Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien
Casey er stolt af sit 23 år lange ægteskab til Sara, men han vil gerne slå noget fast med det samme: “Jeg er ikke tiltrukket af nogle af mine andre kusiner, og det har aldrig været en bevidst beslutning at gøre det her.”
Videos by VICE
Parret kommer fra North Carolina i USA, og mødte hinanden første gang, da de var teenagere. De kunne øjeblikkeligt mærke, at der var kemi imellem dem, men Caseys far og Saras mor er søskende, så i fem år reagerede de ikke på deres lyster. Men da de endelig gjorde, udviklede det sig til noget, de “ikke kunne ignorere,” så da Casey var 22 år, friede han til Sara.
Hans familie var chokeret. “Der var en onkel, der sagde, at jeg fortjente at blive efterladt i en grøft, og min far sagde, at jeg ville komme i fængsel, men det hele gik lidt i sig selv, efter vi blev gift,” siger Casey. “Der er stadig onkler, som jeg ikke taler til, men de kunne heller ikke lide mig, før vi begyndte at være sammen.”
“Jeg var selv overrasket, da det skete,” tilføjer han og fortsætter: “Men hvis man ser bort fra, at vi er fætter og kusine, har vi et helt normalt parforhold.”
Parret er nu mere åbne om, at de er i familie med hinanden, men Casey fortalte det kun til en enkelt ven, da ham og Sara begyndte at være kærester. “Der var en vis skam og en frygt for, at folk ville sige, at der var noget galt med os,” siger han, “og det kæmpede jeg virkelig med.”
Tanken om at have et romantisk eller seksuelt forhold til sin fætter eller kusine er frastødende for mange i vores del af verden. Det er jo familie, og man har ikke sex med sin familie. Alligevel er fætter-kusine-forhold, også kaldet konsangvine eller blodbeslægtede forhold, “en dybt indgroet tendens” blandt omkring en femtedel af jordens befolkning, især i de muslimske regioner, i visse dele af Sydasien og Mellemøsten. Her kan konsangvine parforhold nogle steder udgøre op mod 30-50 procent af lokalmiljøet.
I dag er det mindre udbredt i Vesten, men konsangvine forhold var helt almindelige i Europa og USA indtil midten af 1800-tallet, hvor folkestemningen af medicinske årsager begyndte at ændre sig.
“Hvis man ser på den globale befolkning, så er der over en milliard mennesker, som er født og bor i samfund, hvor 20-50 procent af ægteskabene er til en kusine eller grankusine,” siger Alan Bittles, der er forskningsleder hos Centre for Comparative Genomics ved Murdoch University.
Bittles har forsket i konsangvine parforhold i over 40 år, og han siger, at det betyder, at minimum 10 procent af verdens befolkning er konsangvine. “Vi mangler data på rigtig mange lande, som for eksempel Indonesien, Bangladesh og de afrikanske lande syd for Sahara, så tallet er sikkert endnu højere.”
“På et kulturelt plan,” siger Bittles, “er der ingen grund til, at vi skulle have noget imod det som samfund.”
Der er meget få religiøse tekster eller nationale love, der eksplicit forbyder konsangvine forhold, og det er således også lovligt at gifte sig med sin fætter (eller onkel eller tante) i Danmark. Men det betyder ikke, at det ikke er tabubelagt.
“Det stammer fra frygten for misdannelser, og at man får et barn med to hoveder,” siger Casey, “men de er alt sammen uvidenhed. Vi er i gang med at prøve at få børn for tiden, og vi ved, at vi ikke skal være nervøse for den slags.”
Der er en risiko for, at potentielle recessive træk i generne kan komme op til overfladen, hvis fætter og kusine får barn sammen. Men Greg Jenkins, der er fødselslæge på Auburn Hospital og har set minimum 4000 babyer født i konsangvine forhold, siger, at risikoen for medfødte handicap er lavere end man skulle tro.
“Den data, vi har fra Auburn Hospital, viser, at der er to til tre gange større risiko for, at barnet får en medfødt defekt, og dobbelt så stor risiko for et dødfødt barn i et konsangvint parforhold,” siger Jenkins. “Det er kun to procent af alle fødsler, hvor der er en medfødt uregelmæssighed, så i konsangvine forhold er tallet oppe på fem eller seks procent. Så 94 procent af børn født i konsangvine forholde er sunde og raske.”
“Så det er et ret lille antal,” siger han og tilføjer: “Jeg synes ikke, vi skal fortælle folk, at de ikke må få børn med deres fætter. Jeg tror, vi får mere ud af at undervise folk i, hvilke risici der følger med.”
Holdningerne til fætter-kusine-ægteskaber er ikke kun baseret på genetik. Miljø og religion kan også ligge til grund for modstanden. Sådan var det for 20-årige Devleena, som har været i et parforhold med sin fars søsters søn i tre år, selvom hendes lokalsamfund i New Delhi er imod ideen. I visse dele af Indien er ægteskaber mellem fætter og kusine accepteret, siger Devleena, “men jeg er hindu, og i vores religion skifter holdningen fra sted til sted.”
Ligesom Casey og Sara mødte Devleena og hendes fætter hinanden som teenagere. Kort efter fortalte hendes fætter, at han var forelsket i hende, og et år senere begyndte de at være sammen. I starten var de bange for, at det ville splitte familien. “Vores familie er ikke særlig glade for vores forhold. Mine forældre er ikke voldelige, men de siger ondskabsfulde ting hele tiden, og de vil gerne lave et arrangeret ægteskab til mig. Men jeg nægter.”
“Når først jeg er flyttet sammen med ham, ved jeg, at jeg aldrig kommer til at se min familie igen. Det kan være skræmmende at være i sådan et forhold, fordi æresdrab kan forekomme. Jeg har venner, som har været i et parforhold med deres fætre, og som fik dødstrusler fra familien.”
Til trods for en stædig modstand fra hendes forældre og hendes lokalmiljø – og på trods af den meget virkelige frygt for æresdrab – oplever Devleena støtte fra venner, som er i samme situation. Hun kender til 15 andre konsangvine parforhold – herunder to fra hendes egen vennegruppe.
“Jeg tror ikke, jeg ville være imod nogen form for parforhold, hvor der er samtykke” siger Devleena. “Kærlighed er kærlighed.”
*Nogle navne er blevet ændret for at beskytte personers identitet.
