Annoncering
News

Ny rapport anslår, at global opvarmning vil koste Generation Y 57,2 trillioner kroner

Vi bliver allesammen fattige.

af Mike Pearl
24 august 2016, 3:30pm

Foto: David Stanley

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Den menneskeskabte globale opvarmning kan permanent oversvømme vores gader. Den kan føre til verdensomspændende konflikter. Den vil måske betyde, at mennesker over hele verden vil sulte og dø, og måske - værst af alt - ser det ud til, at den allerede er ved at tage livet af isbjørnene. Som om det ikke var nok, så tyder en ny rapport på, at den også rammer dig på pengepungen, hvis du er en del af Generation Y.

"Generation Y mister omkring 57,2 trillioner kroner i indkomst i henover et livsforløb, hvis vi ikke handler på klimaforandringerne," skriver en rapport fra NextGen Climate med titlen The Price Tag of Being Young. Rapporten er baseret på en prognose fra UC Berkeley fra oktober 2015, som angav, at den gennemsnitlige indkomst vil være 23 procent lavere i år 2100, end den ville være i en verden uden global opvarmning. I USA alene de opleve en reducering af indkomsten på fem procent i 2050 - efterfulgt at et yderligere drastisk fald til 36 procent i 2100.

Det billede af fremtidens økonomi, som rapporten maler, er udformet efter meget overordnede principper, fortæller repræsentant for NextGen Suzanne Henkels til VICE. "Den ser kun på makroøkonomiske ændringer - det vil sige ændringer i BNP - for scenarier med og uden klimaforandringer." Med andre ord - i stedet for at medregne det økonomiske output for hver sektor, eller medregne forretningsmæssige profitter og tab, så kortlægger rapporten to drastisk forskellige grafer: BNP forudsat, at der ikke sker en global opvarmning versus BNP forudsat, at vi ikke forsøger at bekæmpe global opvarmning, og temperaturerne bliver ved med at stige eksplosivt.

"Rapporten gør det klart, at denne generation ikke har råd til ikke at handle på klimaforandringerne," fortæller Henkels. Hun påpeger desuden, at Generation Y overvejende støtter handling mod klimaforandringer.

Tabet i fortjeneste på grund af global opvarmning sammenlignes med andre økonomiske udfordringer for nutidens unge. De langsigtede konsekvenser ved finanskrisen står til at koste de unge omkring 728.000 per person livet igennem. Til sammenligning er studiegæld en anden væsentlig faktor, der vil koste amerikanske unge gennemsnitligt 734.000 kroner per person. Alligevel blegner begge tal i sammenligning med den livslange pris for klimaforandringer, som rapporten beregner til lidt over 1,2 millioner kroner per person - 40 procent mere end beløbet for studiegæld.

Livsformue virker måske som et fremmed begreb for en generation af mennesker, som i stigende grad bliver fortalt, at de skal tilbringe deres liv i fattigdom, men Henkels opfordrer alligevel til en vis optimisme (til trods for rapportens åbenlyst pessimistiske budskab). "Lige nu tænker I måske:'Hvordan kan jeg miste 1,2 millioner i opsparing på grund af klimaforandringer, når det ikke ser ud som om, at jeg nogensinde vil have 1,2 millioner at miste?' Men den gennemsnitlige lønmodtager - og især den gennemsnitlige universitets-dimittend - ender på et tidspunkt med at have opsparing, aktiver, formue, og ejendom," forklarer hun.

Så unge mennesker vil komme til at mærke det på bankbogen, argumenterer Henkels. Hun fortæller, at det virkelig vil kunne mærkes "når klimaforandringerne begynder at accellerere i takt med Generation Y's høj indtjening. Det vil sige, når de er i halvtredserne." At overgå til 100 procent vedvarende energi er ikke en uopnåelig drøm, men det vil involvere en omfattende, global ingeniør-indsats fokuseret på rent faktisk at implementere den eksisterende teknologi - omend den ikke er perfekt, i hvert fald ifølge vores kolleger på Motherboard. Men den indsats er ikke kun en stor miljømæssig pligt, som vi skal tage på os, siger Henkels. "At overgå til ren energi er en af de vestlige samfunds største potentielle økonomiske gevinster," fortæller hun.

Og konsekvenserne ved ikke at gøre det går ikke kun ud over 'den majestætiske natur' eller 'biodiversiteten' eller noget. Ifølge Henkels kan det også gå ud over dine levevilkår.

Mere fra VICE:

Hvem har ansvaret for den atombase på Grønland, der dukker op, når indlandsisen smelter?

Kampen mod olieledninger i Canadas vildmark

Danmarks håndtering af flygtningekrisen - set med svenske briller

Tagged:
usa
Generation Y
UC Berkeley
Vice Blog
geopolitik
fattigdom
klimaforandringer
miljø
klimapolitik
miljøpolitik
global opvarmning
kloden
NextGen
studiegæld