Ahh, ungdommen. Nattelivet. Byturer. Kan du huske din første store fest? Eller første gang, du level’ede op fra dit sørgelige, klistrede lokale provinsdiskotek til at drikke dig sanseløs i Kødbyen eller på uforklarligvis miste otte timer af dit liv på Berghain? Det er til de festminder, folk over tredive drømmer sig tilbage, når du spørger ind til deres yngre dage, og de bliver fjerne i blikket. Det er hele grundlaget for, at film som American Pie kan eksistere (hvad er der, syv af dem efterhånden?). Og det er præcis den følelse, vi får lov at genleve i den spritnye “Sky”-video fra den unge og sprudlende danske R’n’B-komet Marcus Gordon.
“Den handler ikke bare om at gå ud, men om at gå ud i den branche, jeg arbejder i. Hvordan det kan føles så forfærdeligt prætentiøst, men at man samtidig svæver på en sky, fordi det er så fucking fedt også – den naivitet,” siger Gordon til Noisey om fjerdesinglen “Sky”.
Videos by VICE
“Sky”-videoen er skudt på gader, stræder og i hoteller i Paris, der fungerer som statiske kulisser for en sjælefuld og animeret Gordon, der driver rundt, plettet af kaleidoskopiske farveplamager og neonfarvede lysglimt. Den visuelle kombination af farvekaos og knivskarpe skud giver den det samme blur som du får, hvis du forsøger at genkalde minder fra en bytur, hvor du i særlig grad har pulveriseret dine dopaminreceptorer. Den 19-årige R’n’B sanger fra Kerteminde holder intet tilbage. I både sang og gestikuleren er han blottet, ærlig, og emmer af øm og rå energi.
“Sky” er Gordons fjerde udgivelse i 2107 og følger efter singlerne “Byen”, “Min Ting” og “Altid”. Tjek den pathos-dryppende farvefiesta af en video ud her, og scroll ned for at se, hvad sangeren havde at sige, da Noisey ringede ham op til en snak om “Sky” og landsbydrengens første store københavnerbyture:
Noisey: Beskriv den konkrete situation, der ligger til grund for den følelse, du beskriver i det her track. Hvor var du, og hvad skete der?
Marcus Gordon: Jeg fik hele ideen til en efterfest, som jeg var til for et år siden, da jeg var 18 og lige var kommet til København. En fest, jeg synes, var super interessant, fordi der var så mange mennesker, som jeg ikke rigtig kendte, men det hele var så branche-agtigt. Vi havde været i byen – jeg tror, vi havde været på Chateau Motel. Jeg kan ikke huske, hvordan vi kom derhen. Linjen med det “røde skær” og det med “Estelle” er helt konkrete detaljer fra den aften. Men det var, som om jeg fik min bevidsthed tilbage, da vi kom derhen. Det var bare en ny måde at opleve folk på om natten.
Er “Sky” en kritik af mediebranchens måde at gå i byen på?
Jeg kan faktisk ikke særlig godt lide at tage i byen. Jeg er mere typen, der puller up i studiet og hygger med en flaske Hennessy. Jeg bliver intimideret og overrasket over folks forventning til en – kreative folks umiddelbare tilgang til festlivet. Folk tager bare stoffer og snakker om alle de ting, de opnår, planer de har… det er ikke alle, der er sådan, men der er mange, der bare er ‘venner’, så de kan arbejde sammen på et tidspunkt. Jeg føler, at den bedste måde at være kreativ på er at være ærlig over for sig selv og dem, man arbejder sammen med.
Hvad er dit største ‘landsbydreng i storbyen’-øjeblik?
Jeg har aldrig følt, at jeg hørte hjemme i den der country boy-verden. Det var nok også derfor, jeg turde flytte til København i så ung en alder. Det er den konflikt, jeg har med mig selv i “Sky”: Jeg vil gerne være en del af den måde, tingene hænger sammen i storbyens natteliv, men samtidig er der alle mulige ting galt med det.
Hvad ser du som den perfekte situation, man kan spille det her nummer?
Det er rigtig fedt at høre, når man er på vej i byen med sine venner – eller sidder og laver et eller andet intoxicating med sine venner. Det er en sang, man kan lytte til meget intenst og fordybe sig i – men samtidig er det en sang, man bare kan skråle og danse med på, med de Majid Jordan-agtige trommer.
Helt sikkert. Tak, Marcus.
Se Marcus Gordon snakke smøger, anmeldelser og ballade på Rust med Lord Siva i et afsnit af Noisey Danmarks ‘Back and Forth’ her:
