FYI.

This story is over 5 years old.

hashkager

74-årig mand anklaget for at spise menigheden skæv i hashkager

Flere kirkegængere endte på den lokale skadestue, mens de klagede over "uønskede bivirkninger" forårsaget af kagerne – der angiveligt smagte usædvanligt salt.

Man ved åbenbart aldrig helt, hvad der kan ske, når man går i kirke.

Forsoning og sjælefred? Det kan meget vel være. En følelse af fællesskab? Højst sandsyngligt. Skæv som bare fanden? Det er åbenbart også muligt.

Det skete i hvertfald sidste år for seks menighedsmedlemmer fra St. John's Apostle Catholic Church i Bloomington i den amerikanske delstat Indiana. De seks troede, de mæskede sig i syndige men lækre småkager. Og det viste sig da også, at det faktisk var tilfældet.

Annoncering

Et 74-årigt medlem af menigheden, der kun er identificeret som Hr. Jones, er anklaget for at spæde småkagerne op med THC. Flere kirkegængere, i aldrene 12 til 70, endte den skæbnesvangre dag på den lokale skadestue, mens de klagede over "uønskede bivirkninger" forårsaget af kagerne – der angiveligt smagte usædvanligt salt.

LÆS MERE: Jeg spiste mig skæv i kagerne fra Den Store Bagedyst

Hr. Jones tilstod umiddelbart at have bagt kagerne, men han nægtede, at have fyldt dem med noget ulovligt. Politiet skaffede en ransagningskendelse, og i hans hjem fandt de et "orange pilleglas med kapsler fyldt med en brun, olieret substans, der viste sig at være fyldt med THC". Den kreative bager meldte sig selv, efter politiet havde udstedt en arrestordre på ham. Han er nu blevet sigtet for at have begået noget kriminelt med fuldt overlæg og for besiddelse af hasholie.

"Vi beder for alle involverede," udtalte Fader Daniel Mahan fra kirken. "Vi beder for Hr. Jones. Vi beder for alle, der fik det dårligt den søndag, og vi beder for barmhjertig retfærdighed."

Måske Hr. Jones har lært, at en kage i maven ikke nødvendigvis er bedre end to på tallerkenen.