Fyldte courgetter med lam og mynteblade

Portioner: 4

Forberedelse: 10 minutter

Videos by VICE

Total: 1 time

Ingredienser

120 ml olivenolie

8 fed hvidløg

1 stort løg, hakket i tern

3 spsk hakket frisk timian

1/2 gulerod, fintrevet

4 dåser (af 400 gram) hele flåede tomater, knust med hænderne

salt, efter behov

4 mellemstore courgetter (cirka 1,3 kg)

1 mellemstort rødløg, finthakket

450 g hakket lammeskulder

2 store æg

1 bundt friske mynteblade

50 g friske brødkrummer

Vejledning

1. Varm halvdelen af olivenolien op ved medium varme i en mellemstor kasserolle. Tilføj løget, og steg det, indtil det er blødt og lettere gyldent, cirka 8-10 minutter. Tilføj timian og gulerod, og lad det stege yderligere 5 minutter, indtil den revne gulerod er en smule blød. Tilføj tomater, og bring det i kog under jævnlig omrøring. Skru ned for blusset, sørg for at blandingen simrer, og lad det simre i 30 minutter, eller indtil det er tykt som en lind havregrød. Smag til med salt. Saucen kan holde sig en uge i køleskab eller op til seks måneder i fryseren.

2. Varm ovnen op til 230 grader. Klargør courgetterne, og halver dem på langs. Med en ske skal du nu grave en kanal i midten af hver af dine halve courgetter. Sørg for at din kanal er omgivet af cirka en halv centimeter courgette på hver af siderne og i hver af enderne. Hak det overskydende courgette kød groft, og sæt det til side.

3. Varm det resterende olivenolie op ved medium varme i en stegepande. Tilføj rødløg og hvidløg, og lad det stege, indtil det er blødt. Det tager 6-7 minutter. Tilføj det hakkede courgette-kød og lammekødet, og steg det i cirka 10 minutter. Hæld fedtet fra lammeblandingen, og skil dig af med det. Hæld den tilberedte lammeblanding i en stor skål og tilføj æggene, halvdelen af myntebladende og 2,5 dl af din tomatsauce. Bland det godt sammen. Krydr blandingen og courgettebådene med salt og peber.

4. Hæld 2,5-5 dl tomatsauce i et ildfast fad. Fyld lammeblandingen i courgette-bådene, og drys med brødkrummer. Placer dem i fadet oven på tomatsaucen, og bag dem i ovnen, indtil de er sprøde på toppen. Det tager cirka 20-25 minutter. Pynt bådene med de tibageværende mynteblade og server.

Fra Moltissimo: Mario Batali laver mad til Rosie Perez og Ben Anderson