62-årige Clement Djameh drikker mindst én øl om dagen. Siden 2003 har hans glas været fyldt med øl, som han selv har brygget ved udelukkende at bruge en lokal afrikansk kornsort, der hedder sorghum. Den eneste importerede ingrediens, han bruger, er humle.

Djameh og kollegaen Fash Sawyerr er grundlæggere af Ghanas første mikrobryggeri: Inland Microbrewery. Bryggeriet ligger i Kwabenya, en forstad til Accra, og hører til i et slidt, honningfarvet palæ med græske søjler. Ved første blik ser stedet forladt ud, og på terrassen står en rusten bil.

Men går man indenfor, bliver man mødt af en overraskelse: et fuldt funktionelt bryggeri udstyret med både speciallavede og importerede maskiner, omend nogle af dem er flere årtier gamle.

Clement Djameh ved siden af noget af bryggeriets udstyr. Alle fotos af Danny Paez.
En række af de sorghum-varianter som Djameh har afprøvet.

En af Djameh og Sawyerrs mest værdifulde maskiner er deres “kegerator”, et køleskab med en hane påmonteret og forbundet til en fustage. De bruger den til at holde fustagerne kolde, når de holder arrangementer. En fustage koster i omegnen af 300 kroner inklusive levering.

Bryggeriet producerer flere forskellige varianter af øl, der alle brygges uden brugen af importeret formaltet byg, en ingrediens som Ghanas to største kommercielle bryggerier er nærmest afhængige af.

Inland leverer for det meste øl til private kunder og repræsentanter en spirende ny industri i Vestafrika: Mikrobrygget øl, der har potentiale til at blive en tiltrængt kilde til indkomst for de lokale landmænd, der gror sorghum.

Efter en hurtig rundvisning byder Djameh på en stout, der sender tankerne hen på bananplanter. Smagen er mere rund og mere passende til Ghanas tropiske klima end en Guinness Foreign Extra Stout, der også produceres ved brug af sorghum.

I 1986 forbød Nigeria midlertidigt importen af formaltet byg, og derfor var landets bryggerier tvunget til at benytte sig af sorghum og majs.

Et udvalg af den endeløse række af eksperimental øl Djameh har produceret ved Ghanas Institut for Fødevareforskning.
Djameh med noget af bryggeriets udstyr.

“Da forbuddet trådte i kraft, kom folk i en gevaldig knibe,” fortalte Alex Speers, der leder International Center of Brewing anf Distilling (ICBD) ved Heriot-Watt University i den skotske by Edinburgh. “De var nødt til at arbejde hårdt for at tilpasse sig.”

Djameh havde også svært ved at skabe sine øl. Med økonomisk støtte fra FN testede Djameh mere end 70 forskellige sorghum-varianter, inden han lagde sig fast på 12, der egnede sig til at brygge med. Det var del af et forskningsprojekt, han udførte på vegne af den Ghanesiske regerings Institut for Fødevareforskning.

Indtil landets elnet blev stabiliseret tidligere i år, led Ghana af regelmæssige strømafbrydelser. Manglen på en stabil måde hvorpå han kunne regulere øllets temperatur, fik Djameh til at bruge palmekerneskaller som en pålidelig brændstofskilde.

Djameh voksede op i den tidligere tysk-besatte Volta region og kom i en tidlig alder i kontakt med øl. Han far var tysklærer og havde ofte kontakt til turister fra Tyskland, der skulle bruge en translatør. De drak tysk øl sammen, og det fascinerede den unge Djameh, som satte sig for selv at brygge den slags øl en dag.

Efter at have færdiggjort Ghanas svar på gymnasiet modtog Djameh et legat, der gjorde det muligt for ham at studere brygning ved det tekniske universitet i München. Derefter vendte han tilbage til Ghana, hvor han arbejdede i årtier for nogle af landets største bryggerier.

Men på et tidspunkt valgte han at åbne sit eget bryggeri og forsøge at brygge øl, der ved at bruge lokale ingredienser også ville komme hans hjemland til gode.

En etikette lavet specielt til en kunde, der havde fødselsdag.

Som Bill Gates også har påpeget, så er sorghum i modsætning til hvede i stand til at overleve i områder, der er plaget af høje temperaturer og begrænset nedbør. I takt med at konsekvenserne af klimaforandring bliver mere og mere udtalte rundt omkring i verden, vil sorghum sandsynligvis blive en livsvigtig kornsort til brug, ikke bare i øl men også i madlavning generelt.

Men på kortere sigt kan en hjemmebrygget øl også bare være en gave til den lokale kultur.

“Dette vil øge Ghanas profil og folkets nationale stolthed,” fortæller den ghanesisk-amerikanske kulturskribent og filmskaber Mawuena Akyea. “Nogle vil måske ikke tilegne det alt for meget værdi, men lokalt brygget øl er noget, vi kan være stolte af og noget, som ingen kan tage fra os.”

På trods af at øllet appelerer til ghanesernes nationale stolthed, så er det svært at finde en kundegruppe, der er interesseret i mikrobryg. Selvom de mange vestligt inspirerede indkøbscentre, der findes rundt omkring i Accra, signalerer tilstedeværelsen af en sund middelklasse, så er det faktiske antal købestærke familier stadigvæk begrænset.

Der skænkes øl fra en importeret fustage.

En undersøgelse fra 2015 foretaget af Pew Research Center fastslog, at kun omkring seks procent af den afrikanske befolkning (eksklusive de generelt mere velstillede sydafrikanere) kan kategoriseres som middelklasse med en indkomst på mellem 70 og 140 kroner om dagen. Det er svært at forestille sig, at majoriteten af kontinentets befolkning, der lever på en lav indkomst, vil være villige til at smide penge efter smart mikrobryg.

Men Djameh har fundet aftager blandt Ghanas turister og tilflyttende udlændinge. Ifølge Verdensbanken er antallet af internationale turister, der besøger Ghana, steget stabilt med over 100.000 mennesker årligt siden 2011.

Djameh og artiklens forfatter smager på nogle af Inlands øl.
Djameh sammen med noget af udstyret ved Ghanas Institut for Fødevareforskning.

Djameh og andre afrikanske mikrobryggere kunne også overveje at eksportere deres øl. Ifølge IBISWorld, en virksomhed der foretager globale markedsundersøgelser, er interessen for mikrobryg kraftigt stigende både i Nordamerika og i Europa.

Mange helsebevidste forbrugere rundt omkring i verden er også interesserede i øl, der er brygget på alternative kornsorter, særligt fordi mange af dem, inklusive sorghum, er glutenfri. Men indtil videre er interessen for den afrikanske kornsort begrænset.

“Ølentusiaster er interesserede i alternative kornsorter, men det er nok meget fair at påstå, at sorghum for nuværende anses for at være en erstatning—noget man benytter sig af, når det ikke er til at få fingrene i bygmalt,” fortæller Jessica Boak og Ray Bailey, folkene bag den populære øl-blog, Boak & Bailey.

På trods af de odds er Djameh optimistisk omkring fremtiden, særligt fordi han har oplevet stigende efterspørgsel på sit øl blandt lokalbefolkningen. Hans helt store drøm er at kunne åbne en kæde af bryggerier på tværs af Ghana.

Djameh og Sawyerr udenfor deres bryggeri.

På den 40 minutter lange køretur gennem Accra på vej ud til bryggeriet peger Djameh på en stor tilgroet mark fyldt med skrald. Han forklarer, at byen har besluttet sig for at marken skal laves til en park.

“Ved årets afslutning vil jeg flytte mit mikrobryggeri herhen,” fortæller han og peger. “Her vil jeg etablere en øl-have.”