthetics revolutionere folks sexliv med manikins tiltænkt kvinder. Parret begyndte at designe mandlige manikins til homoseksuelle kunder, fordi “det føltes som om, at homomarkedet var underrepræsenteret,” forklarer Bronwen. Efter en kvinde købte en dukke, besluttede Sinthetics at producere silikonemænd specifikt til kvinder. Nu skal det vise sig, hvorvidt kvinderne vil købe dukkerne på trods af den stigmatisering, der findes omkring sexdukker. Parret vurderer, at det er risikoen værd, fordi de også laver sexdukker af mere personlige grunde: “Det her projekt er vores hjertebarn,” fortæller Bronwen.

Matt designer hver manikin baseret på kundes specifikke bestilling. Ligesom mange andre mennesker i sexbranchen, så var det ikke ligefrem en karriere, han bevidst valgte. Han er uddannet inden for industrielt design og arbejdede næsten ti år i “Halloweenbranchen”, hvor han designede uhyggelige figurer i naturlig størrelse og elskede det. “I starten var det af virkelig høj kvalitet,” forklarer Matt. Så begyndte hans chef at outsource til Kina og levere produkter til Wal-Mart. Matt sagde op, fordi hans håndlavede kunstværker var blevet til en bunke masseproduceret lort.

En af hans venner anbefalede ham til sexdukkefirmaet. Han fik jobbet og forelskede sig i at lave specialbyggede statuer, som kunderne kunne elske og knalde med. “Vi har haft kunder, som har fortalt, at dukken har reddet deres liv,” fortæller Matt. En enkelt kunde var blevet diagnosticeret med en dødelig sygdom og havde købt en dukke til sine sidste måneder af livet. Nu, ti år er senere, er han stadig i live. “Han har købt en dukke til og har planer om at skulle begraves sammen med dem begge to,” fortæller Matt. “Andre gange er det fordi, at kunderne er super ensomme eller har Aspergers,” tilføjer Bronwen.

Kundeservicedelen af jobbet er grunden til, at Bronwen elsker det. “Vi gør det mest på grund af menneskerne,” fortæller hun. Kunderne tager billeder af deres manikins og arrangerer fotokonkurrencer på nettet, fortæller hun begejstret. Hun blev ansat i firmaet, da Matt havde brug for en sekretær til at besvare e-mails. Nu driver hun forretningen sammen med ham.

Under mit besøg på Sinthetics fortæller Bronwen meget rosende om Matts kunstneriske evner. Hun smiler, mens hun viser mig de silikonemænd, som han er ved at lave. Dukkerne hænger i kæder fastgjort til loftet i det grå cementprægede rum. “Ham her er en surferdude,” fortæller hun, mens hun peger på en af mændene. “Han skal have fregner.” Hun lader sin finger løbe ned langs åren på en anden af silikonemændenes penis.

Blodårerne ser realistiske ud, fordi Matt bruger afstøbninger til både penisser og fødder. Derudover bruger han timevis på at studere den menneskelige anatomi. Bronwen husker en gang, hvor han kæmpede med at mestre den præcise afstand mellem pungen og røvhullet. “Matt er meget OCD,” fortæller hun. “Han ser kun fejlene.” Han læste den ene anatomibog efter den anden, men der var ingen videnskabelig beskrivelse af afstanden, så han gik ned i en sexbutik, købte et pornoblad og fandt det perfekte eksempel.

Penisserne bliver lavet på baggrund af kundernes specifikke ordre. Bronwen sender små prøver af silikonekugler og silikonehjerter med posten til potentielle kunder, så de ved, hvordan det vil føles at knalde med dukken. “Man kan ikke forklare det ordentligt i en e-mail,” fortæller Bronwen. Nogle kunder har efterspurgt manikins med små penisser, men indtil videre har lavt udrustede mænd ikke villet lave afstøbninger af deres private dele.

“Vi leder efter mænd med mindre udstyr,” fortæller Bronwen.

Produktet er blevet tilpasset specifikt til kvinder. Til homoseksuelle mænd laver Matt dukker, som vejer 50 kilo og er 175 centimeter høje, men Bronwen forklarer, at de kvindelige kunder skal bruge lidt mindre dukker. “Forestil dig at skulle bære rundt på sådan en tung mand og også skulle rengøre ham,” siger hun. “Der er en kæmpe stigmatisering omkring sexdukker. Der er ikke nogen, der lige ringer til en veninde og beder om hjælp til at flytte en sexdukke.”

Selvom mange anser den sexdukker som uhyggelige vanskabninger lavet til fede, skaldede mænd, så insister Matt og Bronwen på, at folk rent faktisk opbygger et forhold til objektet. Sinthetics er begyndt at markedsføre deres produkt som “manikins” i stedet for sexdukker netop for at modarbejde det dårlige image.

Matt fortæller, at han er usikker på, om kvinder vil købe produktet i samme omfang, som homoseksuelle og heteroseksuelle mænd gør, men firmaets andre satsninger har givet pote rent økonomisk. Matt troede for eksempel heller ikke, at Vajankles ville blive en kæmpe sællert.

Jeg opdager en beholder fyldt med penisser, som kan sættes på forskellige manikins.

“Vi sælger en masse pikke,” siger Bronwen.

Pikkene kommer i forskellige størrelser og stile. Bronwen holder en stor beholder med kæmpe pikke frem, mens hun fortæller, at en af dem er støbt efter Matts pik, men hun vil ikke fortælle hvilken.

Matt forklarer, at han laver testikler, som han putter ind i pungen “for realismens skyld,” så kunderne rent faktisk kan klemme fast om bollerne. Han har stadig ikke fundet ud af, hvordan han skal lave realistisk forhud, som kan trækkes frem og tilbage på skaftet, men han tilføjer, at penisser altid har været svære at lave. Når Matt skal lave en penisafstøbning, så forudsætter det, at modellen kan holde en erektion i næsten en time. Det er næsten allerede umuligt, men når silikonen oven i købet er kold og lokalet er varmt, så kræver det næsten en olympisk atlet at have jern på så længe.

Matt arbejder i et tilstødende, hvidt lokale, hvor han spraymaler dukkerne til de kvindelige kunder. For at give dem et “groft” udseende skal han male adskillige lag på en manikin, forklarer han. I weekenden arbejder en pige til kontoret, som håndsyr kropsbehåring på dukkerne. Takket være mandens behårede krop har det vist sig at være langt mere kompliceret end at lave kvindelige manikins til mænd.

Matt har dog opdelt arbejdsprocessen, så hans tre ansatte kan hjælpes ad med produktionen af silikonestatuerne, som kan tage helt op til seks måneder. Bronwen anser den lange produktionstid som et bevis på, at kvaliteten af produktet er i top. “Mange af fabrikanterne i mellemklassen tror, at de hører til i toppen, hvilket er meget sjovt, for det gør de overhovedet ikke,” fortæller Bronwen. Matt er enig.

“De er fabrikanter,” siger han. “Vi er kunstnere.”


Mere fra VICE:

Sådan får man sex til at fungere i et forhold, hvor kun den ene er kinky

Derfor bliver vaginal plastikkirurgi mere og mere populært

Sådan laver du en prisvindende pornofilm