Quantcast
Illustration: Corey Brickley

Sushi, som vi kender det, er formentlig væk i 2050

Mike Pearl

Mike Pearl

Klimaforandringer vil med al sandsynlighed gøre sushi ekstremt dyrt – og billig sushi bliver ekstremt klamt.

Illustration: Corey Brickley

Denne artikel er en del af VICE's tema om, hvordan klimaforandringer vil ændre verden i 2050. Læs mere om projektet her.

I 2050 vil din sushibestilling formentlig være væsentlig mere nederen på flere måder takket være klimaforandringer. Sushi bliver enten ruinerende dyrt for almindelige mennesker – især hvis du godt kan lide tun – eller også må du spise dig mæt i all-you-can-eat-sushi, som er fremstillet af ugenkendelige fiskebiprodukter.

Et lille dyk i kvaliteten og tilgængeligheden af et luksuriøst restaurantmåltid har selvfølgelig ikke nogen direkte effekt på dit liv – medmindre du er en Hollywood-douchebag. Det er dog stadig værd at tale om, fordi vores verden i fremtiden ikke bare bliver revet fra hinanden af naturkatastrofer – den bliver også nederen på en million bittesmå måder.

William Cheung er professor og forsker ved Changing Ocean Research Unit ved University of British Columbia. Han har analyseret fiskebestanden og klimaforandringer i en rapport fra 2010, der indeholder en prognose helt frem til 2050. "Efter vi havde indsamlet data, var det første, der slog os, at vi ville få nogle andre slags fisk på sushibordet om nogle årtier," fortæller han. "Nogle af de fisk, vi let kan få på sushirestauranten nede om hjørnet, er nok ikke lige så lette at få fat på i fremtiden, fordi de vil være i virkelig høj kurs."

Cheung er bekendt med, hvordan fiskebestanden ændrer sig med tiden. "I Hong Kong, hvor jeg voksede op, var der en masse fisk, vi spiste hver dag, men som nu er blevet en delikatesse – for eksempel gul trommefisk, som der plejede at være rigeligt af," siger han. "Nu er den blevet så dyr, at friskfanget gul trommefisk er virkelig svær at få selv på en restaurant."

Cheung og hans kolleger ved Nippon Foundation-Nereus Program har lavet en guide til det japanske sushimarked, der omhandler hvilke fisketyper, man bør føre, og hvilke, man bør undlade. Deres videoer er på japansk, men de er nemme af afkode. Blæksprutte, tun, rejer og laks er allesammen i farezonen. 

Det vil sige det meste på sushimenuen.

Stigende temperaturer og syreindhold i vandet – som begge er indikatorer på klimaforandringer ifølge EPA – vil gøre livet i vandet svært eller endda umuligt for mange af de dyr, som folk godt kan lide at spise med ris og sojasauce til. Det suppleres af faktorer som overfiskeri og ødelæggelse af habitater, hvilket skaber endnu dårligere forhold for dyrene.

Varmere vejr er måske den letteste del af klimaforandringer at forstå, men effekten af for meget kulstof i atmosfæren kan især mærkes på oceanerne, som fungerer som en slags kulstof-afløb. "Lige nu bliver rigtig meget absorberet af oceanerne. Det gør vandet mere syreholdigt," fortæller Prosanta Chakrabarty, som er iktyolog ved Louisiana State University.

Stigende syreindhold i vandet skaber kaos overalt i oceanerne – inklusiv koralrevene. "Syredannelsen bleger korallerne – de bliver hvide og dør, fordi de ikke kan bibeholde det symbiotiske forhold med de hvirvelløse dyr," fortæller Chakrabarty mig. Det her har du sikkert hørt før: Korallerne er ved at uddø, og det sker så hurtigt, at de nok snart er væk. Medmindre du er en af de relativt få personer, der besøger koralrev, så er det en usynlig konsekvens ved klimaforandringer, men du vil til gengæld mærke konsekvensen af syredannelsen i havene, når du går ud og spiser sushi.

Lige nu spiser sushifans for det meste større fisk som blåfinnet tun – til de store saftige toro-ruller – og bestemte slags makrel – solgt som skinnende, salt-sur "saba". Ifølge Chakrabarty er de også i farezonen. "Fordi de er øverst i fødekæden, er de afhængige af koralrevene," siger han.

Da jeg talte med Daniel Pauly, som er hovedforsker ved Sea Around Us – et forskningsinitiativ ved University of British Columbia – tvivlede han på, at manglen på tun ville skabe et problem for forbrugerne i år 2050. Eftersom efterspørgslen er stor, mener han, at fiskere vil finde dem, uanset hvor de yngler.

Hvis der skal findes håb for sushiens fremtid, så må der kreative løsninger til. "Der kommer måske nye opfindelser inden for sushi, som benytter nye fisk, der måske bliver tilgængelige," forudser Cheung.

For at imødekomme truslen, er sushikokke som Bun Lai fra restauranten Miya's i New Haven, Connecticut (se Munchies videoen ovenfor), gået væk fra at bruge ubæredygtige fisk som laks og tun. I stedet går han rent fysisk ud og indsamler mere bæredygtige muligheder fra det omkringliggende økosystem. I Lai's tilfælde er mulighederne blandt andet lokale krabber, asiatiske karper, insekter og lokale planter til veganske ruller.

Sushikokke, som ikke vælger Lais løsning, vil, ifølge Chakrabarty, få sig en grum overraskelse. For de tendenser han ser på de sushimarkeder, han besøger i sin research, tegner ikke godt, siger han. Priserne på blåfinnet tun når nye vanvittige højder – en enkelt fisk blev for nylig solgt for over 600.000 dollars. 

Ifølge Cheungs prognose er en anden mulighed noget ved navn "surimi", som hans rapport opfordrer japanske sushikokke til at bruge, eftersom det stammer fra den ellers ikke så velsmagende fisk kaldet 'polluck' –  "et meget billigt sushi-produkt," siger Cheung. Du har smagt surimi. Det er det der snask, de flikker sammen fra forskellige rester og kalder det "kunstig krabbe" – dybest set fiskeversionen af en romkugle. Cheung forudser, at all-you-can-eat sushi-buffeter i fremtiden er nødt til at blive mere kreative end nogensinde i deres markedsføring af surimi.

Eller også kan man tage og tygge på Chakrabartys lige så uappetitlige prognose: "Fremtidens yuppier kommer til at spise vandmænd, for der kommer ikke til at være fisk nok," siger han.