Folk viser os det tøj, de tager på, når de skal i byen for at score

Zenia,Noah og Ivy i deres scoretøj

Det er weekend. Du er single og skal i byen – og du vil gerne score. Men nu kommer det helt store spørgsmål; Hvad er det optimale tøjvalg til at skabe opmærksomhed og forhåbentlig nå dit mål?
Fotograf Sarah Buthmann har bedt fire forskellige personer om at komme forbi sit fotostudie i det tøj, de ville tage på, hvis de skulle ud at score i byen.

Ivy, 28 år

Kunstner, aktivist og aktuel med DR3-showet “Hunkøn” og debattør i “Sara Bro redder dit liv” hver fredag på P3.

Videos by VICE

1541159450179-4IVY

Jeg vælger noget sexet, der passer til mit humør og min krop den dag, jeg skal ud. Min favorit er en lille sort og tætsiddende kjole i spandex. Den former kroppen perfekt og giver sexede bryster, som du har lyst til.

Jeg har sikkert scoret i noget, der ligner den kjole, jeg har på her. Men jeg får en god røv i jeans, og mænd kan godt lide, at man ser lidt casual ud. Det er derfor, jeg af og til skifter nederdele ud med jeans. Jeg var i London for en uge siden, hvor jeg havde en hvid, sexet kjole på, købt på udsalg, fra Thierry Mugler. Det tog fem minutter, efter jeg var ankommet til klubben, før en fyr kom op til mig og sagde, at han bare gerne ville dykke ned i min kjole. Det skal man ikke bebrejde ham – den er killer.

1541751095003-IVY_3

Det hele handler om selvtillid, og om at du føler dig godt tilpas i det, du har på. Det er den energi, du kommer til at sende ud. Og hvis du ikke scorer, så har du scoret dig selv, hvilket er meget mere sexet!

Jeg tror, at mænd godt kan lide noget, der er casual og noget, der indrammer din krops bedste dele. Men fuck det, bare vær dig selv!

1541159472947-8-IVY

Noah, 26 år

Selvstændig

1541159564776-3NOAH

Når jeg skal i byen, sørger jeg altid for, at jeg har noget på, som jeg føler mig tilpas i, for når jeg føler mig tilpas, kan jeg mærke et boost af selvsikkerhed og en følelse af, at jeg er sexet, som stråler ud af hele kroppen. Jeg ender for det meste med at kigge mig selv en sidste gang i spejlet, og tænke; ‘Ad, du ser fræk ud’.”

Det vigtigste for mig, når jeg klæder mig på til en bytur, er, at det er MIG, der er i fokus.

Mit formål med at tage i byen, er, at jeg skal have det pisse sjovt sammen med mine venner. Pik og lækre fyre er ikke i mine tanker.

Jeg vil danse, og jeg vil grine og skabe minder med mine venner, og hvis en fyr kommer og danser og gramser på mig, jamen, så er det en del af det minde den aften.

1541159590240-7NOAH

Så længe man har det sjovt, udstråler selvtillid og føler sig tilpas i sin egen krop, så betyder outfittet sgu ingenting. En fyr skal nok synes, jeg er fræk, hvis jeg også selv tror på det. Jeg har ofte den sorte Cunt-trøje på, som jeg selv laver. Så jeg starter ofte med sådan en på og smider den i løbet af aftenen, når det bliver for varmt på dansegulvet.

1541751167756-NOAH_3

Zenia, 30 år

Hundeelsker

1541581717619-1ZENIA

Jeg går ikke rigtigt ind for gå-i-byen-tøj. Jeg har det samme tøj på i byen, som når jeg handler tirsdag eftermiddag i Netto – alt efter humør selvfølgelig. Men tøj i pastelfarver gør mig glad.

Jeg har scoret i det tøj, jeg har på på billedet, ja. Men ikke på grund af tøjet. Det må være på grund af mine lange vipper, store numse og endnu større personlighed.

1541159725260-5ZENIA

Sidste weekend vågnede jeg op ved siden af en kebab, jeg var broke, og jeg vidste ikke, hvem der havde købt den til mig, så på en eller anden måde kan man vel godt sige, at jeg havde scoret…. en kebab.

Hvis man gerne vil score, så skal man bare tage det tøj på, man føler sig dejligst i. Så følger udstrålingen helt automatisk med, og så skal det hele nok gå op i en større enhed. Ej, joke. Jeg ved det ikke. Mit score-liv er lige så tørt som den tørken, vi havde i sommer.

1541751245834-ZENIA_3


Stinna, 28 år

Fotograf

1541159769789-6STINNA

Jeg går sjældent i byen for at score, men mest for at have det sjovt med mine venner. Men derfor vil man jo gerne være pæn i tøjet alligevel. Så jeg tager ofte noget på, som jeg føler mig godt tilpas i, og som jeg kan danse i. Jeg har for tiden ikke et bestemt favoritsæt, så det bliver bare lige noget, jeg føler for den dag. Men jeg er da altid på jagt efter en ny lækker kjole.

Kjolen, jeg har på på billedet, har jeg lige købt, så den er helt ny og klar til at få en dansetur i byen.

Jeg synes, det er vigtig, at man tager det på, som man godt selv kan lide, og som man selv synes, man ser dejlig ud i.

De gange jeg har scoret i byen, har jeg aldrig haft det tøj på, som jeg ville kalde for mine bedste sæt, fordi det tit har været spontane byture. Så til tider har jeg haft striktrøje på og alligevel scoret. Så tøjet har i mine øjne ikke nogen betydning. Hvilket det jo heller ikke burde.

1541159793147-2STINNA

Se også: