Freja Kirks nye single “Fine Things” sørger for, at du får noget i aften

Freja Kirk hvid baggrund Lasse Bak Mejlvang

Kender du det, når en sang er så sexet, charmerende og decideret beskidt, at du kan fordoble din sexappeal ved bare at synge med på omkvædet, mens du låser blikke med dit dansegulvs-crush? Gode fredagsnyheder, weekendkriger: heldet er med dig i form af den her direkte afklædende nye Freja Kirk-single, “Fine Things”, den københavnske sangerindes første udgivelse siden 2016. Og lad os være ærlige – du har brug for alt det held, du overhovedet kan finde. Din ellers lovende Tinder-strategi med altid at vente på, at de skriver, og derefter kun svare med Drake-tekster og vovede emojis har haft en overraskende lav succesrate. Og det er efterhånden længe siden, at dine “heldige boksershorts/trusser” har været bare i nærheden af heldige.

“Det her track er følelsen af sex og liderlighed. Jeg håber selvfølgelig, at folk hører den alle 24 timer i døgnet, men jeg har altid drømt om at lave et bollenummer. Og jeg tror faktisk, jeg er kommet ret tæt på,” siger Freja Kirk til Noisey om det nye track. Og de lidt over tre minutters pupiludvidende R’n’B frister os til at give hende ret. Den ømme vokal og lyrik – en ny retning for Freja, der har allieret sig med sangskriveren Gísli Gíslason (Phlake) på “Fine Things” – ånder dig i øret, mens beatet og den G-funk-inspirerede synth i hooket, produceret af Alexander Grandjean og selveste Reza, nipper blidt efter.

Videos by VICE

k

Jeg er ret sikker på, at det “caviar-pleasing” element, der indtræffer i den bogstavelig talt første linje af sangen, er cunnilingus-relateret. Og du kan omkvædet efter første gennemlytning. Så skulle du på et tidspunkt i løbet af den kommende weekend (og generelt fremover i livet) få brug for et alternativ til dine trætte scorereplikker, kommer det her.

Gå frem. Bedriv hor. Tak os senere: