Glem Fergie, her er de værste versioner af den amerikanske nationalsang nogensinde

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

Som brite ser jeg naturligvis ikke fjernsyn – med mindre det er RuPaul’s Drag Race eller en enkelt Netflix-serie i ny og næ – og derfor aner jeg ikke en kæft om den amerikanske nationalsang. Men jeg ved dog to ting. For det første ved jeg, at amerikanerne synger den inden store sportsbegivenheder og for det andet ved jeg, at de tager det helt utroligt seriøst. Det var i hvert fald omfanget af min viden indtil tidligere på ugen, da en ven sendte mig en Whatsapp-besked med teksten ”Fergie”. Tredive sekunder efter jeg havde googlet hende, sad jeg og så den højtelskede Black Eyed Peas-veteran slagte den amerikanske nationalsang – ”Star Spangled Banner” – med en tungrøvet og dog manisk intensitet, der som regel er forbeholdt opførelser af Titanic-temaet, når man er alene hjemme og danser rundt i stuen i undertøj. Hvis du endnu ikke har set det her prægtige lille klip, så gør dig selv en tjeneste at tjekke det ud herunder:

Af en eller anden grund var folk utilfredse med Fergies præstation, og hun har siden udstedt en officiel undskyldning via TMZ. ”Det har altid været en stor ære for mig at synge nationalsangen,” udtaler hun. ”Og i aftes prøvede jeg at gøre noget ekstraordinært for NBA. Jeg har altid sat alt på spil i mit kreative arbejde, men i aftes ramte jeg tydeligvis ved siden af. Jeg elsker vores land, og jeg gjorde ærligt talt mit bedste.”

Jeg ved ikke, hvorfor hun har følt sig tvunget til at undskylde. Som hun siger, så har hun altid ”sat alt på spil”, og det afspejler hendes optræden også. Det var helt vildt! Det var faktisk et større øjeblik, end dengang Sarah Harding fra Girls Aloud hyle-sang Mariah Careys ”Hero” i Celebrity Big Brother, mens hun var iført en forgyldt baseball-cap, og det er næsten lige så vildt, som da Fergie til en koncert lavede adskillige vindmøller, mens hun brølede sig gennem et nummer. Hvis hun havde optrådt sådan i Drag Race, så havde RuPaul helt sikkert klemt en tåre ud af sit perfekte ansigt, og Michelle Visage hyldet hende for sit mod. Måske var det bare ikke det rigtige publikum? Og så har vi i grunden også set langt hæsligere udgaver af den amerikanske nationalsang. Sådan helt vildt hæslige. Det er nærmest blevet en tradition i sig selv. Måske er det os, der skylder Fergie en undskyldning? For at understrege den pointe har vi sat en liste sammen over de allerværste af slagsen:

Flea til en LA Lakers-kamp, 2014

Jeg holder lige så meget af ”Can’t Stop”, som enhver anden person i midten af tyverne, der plejede at se MTV2 hos sin ven, hvis forældre havde penge nok til at installere den store kabelpakke, men det her klip med Flea, der spiller nationalsangen på bas og kun bas, er et fremragende eksempel på, at gamle, hvide mænd kan slippe af sted med hvad som helst. Jeg sværger på, at jeg har set en af mine venners far gøre nøjagtig det samme til en byfest engang, men der var ingen, der tog hatten af i andægtighed, og han rundede heller ikke seancen af med at juble over sin egen præstation. Han forlod bare slukøret scenen.

Scott Stapp fra Creed til Nascar Ford 400, 2005

Forestil dig den sjoveste lyd, du nogensinde har hørt. Det kan være lyden af en kæmpeprut, du engang slog, mens du stod på scenen under en skolekomedie. Det der underlige grin, som en af dine klassekammerater havde, og som han blev mobbet for gennem hele skoletiden. Det her. Det er alle sammen ti-ud-af-ti-lyde, men alligevel rammer de ikke helt plet. Det gjorde til gengæld Creed-sangeren Scott Stapp, da han åbnede sin mund for at synge nationalsangen til Nascar Ford 400 i 2005 efter at have vraltet op på scenen, som om han var på vej over til baren for at købe en øl. Han lød som en sindssyg måge under hele sangen. Fergie når ham ikke til sokkeholderne.

Roseanne Barr til en baseball-kamp, 1990

Helt hudløst ærligt findes der så noget, der er mere punk (udover Avril Lavigne) end at synge den amerikanske nationalsang som et psykotisk bæltedyr under angreb, mens publikum buher, og bare ligesom fortsætte? Og faktisk bare hæve stemmen endnu mere og skrue op for vanvidsknappen? Nej, det gør der ikke. Så selv om vi har anført Roseanna Barrs version fra 1990 på den her liste over de mest tåkrummende liveversioner af nationalsangen, så er det faktisk samtidig den allerbedste (og det ved Roseanne godt). Den er kun på listen, fordi den er fysisk svær at lytte til.

Steven Tyler ved Indy 500, 2001

Ja, okay, det er Steven Tyler. Vi kunne have sagt os selv, at ikke ligefrem ville blive… godt. Men Steven excellerer til gengæld, når det kommer til at gøre det forfærdeligt. Det er så tåkrummende pinligt, at det nærmest transcenderer kategorien og bliver helt fedt. Er det overhovedet muligt? Det synes jeg faktisk, det er. Sådan går det ned: Steven laver sin egen vokalintro, hans bedstemortørklæde er viklet godt om mikrofonstativet, han hyler nærmest i kølvandet på det højeste toneleje i sangen (1:50), han insisterer på at fremføre sangen a cappella, fordi det eneste instrument, verden har brug for, er Steven Tylers stemme, han improviserer hen mod slutningen, og det lyder mere eller mindre, som om han råber: “OH MY GOD BASTARD BASTARD FUCK BASTARD,” efter han har fumlet lidt rundt på scenen. Jeg sagde jo, han excellerer.

Victoria Zarlenga til Scotland mod USA, 2012

Jeg kan ikke finde nogen oplysninger online om, HVEM Victoria Zarlenga egentlig er, så jeg er overbevist om, at hun bare er en random person, som er vadet ind på banen og med selvsikkerhed har grebet mikrofonen, og så har publikum bare troet, at det hele var planlagt, eller også var de for høflige til at stoppe hende. Måske troede hun, at det her ville blive hendes helt store øjeblik, og det blev det også… på en måde. Dog ikke som hun sikkert har forestillet sig. Hun kender ikke engang teksten!

Alexis Normand til Memorial Cup, 2013

Har du nogensinde ligget og bollet med nogen og tænkt: ”Jeg skal bare have det her overstået i en fart. Det var meget nice at kysse, men nu vil jeg egentlig hellere sove,” og okset videre til den store finale? Det var dybest set den musikalske pendant til den indstilling, som Alexis Normand troppede op med til en ishockeykamp i 2013. Til hendes forsvar så er hun fransk-canadier, så A) hun er ikke vant til at synge på engelsk, og B) hun kendte sikkert ikke teksten til ”Star Spangled Banner” i forvejen, fordi de af os, der ikke er amerikanere, har vores egne sangtekster at huske på. Men Alexis skulle bare have tromlet videre på trods af det. Men i stedet stoppede hun midt i det hele, tog en dyb indånding, som kunne høres i mikrofonen, og forsøgte med nervøs stemme at starte igen. Og det var helt sort. Stor applaus til hendes afslutning dog.

Keri Hilson til Lakers mod Hawks, 2010

Det er helt klart en god idé, hvis man kan teksten, inden man melder sig til at synge nationalsangen foran et større publikum. Keri Hilson synger her til en basketballkamp i 2010, og det råd har hun tydeligvis ikke fået, eller også er klappen simpelthen gået ned (tænk på dengang, du glemte den pythagoræiske læresætning til eksamen i gymnasiet og så gang den oplevelse med cirka 7.000). Lad være med at se klippet, hvis du er sart.

Christina Aguilera til Super Bowl XLV, 2011

Altså, når Christina fucker helt op i teksten og erstatter ”ramparts” med “twilight’s last reaming, so gallantly streaming,” så er det nærmest smukt på sin egen måde. Hun slipper næsten af sted med det. Den her optræden er faktisk et fremragende kursus i at bevare roen og bare klø på, selv om du har glemt teksten til en sang, der er ældre end institutionaliseret slaveri i USA. Resultatet er rimelig vildt. Hver en fiber og nerve i stemmebåndet dirrer i protest mod Christinas sidste “home… of the… braaaaaaaave,” og jeg får helt lyst til bare at lægge en hånd på hendes arm og sige: ”Søde skat, nej – det er helt okay, du behøver ikke prøve så hårdt. Vi holder stadig af dig.”