Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA
Jeg åbner Snapchat og ser min ven sidde nøgen på toilettet med en øl i baggrunden. Hun har taget en selfie med påskriften ”skider”, og det glæder mig, at hun har tænkt på mig i den anledning. ”Glad på dine vegne,” skriver jeg tilbage. Et par uger senere går jeg omkring på et hotelværelse iført en badekåbe, der koster mere end alle mine jeans til sammen. Jeg løsner bæltet og flasher foran spejlet, mens jeg sætter en fod op på stolen og drejer hovedet i forsøget på at finde mit lys. Så tager jeg et par selfier. Den mest sexede af dem sender jeg til mine bedste venner. Et kort øjeblik fortryder jeg, at jeg er single, og at jeg ikke har en mand i mit liv, der fortjener at se min nøgne krop. Men så – i mange flere øjeblikke – rammes jeg af en varm følelse af indre ro og fred. Jeg fik lov til at dele min krop – hvilket jeg faktisk for det meste har det nedern over – med de mennesker, der betyder mest for mig.
Videos by VICE
Jeg har før sendt nøgenbilleder til folk, jeg har datet, og fundet ud af, hvilke vinkler der er mest flatterende (og dermed mest løgnagtige), den bedste måde at krumme ryg på, den snedigste vej til at udjævne røven, men det er de mondæne selfier, jeg sender til mine venner – nogle er sexede, nogle er direkte frastødende – der fylder mig med mest glæde, fordi jeg netop ikke prøver på at skaffe billeder af pikke i modydelse. Det gør jeg altså ikke. Når jeg sender nøgenbilleder til mine venner – platoniske venskaber, hvor samtykke er etableret – så hylder jeg min egen krop sammen med folk, der hylder den sammen med mig og aldrig ville opfatte det som en invitation til at sende pikbilleder. Der er selvfølgelig situationer, hvor et velvalgt pikbillede er passende, men mænds fortolkning af, hvad der er pirrende ved den nøgne krop, er ofte ret kedelig. Det er de samme pikbilleder fra den samme vinkel, de samme klichébebyrdede sex-sms’er. Den kærlighed og bekræftelse, jeg får fra mine venner, er noget helt andet. En mandlig ven fortalte mig, ”Jeg tænker, der er nok ikke så mange, der er super ivrige efter at se min pik.” I udgangspunktet er jeg enig.
Hvorfor er nøgenbilleder blevet afseksualiserede i mine øjne? Jeg elsker at fyre op for varmen under sms-udveksling – det er sådan set noget, jeg praktiserer på tværs af medieplatforme – og for mig er det skrevne ord bare mere sexet end et kontekstløst billede af et kønsorgan. ”Jeg har ikke sendt nogen nøgenbilleder i fire år,” fortæller en ven mig. ”Jeg kan bedre lide seksuelt ladede sms’er – der er ingen risiko forbundet med det, og det er også mere udbytterigt. Jeg er aldrig blevet tændt af at se en fyrs pik, men jeg er blevet tændt af, hvad en fyr har skrevet til mig.”
Når man sender nøgenbilleder af sig selv rundt i det herrens lorteår 2017, så er det utroligt vigtigt, at man kan stole på modtageren, og derfor er den ideelle modtager en ven. Jeg har altid stolet mere på mine venner end på romantiske partnere. Og henover de sidste par måneder har jeg kun sendt nøgenbilleder til venner, fordi jeg bevidst har undgået at date. (Jeg har for travlt! Jeg vil lære at holde potteplanter! Jeg strækker ikke nok ud!) Det betyder, at jeg ikke dyrker sex lige nu og ikke har gjort det i et stykke tid. Og ligesom jeg har fundet andre måder at stille min seksuelle appetit på, så har jeg også opdaget et helt nyt publikum til mine lige-vågnet-op-og-er-lidt-nusset-cute-billeder og hov-mit-bryst-hoppede-lige-ud-af-badedragten-selfier: Mine bedste fucking venner. De hepper på mig, ligesom jeg hepper på dem, når de sender mig deres.
Sexbloggeren Kate Sloan fra Girly Juice fortæller mig, at hun sender nøgenbilleder til sine venner af to årsager: ”For at være sådan lidt ’Skal jeg sende [vedkommende jeg dater/knalder] det her billede?’ eller ’SE, HVOR LÆKKER [numse/bryst/mund] SER UD!!!’”
En homoseksuel mand, jeg kender, fortæller mig, at han deler nøgenbilleder med sine venner, der også er homoseksuelle. ”Vi kender hinanden rigtig godt og kender også hinandens grænser. Vi er også bare helt vilde med kønsdele.”
En anden kvinde, jeg kender, forklarer: ”Fordi det er sjovt! Og mine venner er lækre.”
Jeg sender nøgenbilleder til mine venner for at sige, ”Hey, se lige min krop. Den er lige her, den eksisterer i universet, og den er sexet – også når den ikke har haft sex i for evigt og sikkert heller ikke får det før om for evigt, men det er helt fint, det er fint, jeg har det fint med det, okay?” *nynner nervøst*
Når jeg begynder at date igen – det vil sige, når universet igen finder ud af at producere mænd, der ikke enten keder mig ihjel eller fornærmer mig – så har jeg helt klart tænkt mig at sende nøgenbilleder, fordi det er sjovt, og jeg frygter ikke skyen – selv om jeg mindst har set 247 trailere for komedien Sex Tape fra 2014, der bygger på den præmis, at man ikke kan stole på skyen. De fleste af dem, jeg har talt med til den her historie, siger, de ikke sender nøgenbilleder af frygt for, at de skal blive offentliggjort. En kvinde fortæller mig, at hun ikke engang sender nøgenbilleder til sin mand, fordi ”han er idiot, og han ville uden tvivl ende med at dele dem med sin mor ved et uheld.”
Hævnporno er alvorligt og forfærdeligt, og det gør mig ked af at tænke på, at mange kvinder, jeg har talt med, slet ikke tager nøgenbilleder af frygt for, at de skal ende i de forkerte hænder. Vores kroppe tilhører kun os, og det bliver ikke mindre sandt, fordi vi sender nøgenbilleder ud til dem, vi elsker eller bare rigtig godt kan lide. Alle burde være lige så glade for at sende nøgenbilleder ud som min ven på toilettet. Det gør mig trist, at den verden, vi lever i, ikke giver plads til det.
En gammel ekskæreste (jeg håber ikke, han ser det her shoutout som et påskud til at kontakte mig igen) havde en mappe på sin computer, der var password-beskyttet, fuld af nøgenbilleder, jeg havde sendt ham. Mens vi datede, fik jeg ham til at love, at han ville slette mappen, det øjeblik vi slog op. Når jeg fortæller fyre den historie i dag, siger de typisk, ”Han har helt 100 procent ikke slettet den mappe”, og hvis det passer, hvad jeg desværre tror, kan jeg godt lide mig at forestille mig hans ansigtsudtryk, når han er færdig med at spille den af til billederne. Sådan rigtigt forvredet i smerte og fortrydelse over, hvor meget han ødelagde det, og det, synes jeg, er straf nok for ikke at slette dem.
Jeg har selvfølgelig ingen planer om at stille op til præsidentvalget eller blive direktør for et stort firma. Jeg har ikke engang et pænt bælte! Jeg vil hellere undgå alt det ballade og i stedet nyde mine hotte venners nøgne kroppe, sende billeder frem og tilbage og opmuntre dem, hvad end de er på toilettet eller iført dyre badekåber. Det er ægte kærlighed.
